Jan Trøjborg er død af hjertetilfælde

KL-formanden Jan Trøjborg, borgmester i Horsens, er i en alder af 56 år død af et hjertetilfælde.
6. maj 2012 kl. 15:15Opdateret 6. maj 2012 kl. 16:57

Formanden for Kommunernes Landsforening og borgmester i Horsens, socialdemokraten Jan Trøjborg, er pludselig død, 56 år gammel.

- Det er et helt meningsløst og ubærligt tab, at Jan Trøjborg er død, udtaler Peter Sørensen (S), som er 2. viceborgmester i Horsens Kommune.

- Vi har mistet en fantastisk dygtig og stærk borgmester, som elskede vores kommune, og som arbejdede utrolig hårdt for borgernes bedste, tilføjer han.

Trøjborg fik søndag middag et hjertetilfælde på Bjerrevej i Juelsminde under et motionscykelløb, som blev arrangeret i anledning af Giro d'Italia-starten i Horsens mandag.

- Vi har haft et meget stort motionsløb i dag i forbindelse med girostart i morgen, og der cyklede Jan med sammen med borgmesterkolleger, siger kommunikationschef Lars Bjørn Petersen fra Horsens Kommune til Ritzau.

- Han vælter over i en grøft, og der bliver forsøgt genoplivning med det samme. Der var kompetente folk med. Der kom lægeambulance og helikopter, og han blev bragt til Skejby Sygehus, forklarer Lars Bjørn Petersen.

Nyheden om Jan Trøjborgs pludselige død sender chokbølger gennem det politiske landskab.

- Det er med dyb sorg, jeg har erfaret, at min nære ven og gode politiske kollega gennem tre årtier, Jan Trøjborg, er død, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Også finansminister Bjarne Corydon (S) er dybt berørt af sin partifælles død:

- Det er helt utrolig trist og et kæmpe tab, at han er væk. Jeg regnede Jan for en personlig ven, og jeg synes, han repræsenterede noget af det fineste ved vores parti og ved dansk politik, siger Bjarne Corydon og fortsætter:

- Alle os, der kendte ham, havde store forventninger til, hvad han kunne have udrettet i de kommende år.

Lige nu er kommunens folk på vej til krisemøde med Sydøstjyllands Politi og folk fra Giroen.

Jan Trøjborg, der også har haft flere ministerposter gennem årene, efterlader sig sin samlever Lone Blume og fire børn fra to ægteskaber.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Ligesom Frank Jensen tilhørte han den lille taber-generation der fulgte efter 68-erne.

68-erne behøvede intet præstere - de fik i pose og sæk.

Tabergenerationen var de "lig på bordet", der skulle til, for at få indført efterlønnen i 1979.

Ungdomsarbejdsløsheden faldt nogle år senere - men ikke hurtigt nok: Folk med fødselsdatoer i området 1955-1960 fik aldrig samme tilknytning til arbejdsmarkedet, som de generationer, der kom før (68-erne) og den "nå-generation" der fulgte efter.

Så vidt jeg husker skulle taber-generationen for mændenes vedkommende allerede nu have en overdødelighed på 25% (endda i gruppen under 50 år).

Som prikken over i-et er tilbagetrækningsreformen timet, så taberne - efter i et HELT liv at have betalt til de andres efterløn - ikke selv får noget.

De der betalte allermest fik INTET.

De kommer til at tilbringe deres sidste år som ufrivillig hjemmehjælp for de rige 68 pensionister.

Side om side med de mange nye tabere, som efterlønsreformen producerer.

I dette sekund !

Maya Nielsen

Men et taberliv kan han da bestemt ikke siges at have haft, han har da virkeligt gjort en indsats og er det ikke også hvad livet handler om, dejligt at nogle vier deres liv til fællesskabet og at gøre samfundet bedre og stor tak for det....

Jette Abildgaard

Gorm Petersen,

Du har desvaerre nok ret...men din kommentar er dog temmeligt demotiverende i dette oejeblik hvor jeg (som del af den tabergeneration du henviser til) sidder og arbejder paa et stort projekt...og nu faar jeg saa at vide af dig at jeg er en taber....hm..!? Nogle af os laver selv den pension som Danskerne stjal fra os....og haaber de maa kvaeles i vore penge...vores kommer IKKE til Danmark...not as much as one cent...

Anyway...jeg fortsaetter bare, og faar heldigvis masser af motivation udenfor DK, men hvor er det trist for Jan Troejborg og hans familie. Vi talte om ham saa sent som i gaar i forbindelse med netop dette cykelloeb!! Og, jeg moedte ham for mange, mange aar siden...mens vi begge lavede penge til vore foraeldre og boern....det var dengang...

