Telegram

Præst afviste at begrave homoseksuel

Nordjysk præst afviste at begrave en 74-årig lesbisk kvinde. Datteren er chokeret.
Telegram
16. maj 2012 kl. 07:22

En datter fra Nordjylland måtte målløs acceptere, at en præst nægtede at begrave hendes 74-årige mor, fordi moren havde levet som lesbisk.

Det var en præst fra Aalborg stift, der for 14 dage siden nægtede at stå for begravelsen af Kirsten Østergaards mor, som har levet sammen med en anden kvinde i 30 år, skriver DR.

Ikke nok med at datteren skulle komme sig over lige at have mistet sin mor, hun skulle også konfronteres med præstens chokerende udmelding.

- Jeg tænkte, kan det virkelige være rigtigt, at vi skal skamme os over det? Jeg kiggede på min mors samlever, hun var helt stille, og så blev jeg virkelig ked af det på hendes vegne. Det er jo en frygtelig situation at sætte hende i, fortæller Kirsten Østergaard til Aftenshowet på DR1.

Morens samlever er 80 år gammel, og de har levet i registreret partnerskab.

Præsten har sidenhen fortrudt sin beslutning om at nægte at begrave moren - men først efter, at familien havde skrevet en personlig klage til provsten.

- Det var en eklatant fejltagelse fra min side, den største fejltagelse, jeg nogensinde har gjort som præst. Det var en tanketorsk og kortslutning af dimensioner og helt i modstrid med, hvad jeg står for, forklarer præsten fra Aalborg Stift.

- Jeg havde først sagt ja, men kom så i tanker om, at det kunne være forkert at forestå begravelse af homoseksuelle, når jeg ikke ønsker at medvirke ved vielse af homofile, siger præsten.

- Men det var en helt fejlagtig slutning. Jeg har bedt om tilgivelse - indtil videre hos to af den efterladtes familie, forklarer præsten til DR.

Den undskyldning giver Kirsten Østergaard dog ikke meget for.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til? Det handler jo om hans menneskesyn, og det tror jeg da ikke er forandret. Han har da sikkert fortrudt det, men det er da ikke på grund af os, men mere fordi han har sat sig selv i en meget dårlig situation, siger hun til DR.

/ritzau/

Opdateret 16. maj 2012 kl. 13:16

Bjarne Bisgaard Jensen

Så er vi der igen. Hvor længe skal dette meningsløse religiøse hykleri fortsætte og hvorfor skal vi betale for opførelsen af denne embedsmands totale foragt og ringeakt af sin næste

Maya Nielsen

Ud med ham sådan en attitude relativist.... og ukærligt menneske.... sådan en farisær..!

Vibeke Svenningsen

Hvordan man kan slippe afsted med som en medmennekelig disrespekt som statsfinansieret tjenestemand, er mig en gåde. Vedkommende skulle fyres på stedet. Føj for.....Hvor blev næstekærligheden lige af?!

Skal vi nu måles af de ypperste værnere på "moralen" for at se, om vi fortjener at sættes i jorden?

Hvad med sexforbrydere, soldater, der har overladt fanger til tortur, massemordere? Hvor sætter kirken grænsen for, om man er moralsk værdig til at blive begravet?

Intet under at de fleste af templerne står tomme om søndagen!

Jan Kauffmann

Den homofobiske præst er statsansat, og det er forbudt at diskriminere, han burde fyres og bortvises fra den statslige arbejdsplads, uden kompensation af nogen art.

Afskaf NU og omgående den statskirke, vi kan ikke have en stats institutions der diskriminere så alvorligt. Luk kirken NU.

Rasmus Normand

Kirken er jo besat af sex - i helt abnorm grad.
Som Stephen Fry har udtalt (dog med den katolske kirke som modtager), men det gælder så sandelig også den protestantiske:
"De der har et sygt forhold til mad, er mennesker med anoreksi og de overdrevent fede - i sexuel terminologi er det kirken i en nøddeskal."

