Kontanthjælpsreform skal give 23.000 job

Regeringen har nu fremlagt mere konkrete mål for den kommende kontanthjælpsreform. Stort tusindtal skal i job.
8. maj 2012 kl. 19:36Opdateret 8. maj 2012 kl. 19:40

Den kommende reform af kontanthjælpssystemet skal sende flere tusinde væk fra overførselsindkomster og ud på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af regeringens 2020-plan, der blev fremlagt tirsdag.

Her går regeringen lidt mere i detaljer med reformen af blandt andet kontanthjælp, end tilfældet er i regeringsgrundlaget.

Og ifølge 2020-planen skal reformen af kontanthjælp, aktivering, integration og sygefravær skæppe tre milliarder kroner i statskassen i 2020.

Desuden skal reformen skaffe 23.000 personer i arbejde.

I regeringsgrundlaget var målet kontanthjælpsreformen puljet sammen med en lang række andre reformer, der tilsammen skal give syv milliarder, og derfor har det været mere usikkert, hvor mange penge og job regeringen konkret ville stampe op af jorden gennem reformen.

10.000 af de 23.000 job skal ifølge regeringen hentes ved at skaffe flere indvandrere og efterkommere i arbejde i 2020.

Det punkt er en gammel S+SF-kæphest fra partiernes fælles valgoplæg "Fair løsning".

Dengang skønnede partierne, at de 10.000 indvandrerjob alene ville give 2,5 milliarder i statskassen, men nu skønnes det altså blot, at de 23.000 job vil give tre milliarder til samfundslagkagen.

Reformen af kontanthjælpen er en del af den kanonade af reformer, som regeringen har i sinde at slippe løs over Christiansborg og ikke mindst danskerne.

Samlet set skal rækken af reformer samt besparelser på forsvar, EU-bidrag og såkaldte "omprioriteringer i den offentlige sektor" skaffe 22 milliarder kroner til statsbudgettet i 2020.

Milliarderne skal dels gå til at lukke hullet i statskassen, dels til at investere i jobskabelse og uddannelse.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Hmmm da de offentlige udgifter kun må stige med, hvad var det 0,8 procent, så skal disse jobs altså skabes i den private sektor eller...? Eller kan det tænkes, at man har fodret makskinen med, "hvad sker der hvis man fratager X antal mennesker der forsørgelsesgrundlagt og svaret er, så skabes der 23.000 arbejdspladser". Eller vil man fyre x antal mennesker i ordinære jobs, for at skaffe plads til 23.000 støttede stillinger. Man frygter det værste med denne Thatcher regering!

Jette Abildgaard

Saa altsaa............landets fattigste betaler endnu engang regningen.........

Hvad er det dog for nogle individder der styrer vort land? Alt andet end demokrati..........igen, igen.........

Dennis Berg

Mads:
Ikke nok med dét, men en vækst på 0.8% af den offentlige sektor, er mindre end den forventede samlede vækst, hvilket betyder en reel nedskæring. Så oveni de 23.000, som angiveligt skal privatansættes, skal du også finde arbejde til de, som rammes af nedskæringer i det offentlige.

Vi mangler også nogle flere tiggere i gadebilledet så vi kan komme til at ligne en rigtig storby, Kolcata f.eks.

Igår lød uddannelsessnakken som et fremskridt, men da man fortalte om betalingen blev grænsen nået.

VÆLT DEM!

Morten Andersen

De siger: "Afskaf bededag. forhøj pensionsalderen. Afskaf efterlønnen, indfør selvbetalte spisepauser. Forhøj den ugentlige arbejdstid. Reformer førtidspensionen. Pisk de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtageren.

De Siger også: vi skal have nogen flere i arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden er et problem. Vi står over for en katastrofal høj arbejdsløshed i eu. Opslidning koster penge"

Og de sir det mange gange, hver dag, lige efter hinanden.

Godt med uddannnelse, men nogen skal jo også køre bussen, og skifte ble på de ældre

Er det bare mig? Kan en give mig en forklaring?
Jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Marianne Christensen

Det er finansverdenens lobbyarbejde, der har korrumperet det politiske system-

vi har været forskånet for det i DK - indtil R med deres tætte forbindelser til finansrådet og fætterkusineforbindelser til SFI mm. har sat dagsordenen.

Så Morten Andersen - danskerne er ikke vant til korruption - det vil vi blive med denne ynkelige regering.

Finn Thøgersen

For lige at rydde en misforståelse af vejen:

Det er 0.8% UD OVER pris og lønstigninger !!!

Problemet er så at det offentlige i mange årtier har været vant til at samme arbejde koster 1.5-2% mere (igen ud over pris og løn) hvert år.....

Marianne Christensen

Man kunne godt få fornemmelsen, af at splittelsen mellem radikale og LA kun er et skuespil. Måske Vestager også er ansat hos saxobank.

Karsten Aaen

Ja, men det ændrer stadigvæk ikke på at man har fodret maskinen med Hvis vi frager f.eks. 40.000 mennesker deres livsgrundlag, hvad vil der så ske?
Maksinen, thi den have været på kursis udi dette a la Milton Friedman, spytter så et tal ud, f.eks. 23.000 nye arbejdspladser vil opstå samtidig med at lønnen vil falde mv. Alt det som de neo-liberale økonomer har sat ind i maskinen som forudsætninger for at modellen kan køre....

Altså at når der kommer 40.000 mennesker ud på arbejdsmarkedet, så vil der automatisk blive skabt et vist antal jobs, f.eks. omkring 20-25.000 jobs, da lønnen automatisk vil falde. Men dette forudsætter at alt andeter lige - i økonomi sprog; virkeligheden ser noget anderledes ud; alt andet er ikke lige og virkeligheden viser sig at være mere kompliceret end som så....

Modellen passer ikke til virkeligheden - det må være virkeligheden som der er noget galt med...

synes de neo-liberale økonomer at mene...

John Vedsegaard

23.000 arbejdspladser lyder da godt - havde det bare været i eksportsektoren ville Danmark være særdeles godt stillet.

Men lad os nu se hvad de gør med alle deres store tal..

Ursula Nielsen

Hvad med en helt ny model: Fyr alle ansatte i det offentlige - og lad dem søge deres jobs på lige fod med alle andre.

Så kan alle de nyuddannede, der nu skal arbejde gratis, presse lønnen helt i bund - og de der sidder trygt på deres pind - lære et eller andet om solidaritet.

Ursula Nielsen

De unge bør simpelthen gøre oprør - NU.

De er bedre uddannede end den ældre generation, der nu sidder med lave uddannelser og hæver gode lønninger. Og så er der alle tjenestemændene der kompenseres urimeligt ved fyring (faktisk er det næsten umuligt at slippe af med dem).

Det er smpelthen et generationstyveri der vil noget!

Toke Andersen

Det er lidt off topic, men det er en interessant problemstilling omkring tjenestemændene.

I stedet for et system der opdager og straffer korruption. Har vi skabt et system der ekstraordinært rundhåndet belønner med privilegier i ansættelsen, pension og høj løn. For derved(ifølge logikken) at fjerne tjenestemændenes incitament til korruption.

Pest eller kolera kan man sige, men det er bemærkelsesværdigt at tjenestemænd er det eneste område hvor vi vælger guleroden frem for straf.

Gad vide om ikke der har været et par tjenestemænd involveret i udformning af denne praksis ?