Steffen Gliese

Det er sikkert meget populært og giver utroligt mange hits at skyde på 68erne, men der findes vist ingen senere generation, der ville klare sig i den kamp, som 68erne kæmpede for os alle - og ingen har siden, måske før nu, ligefrem fået et ringere liv materielt og tryghedsmæssigt, før de dårligst uddannede og mest plejekrævende gav os ti år med max. indflydelse til den yderste højrefløj.

Mihail Larsen

Når vås og demagogi tager over

Jeg kender ikke alderen på Gorm Petersen, men han udtaler sig med en meget stor skråsikkerhed om 60’erne og 70’erne. Hvis ikke det var, fordi det, han siger, er vås og demagogi fra enden til anden, så skulle man jo tro, at han selv havde været til stede.

Hér virker det, som om han koger suppe på en pølsepind, han har læst om i pressen.
Det er noget tindrende vrøvl, at 68’erne intet præsterede – at de fik alt i pose og sæk. Nej, det gjorde de ikke.

De fik f.eks. kun SU, hvis de var forældreløse (som jeg); ellers måtte de finansiere deres studier med lån i banken – og mange af dem betalte af på denne gæld i flere årtier efter endt studium.

Da jeg begyndte at studere, kunne jeg ikke leje andet end et værelse – og det var endda svært nok. Man kunne kun få en lejlighed, hvis man var gift. Blandt alle mine studiekammerater var jeg vist nok den eneste, som havde telefon.

Det var vores generation, der skabte kvindekampen og bekæmpede professorvældet – med store personlige risici. Min rektor på Århus Universitet ønskede f.eks. at smide mig ud, men jeg blev reddet af min professor (Sløk).

Mange af mine medstuderende nåede ikke at blive færdige med deres studier, inden der i 1974 blev indført et næsten totalt ansættelsesstop i den offentlige sektor; de gik i mange år uden fast beskæftigelse, og da der endelig blev åbnet op for nye ansættelser, var de blevet ’for gamle’. Nogle af dem går fortsat rundt uden fast arbejde, selv om de i mellemtiden både har skrevet bøger og disputats.

Den gæld, som det danske samfund døjede med under oliekrisen i 70’erne og som senere tvang Anker Jørgensen til at afgive magten til Schlüter, var blevet skabt, medens 68-generationen var børn, men den blev afskaffet, medens 68-generationen blev skatteydere.

Da jeg første gang ville købe et hus i slutningen af 70’erne lå renten for realkredit på omkring 20%. De procenter har jeg og min generation høvlet af på med store afsavn i livskvalitet, og for mit vedkommende en enkelt gang få minutter fra en tvangsauktion.

Min generation var ikke homogen. En stor del af den var borgerlig, men sagde ikke meget. De, der blev kendte for at være 68’ere, er netop de, der erklærede sig solidariske med samfundets svageste.

Og et af de tydeligste udtryk for denne tankegang er indførelsen af efterlønsreformen. Hvem var arkitekten? 68’eren Svend Auken.

Det var også ham, der siden bed smerten i sig over at blive væltet som formand for socialdemokraterne og påtog sig at løfte økologien op til et samfundsanliggende af højeste betydning.

Så 68’erne har intet præsteret, og de har fået i pose og sæk? Sig mig engang, Gorm Petersen, lever du på en anden planet, eller læser du kun sensationspressen?

Jesper van der Schaft

Selvom jeg overhovedet ikke var enig med Jan Trøjborg, så sender jeg mine tanker til hans familie, til Socialdemokratiet og KL. Hvil i fred.

Og hvad mener jeg så med, at jeg ikke var enig? Jo desværre havde han sammen med de andre politikere gjort handicappede til syndebukke i forhold til økonomien, så KL gav kommunerne påbud om at spare udgifterne på psykiatri- og handicapområdet.

Men det er sørgeligt, at et menneske falder bort.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Per Hedegård

Man kan i alt fald konstatere, at visse 68'ere er aldeles selvoptagede. At svømme over i selvmedlidenhed i forbindelse med et dødsfald er ... usmageligt!

Mihail Larsen @ Hvad får dig til at skrive noget som helst om Jan Trøjborg, i anledningen af hans død - altså rent substantielt ?

Mihail Larsen

@ Jesper Frandsen

"Rent substantielt" er jeg ved at få brækfornemmelser over, at en socialdemokratisk politiker, der aktivt har bidraget til at trække socialdemokratiet til højre, og som har erstattet solidariteten med industripolitik, nu lovprises fra alle sider som en helgen.

Det kan godt være, at nogle af jer er for unge til at kende historien. Men det er jeg ikke.

Hanne Christensen

Jeg er rystet over Jan Trøjborgs død.

