Løkke: 2020-plan skal sætte skatten ned

Løkke roser Thorning for at skrue ned for den offentlige vækst, men skatten skal også ned, siger Løkke.
8. maj 2012 kl. 13:44Opdateret 8. maj 2012 kl. 14:04

Hvis regeringen kan finde fem milliarder kroner i besparelser på den offentlige sektor, så skal de gå til, at danskerne kan slippe billigere i skat.

Sådan lyder det fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, efter at regeringen tirsdag fremlagde den længe ventede 2020-plan "Danmark i arbejde".

- Venstre vil ikke binde sig til at bruge penge på verdens dyreste offentlige sektor. Regeringen startede med at gøre det dyrere at være dansker, og nu er der behov for, at skatten reelt bliver sat ned, siger Løkke til TV2 News.

Han henviser til, at regeringen i 2020-planen fastslår, at man vil finde fem milliarder kroner på digitalisering, afbureaukratisering og mindre kontrol i den offentlige sektor.

Der skal dog ikke fyres medarbejdere i det offentlige, fordi S-R-SF-regeringen vil lave andre satsninger i det offentlige for pengene. Men Danmark har allerede en meget stor offentlig sektor, mener Løkke som altså i stedet vil bruge pengene på at sætte skatten ned.

Lars Løkke Rasmussen roser til gengæld statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at videreføre den tidligere regerings beslutning om at indføre stram styring med statens finanser og kun tillade en vækst i den offentlige på 0,8 procent om året.

- Vi har brug for en fornuftig vækst på 0,8 procent i den offentlige sektor. Det hjælper vi gerne regeringen med, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, at Venstre er et "reformparti" og derfor er man klar til at gå med i forlig, som vil sikre dansk økonomi frem til 2020.

Dermed bakker Løkke op om Thornings ambitiøse reformprogram, som blandt andet byder på reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og skat i de kommende måneder.

Venstres mål er dog, at der skal være billigere at være dansker - og billigere at være virksomhed i Danmark.

- Det er nødvendigt, hvis lønmodtagerne i de kommende år skal holde igen på deres lønkrav, og vi skal give en håndsrækning til erhvervslivet, så virksomhederne kan skabe job og stå distancen i konkurrencen på verdensmarkedet, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Nielsen

Sænke skatten Igen!

Ej nu må i altså til at stoppe med al det velgørenhed overfor de rige.

Så fat det dog DK har ikke en høj skat på arbejde når vi sammenligner os med andre EU lande.

Er politikere komplet ignoranter eller tænker de kun på sig selv og dere støtter (læs virksomheder som spytter i parti kassen)

det er det rene vanvid, skal noget sænkes så skal det være moms det er der skoen reelt set Klæmmer.

Sænkning af moms vil komme alle til gode og ikke blot folk med direktør lønninger, dermed ikke sagt at jeg er fortaler for det men det vil i det mindste være mere fair.

Per Nielsen

Til Mikkel. Det er muligt du og andre fantaster talmæssigt kan finde et enkelt hvor DK isoleret set ikke ligger forest skattemæssigt. Men det er kun en my af sandheden. Når vi ligger skatter og ikke mindst afgifter sammen. Så betaler vi kassen i skat. Det har medført nogle tårnhøje løninger og deraf flg. gigant omk. for arbejdsgiveren

Iflg. Danish Crown så koster det 100 i DK, 44 i Tyskland og 28 i Polen. Do you get the picture

Mikkel Nielsen

Per

Det er jo Præcis det politikerene ikke gør.

Det De gør er at fordrejer sandheden, hvor ofte har vi ikke hørt en liberal politiker sige dk har verdens højeste skat på arbejde. Det er et falsum, Dk har ikke verdens højeste skat på arbejde.

Dk har et af verdens højeste skattetryk men det er altså ikke det samme som skat på arbejde.

Så derfor løser det intet, at sænke skatten på arbejde da det nærmest er den samme som lande vi sammenligner os med. Det der vil gøre en reel forskel er at sænke momsen og afgifter det vil netop resultere i at det samlede skattetryk bliver mindre og mere lig andre lande i EU.

Mikkel Nielsen

Desuden er det ikke skat på arbejde der giver lønstigninger, det er også forvaskning af sandheden

Det er Inflation, udbud og efterspørgsel, prisstigninger etc. Der resultere i lønstigninger

Og det er vel logik for burhøns at når dk er et af de dyreste lande at bo i (daglivare ligger dk i top) så følger lønninger med.

Maya Nielsen

Næh eksminsitre skal af med deres fede livsvarrige hyre....

Og så skal alle tilskudene fra erhvervslivet til partikasserne og valget beskattes ;-)

Maya Nielsen

MIKKEL SÅ KAN MAN VEL BARE OVERNIGHT NEDSÆTTE SAMTLIGE PRISER PÅ VARERNE...? nå nej ikke når vi er knyttet til Euroen .....

Kim Øllgaard

Lars Løkke:
»Det er meget, meget positivt, at regeringen har forladt den her tanke om uhæmmet offentlig vækst, som S og SF gik til valg på, og nu har lagt sig på en målsætning, der hedder 0,8 procent i realvækst«, siger den tidligere statsminister til TV 2 News.

»Det er det samme, vi foreslog sidste år. Dengang blev det oversat til en massakre på den offentlige sektor. Nu gør regeringen det til sin egen politik«, siger han til TV 2 News

Helle og Villy må være stolte over, at få denne anerkendelse fra deres politiske forbillede.

Per Nielsen

Til Mikkel. Såvidt jeg husker fra det seneste jeg har læst.- Så har vi stadig en uhyggelig marginal skatter for indkomster over 500000. Det er i den grad et problem. Det er jo ikke ligefrem den ufaglært vi skal leve af fremover. Derudover er det uhyggelig dyrt at nedsætte f.eks. moms og det batter meget lidt.

Mikkel Nielsen

Nu køber jeg ikke ideen om at der bliver skabt vækst ved at give allerede velbjergede individer flere penge.

Så hellere pille ved selskabs skatten.

Ja momsen koster kassen at nedsætte, nok derfor ingen foreslår det, og fordi det vil give ufatteligt lidt afkast i stemmer.

Men det vil stadig være langt mere virkningsfuldt end sænke skatten på arbejde, for en del af disse vil enten ryge i udlandet eller ende i opsparinger. Og vi kan vel begge se det på ingen måder gavner, det bedste værktøj til at få folk til at købe mere i DK er at gøre tingene billigere.

Nu har vi i dk et utroligt dyrt tilbudssystem på vare, der gør de alm vare dyre. Kunne vi slippe for smarte slagtilbud der gør alm vare dyre havde vi i bundlinen flere penge at gøre godt med.

Så jo vare på priserne kan sænkes men så længe folk vil have tilbud, og så længe vi har høj moms plus afgifter så længe vil det være dyrt at være dansker, hvilket selvf. vil afspejle sig i lønninger. Og det vil ikke ændre sig medmindre man gør det billigere at være dansker.