Jeg troede ellers præster mente at vi alle var guds børn. Men åbenbart ikke.

Rasmus Normand

@Ann Bille

Nej det er vi nemlig ikke, det er jo det der er så forrykt. Du kan, nu vi er igang med at behandle forskelsbehandlingsspørgsmål, spørge dig selv som kvinde, om du er at regne for ligeværdig med mænd ifølge kristendommen.
Vi er ikke guds (eller nogen guders) børn - vi er vores forældres børn.

steen ingvard nielsen

Sådan en præst burde fratages sit embede.

Jesper Frimann Ljungberg

Den omtalte præst har vist misforstået kernen i, hvad hovedfiguren i hans religion mente.

Hele ideen med at præster skal kunne sige nej til at udføre deres job pga. religiøs overbevisning, er jo sådan set ok. Men så skal de jo bare ikke være præster i den danske folkekirke.

// Jesper

Vibeke Svenningsen

Hvor mange ville kunne arve Guds rige, hvis det blev tolket bogstaveligt på alle punkterne?! Hmmm - De indviede kiekegårde vil kun have spøgelser tilbage.

»Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige«. - Første Korintherbrev kap. 6, 9-10.

Mikkel Nielsen

Blot fordi en præster gør noget så moralsk forkert, betyder altså ikke at alle præster er nogle homofobiske sexficeret idioter.

Når det kommer til stykket vil de fleste præster gerne vie homoseksuelle, og det er vist promiller der ikke vil begrave dem. Så lad os nu ikke køre de mere ud af propationer.

Du finder vist flere homofober blandt DF end i den danske folkekirke. Desuden skal der nok være en ligesåstor procentdel homofober i bef. Som i kirken det er trods alt alm mennesker med de fejl og mangler der følger med.

Men ja manden bør fyres, vi kan ikke leve med en der er åbenlys homo fjendsk.

Desuden er det unuligius at afskaffe folkekirken, ligesom 99,9% hvad der står i grundloven.

Steffen Gliese

Problemet med citatet, Vibeke Svenningsen, er, at der jo ikke er evangelisk basis hos Paulus. Faktisk misforstår han kristendommen noget så Gudsjammerligt, for efter opstandelsen er der kun nåde tilbage.

Karen von Sydow

Jeg er stadig i chock over denne kirkelige voldtægt af et folkekirkemedlem.

Fortryder ikke ét sekund, at jeg meldte mig ud af Folkekirken for en snes år siden. Det burde alle humankristne også gøre.

Føj.

Robert Ørsted-Jensen

Fyr svinehunden

Hans Jørgen Lassen

Ja, det er synd for afdøde, at vedkommende ikke kan få lov at hvile trygt og godt i Guds favn på den dertil autoriserede gravplads, med eller uden udsigt.

Hans sjæl vil sikkert vandre hvileløst rundt og hjemsøge den formastelige præst.

Der havde et standpunkt, til han fik besked om at tage et nyt.

Hans Jørgen Lassen

Man skal følge ordrer, det er jo et godt gammelt princip, og ikke sin egen overbevisning.

Hvis man ikke følger ordrer, så går det grueligt galt.

Så den præst må bankes på plads.

Kirken har jo en mere end tusindårig tradition for at banke afvigere på plads, også med brug af diverse metoder, som vi her ikke skal komme nærmere ind på.

odd bjertnes

Ja vi taler ikke så højt om det, for nogen andre trosretninger kunne mske føle sig post-mortem-intimideret, men altså :
Alle afdøde mennesker er kristne ! Det er kun i levende live man kan vælge at være andet -eller kan fødes og dø udenfor den kristne kulturkreds i tid og rum.
Det er selvfølgelig lidt tricky at fange dybden i, og det var så ikke lige det dn nærværende præst havde skrevet teologisk speciale i åbenbart...:-D