Mit indtryk af Jan Trøjborg var en mand, der arbejdede utroligt hårdt og seriøst, en mand af format, diplomatisk og hæderlig.

Min medfølelse går til hans kæreste, børn, familie og venner. Jan Trøjborgs død føles helt uvirkelig og urimelig.

Mihail Larsen

Nu sætter jeg skruen på

Er der nogen af Jer, der så følelsesfuldt har bekendt jeres sorg over Trøjborgs død, der på bare ét punkt har forholdt til kritikken af hans offentlige virke?

Er det fuldkommen umuligt for jer at skelne mellem rørelse og fornuft?

Henrik Rude Hvid

Trøjborg var min borgmester. Det er en meget mærkelig dag, og er glad for at søndagen snart rinder ud.

Hans virke i KL, brød jeg mig ofte ikke om, men som borgmester kunne jeg virkelig godt lide ham.

R.I.P. Jan Trøjborg

Birds they fly

Hanne Christensen

Mihail Larsen,

Jeg skriver ud fra mit kendskab til hans virke som Industriminister.

Så jeg mener de ord, jeg skriver, trods jeg givet vis ikke vil være enig i alle hans politiske synspunkter, særlig ikke efter han blev borgmester. Men han var også underlagt VKOs spareiver.

Når det er sagt, synes jeg, det er ganske usmageligt, når du i dette forum, og i forbindelse med Jan Trøjborgs død, har behov for at lufte dine frustrationer over hvad Jan Trøjborg skulle have truffet af beslutninger for 10-15 år siden, i hans tid som forskningsminister.

Jeg mener oprigtigt, at jeg oplevede Jan Trøjborg som en mand af format, hæderlig og diplomatisk. Og jeg føler virkelig med hans nærmeste.

Jeg vil da gerne lige kommentere hvorfor jeg har anbefalet Gorms kommentar.

Det er ikke pga. udtalelserne om 68 generationen, men 55-60 generationen.

I denne tid harceleres der over ungdomsarbejdsløsheden.

Men i slutningen af 70'erne hvor akasserne havde arbejdsanvisningen var beskeden til unge, at den smule arbejde der var anviste man til folk med familie og børn.

Se det var solidaritet!

Hr Trøjborg har jeg ikke et forhold til, men han har i mine øjne ikke fortjent blomster.

Hvil i fred, Hr. Trøjborg.

Martin Haastrup

Med al respekt for nu afdøde Jan Trøjborg - så vil jeg blot kommentere at kommentarerne får mig til at tænke på filmen med titlen "Kunsten at græde i kor". Følelsesporno. Fred være med Jan Trøjborg.

Espen Fyhrie

Debattørerne bedes erindre, at personlige skænderier ikke accepteres. Ydermere er debatten om 68'ere ikke relevant for artiklens emne.

Debatvært
Espen Fyhrie

Niels-Holger Nielsen

Skal en nekrolog altid være positiv, eller skal man tie, hvis man ikke kan komme på noget godt at sige? Trøjborg var Nyrups altmuligmand i den periode, hvor Socialdemokraterne lagde billet ind på neoliberalismen. Vi husker dem for noget andet, nemlig det økonomiske opsving, som viste sig at være en it-boble, der afløste en valutaboble. Nyrup så rigtigt: Hvis man skulle kunne omstille Socialdemokraterne til neoliberalismen, måtte det netop ske under en international højkonjunktur. Efter tyve år som først og fremmest stod i oliekrisernes tegn. Som også vores tid gør det, og kommer til at gøre det i al den tid vi endnu vil være afhængige af fossile brændsler.
Personlig har jeg aldrig opfattet Trøjborg som en markant politiker, men tværtimod som den driftsikre altmuligmand, som Nyrup lige har forklaret til TV-avisen, at han var. Det er altid trist når folk dør relativt unge, men ellers rører hans død mig ikke en høstblomst. Undskyld.

Niels-Holger Nielsen

Trøjborg var i allerhøjeste grad en offentlig person i livet, og sådan må det også blive i døden. Der er trods alt ingen, der har skrevet at det er godt, at han er kreperet, vel? Og sikkert heller ingen, der mener det. Må hans gud være hans neoliberale sjæl nådig.

Steffen Gliese

De er bemærkelsesværdigt, at Trøjborg skamroses, det har Mihail helt ret i - for i de år, hvor han gik igen i Nyrupregeringerne, var det en stadig kilde til mystik, hvori hans kvalifikationer bestod. Beklager, men sådan var det.

Niels-Holger Nielsen

Kan man ikke sige det på den måde, at en sørgeside for Jan Trøjborg hører mere hjemme på Facebook end i en avisdebat?

