Telegram

Skattelettelser vil få en ringe effekt

Regeringens planer om at forhøje beskæftigelsesfradraget er dyre, men uden megen effekt, mener professor.
Telegram
26. maj 2012 kl. 15:42

Når regeringen varsler skattelettelser til danskere i arbejde, er intentionerne muligvis gode, men den reelle effekt er til at overse.

Det mener professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC.

- Mange vil ikke føle, at de får flere penge mellem hænderne. Og det er i virkeligheden det klassiske problem med skattelettelser. De er ekstremt dyre, men den almindelige familie oplever ikke, at de får ret meget, siger han.

I regeringens udspil til en skattereform, der præsenteres tirsdag, er der lagt op til en stigning i beskæftigelsesfradraget, som skal lune hos alle danskere med et job.

De varslede skattelettelser vil koste ni milliarder kroner og betyde en kontant gevinst på mindst 2500 kroner årligt fra 2013 til danskere, der tjener mindst 320.000 kroner. Et beløb, som gradvist vil stige til 4100 kroner i 2022.

Forslaget er i tråd med regeringens ambition om at give danskerne et incitament til at arbejde mere.

Men ifølge Bent Greve bygger politikernes udspil på en misforståelse om, at økonomiske gulerødder får folk til at arbejde mere.

- Nogle vil tværtimod arbejde mindre, hvis de får et fradrag af denne størrelse, fordi de kan opnå samme disponible indkomst, selvom de arbejder færre timer. Det er jo den nederste del af folks indkomst, der bliver berørt, ikke marginalskatten.

Regeringen målretter desuden en større bonus til landets enlige forsørgere for at sikre, at det kan betale sig for dem at arbejde.

Skatteudspillet indeholder et forslag om, at de enlige forsørgeres beskæftigelsesfradrag gradvist skal stige til det tredobbelte i 2022.

- Det kan teoretisk set godt få den ønskede effekt. Der er jo nogen, for hvem det stort set ikke kan betale sig at arbejde, siger Bent Greve og fortsætter:

- Det, der kan være problematisk ved sådan en ordning, er, at man giver folk et incitament til at blive skilt. Man risikerer simpelthen, at folk begynder at regne på, om det kan betale sig at være gift.

/ritzau/

Opdateret 26. maj 2012 kl. 16:05

Man kan på flere måder undre sig over denne skattelettelse.

1. Med en løbende gæld på 100 mia kr har landet simpelt hen ikke råd.

2. Ved at give lettelsen til dem med indkomster over 320.000 kr. vil den have en ringe effekt. I stedet kunne man give den til de laveste indkomster, der omgående vil sætte hele beløbet i omløb.

3. Ved alternativt at bruge beløbet på infrastruktur, der samtidig, kan spare penge, vil det både give arbejdspladser og øge velstanden. Og samtidig vil man kunne øge beløbet med et solidt tilskud fra EU.

4. Og endelig fortsætter man den sociale ulighed ved ikke at give pengene til dem med laveste indkomster.

Er det sådan, at politikerne ikke er dygtige nok? - Eller er de bare rablende populistiske?

John S. Hansen

Det erklærede formål er angivligt, at det bedre" skal kunne betale sig at arbejde"
Konflikten er, at nettobeløbet for en lavtlønnet er faretruende tæt på det en dagpengemodtager får.
Ligeledes vil en enlig kontanthjælpsmodtager med forsørgerpligt modtage en ydelse, som er konkurrencedygtig i forhold til en lavløn.

Således kan det undre en såre, at "fordelen" først sættes ind ved indkomster på 320.000 årligt.

Der er på den ene side noget rigtigt i, at man ikke ligefrem skal være til grin når man tager på arbejde. På den anden side vil jeg ikke påstå at dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan leve for væsentligt mindre end det som de får idag.

Derfor kan det synes at være en oplagt løsning at lade de lavtlønnede beholde lidt mere.

De tal som har været fremme er imidlertid så lave, at man kunne foranlediges til at tro, at der er tale om en spøgefuldhed!

Men regeringen spøger ikke. Disse politikere som selv sidder med meget høje lønninger, mener åbenbart at det er seriøst at tale om 2500 kr.mere om året, som noget der skulle gøre en forskel.

Man må spørge sig selv om det virkelig kan passe, at politikerne er så meget ude af trit med virkeligheden.

Skattelettelserne vil få en kæmpe negativ effekt for de fattige.

Steffen Gliese

Det eneste, der virkelig ville kunne løse Danmarks problem, ville være en nationalisering af boligmassen. Det, der er den store prop, er de fantasipriser på boliger, vi har fået i årene fra 1998, men især fra 2004. Det tvinger løn og priser op. Ganske vist kan det se ud til, at hjælpen kommer fra en anden kant, hvor Grækenland er EUs nyttigste medlem, der tvinger euroens værdi ned, hvilket reelt set er en devaluering over hele eurozonen med tilknyttede værdier.