I øvrigt er denne nekrolog http://www.information.dk/300194 udemærket og sober. Den placerer Jan Trøjborg i den rette politiske sammenhæng, som man så kan være modstander eller tilhænger af. Jeg er modstander, men kunne da aldrig finde på at dæmonisere Jan Trøjborg af den grund. Og i øvrigt heller ikke af nogen anden grund. Vi skal alle være her, og kommer ikke langt ved ikke at respektere politiske modstandere som ligeværdige borgere.

Mihail Larsen

Trøjborgs politiske eftermæle

Når man læser gårsdagens og dagens nekrologer, så bliver det i al fald klart, at der er mange meninger om hans betydning som politiker. En af dem synes jeg fortjener en særlig opmærksomhed, nemlig Berlingskes fra i dag:

http://www.b.dk/nationalt/troejborg-en-socialdemokrat-af-hjertet

Den bekræfter Peter Hansens forundring over Trøjborgs mange ministerposter. Som Berlingske skriver, blev han opfattet som en 'vandrepokal' – og det var ikke venligt ment dengang. I dag forklarer Thorning Schmidt de mange poster med hans alsidige kompetence.

Ganske særligt hæftede jeg mig under læsningen ved oplysningen om, at det var Trøjborg, der overtalte Nyrup til at stemme for VK's forhadte universitetslov.

Det ligger helt i tråd med den opfattelse, jeg havde af ham som forskningsminister. Han var og blev det private erhvervslivs bannerfører helt ind i hjertet på socialdemokratiet – og stærkt medvirkende til partiets højredrejning.

Det bekræfter også, at han aldrig blev 68'ernes darling.

Det burde Informations læsere måske især interessere sig for – på godt og ondt.

Niels-Holger Nielsen

Mihail, som der også står i Berlingskes nekrolog så var Jan Trøjborg en meget driftsikker højresocialdemokrat. Det synes jeg lyder meget pænere end at betegne ham som vandrepokal, for det var han bestemt ikke, han var meget konsekvent. En fremragende sergent. Men når man ikke sætter pris på generalen så...........

Mihail Larsen

Vandrepokalen

Jeg kan nu godt huske, at nogle af os dengang opfattede Trøjborgs hyppige ministerrokader som en tak for hans støtte til Nyrup i kongemordet på Auken.

Jeg kan også huske, at nogle af hans udnævnelser mere var begrundede i et spil mellem de radikale og socialdemokraterne, der hver for sig skulle have nogle godbidder.

Oplysende er i så henseende et klip fra "Forskerforum" i forbindelse med Trøjborgs tiltrædelse som forskningsminister:

http://www.forskerforum.dk/downloads/ff-113.pdf

Læs specielt siderne 1, 10 og 11.

Trøjborg var stort set af den opfattelse, at forskningsministeriet burde nedlægges, subsidiært gøres til en afdeling af erhvervsministeriet.

Hanne Gregersen

@Mihail
Nu er det sandt for dyden heller ikke noget mål i sig selv at bliver 68ernes darling :o)

Jeg tror i øvrigt billedet af Trøjborg er en kende mere nuanceret end den almindelige småmobset universitære holdning, hvor al unødig indblanding fra det virkelige liv (dem der betaler festen) anses for utidig, da ignoranterne jo ikke ved noget om forskning....... måske Trøjborg blot var med til at få trukket folk blot lidt ud af elfenbenstårnene, hvilket stadig er stærkt tiltrængt.

Hans indsats i KL bliver højt værdsat også af de politiske modstandere - sund fornuft og kompromisvilje er nemlig helt afgørende for at demokratiet til at virke - også lokalt !

Mihail Larsen

@ Dalager

Det er jo nemt nok at blive højt værdsat af sine politiske modstandere, når man har overtaget deres politik – ja endda i en grad, som de selv har svært ved at følge med i. Se f.eks.

http://www.forskerforum.dk/downloads/ff-119.pdf

M.h.t. 68'erne, så har du naturligvis ret i, at det ikke kan være noget mål i sig selv at blive deres darling. Men jeg anfører det, fordi nogle har anfægtet, at de to ting – Trøjborg og 68'erne – har noget med hinanden at gøre.

Selvfølgelig har du også ret i, at universiteterne ikke skal lukke sig inde i et elfenbenstårn. Men derfra og så til at sige, at stort set alt, hvad forskerne og universiteterne selv siger om forskningens arbejdsbetingelser, er ligegyldigt, er der et stort – for stort – spring. Trøjborgs ledelsesstil over for universiteterne var bedrevidende, autoritær og arrogant. Det kommer der altså ikke noget godt ud af. Han tvangsindustrialiserede universiteterne.

Er det unuanceret? Så tag at læse de links, jeg har henvist til.

Sider