Thornings plan skal sende 180.000 i arbejde

Regeringens 2020 plan skaffer et råderum på 22 milliarder kroner, som skal lukke hul i kassen og skabe job.
8. maj 2012 kl. 09:32Opdateret 8. maj 2012 kl. 13:24

Regeringens 2020-plan vil øge beskæftigelsen med, hvad der svarer til 180.000 personer. Heraf vil de 150.000 være i den private sektor og 30.000 i den offentlige sektor.

Det erfarer Ritzau forud for, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) senere tirsdag præsenterer planen.

Noget af den øgede beskæftigelse vil være i form af øget arbejdstid, men i princippet vil beskæftigelsen blive øget med 180.000 personer, vurderer regeringen.

En central del af planen er samtidig at øge arbejdsudbuddet gennem reformer, der skal få flere danskere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Planen skal ifølge Ritzaus oplysninger skaffe et råderum på 22 milliarder kroner i 2020.

De 14 milliarder kroner skaffes gennem reformer af blandt andet skat, førtidspension og fleksjob samt trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

De resterende penge hentes ved at spare tre milliarder på EU-bidrag og forsvar og ved at finde fem milliarder gennem omprioritering i den offentlige sektor.

2020-planen er et afgørende papir for regeringen, og den bliver set som statsskuddet til Helle Thorning-Schmidts mange reformforhandlinger i de kommende måneder.

Planen giver nemlig et overblik over statens pengekasser i de kommende otte år og fortæller, hvor meget de enkelte reformer skal give for, at planen kan lykkes, og statens budget kan gå i nul i 2020.

Helle Thorning-Schmidt har fastholdt sit reformprogram, selvom forringelser af efterløn og dagpenge allerede har bidraget til at bringe det offentlige underskud ned i 2020.

Det sker for at få råd til en vækstplan til seks milliarder kroner, et løft på uddannelserne til to milliarder kroner og en ungepakke, der skal skabe flere praktikpladser og bekæmpe ledigheden blandt de unge.

Samtidig indfører regeringen en markant lavere offentlig vækst, end det har været realiteten de seneste 30 år.

Regeringen vil kun tillade en offentlig vækst på 0,8 procent, hvilket næsten er en halvering i forhold til de 1,4 procent, Thorning og Søvndal lagde op til i årene 2012 til 2015 i planen Fair Løsning 2020. Her skulle væksten i de offentlige udgifter fra 2016-2020 være 0,9 procent.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Man skaffer ikke job til 180.000 personer ved at bede dem til at stille sig ud på gaden og sige, jeg vil gerne have et job.

Mikkel Nielsen

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.

Man får altså ikke folk i arbejde med at skære i deres ydelser, tvinge folk der er meget lidt arbejdsduelig til St stå til rådighed for arbejdsmarket og ved at sænke skatten til de rige. Det er mærkelig form for uber liberal idioti.

Jeg giver op politikere er virkeligt ja jeg får lyst til at sige uintelligente.

Jarl Artild

Vi vil følge udviklingen i vækst, arbejdsløshed og beskæftigelse med stor interesse - i Danmark og i Europa - for at se hvordan den førte politik virker i praksis.

Et venligtsindet, konstruktivt og kritisk syn på disse emner er nødvendigt for at sikre at udviklingen er socialt retfærdig, økonomisk optimal og i overenstemmelse med sund fornuft.

Der er foruden ret og pligt også hensyn til om arbejdsudbud og jobskabelse giver en rimelig udvikling i løn- og arbejdsvilkår.

Planen er vist udarbejdet af landet førende voodoo-økonomer. Hvor mange høns er der medgået til produktet?
Det sædvanlige pladder, flere arbejdsløse vil skabe flere jobs, hvor har det noget sinde haft sin gang på jorden?

Mikkel Nielsen

Nej det er udarbejdet af folk der gerne vil have billigere arbejdskraft.

Det er helt sikkert en af metoderne det kan gøres på uden at danskerne kommer til at brokke sig for meget.

Bare vent og se ved de næste lønforhandlinger kommer der sikkert krav om lønnedgang lykkes de med denne snedige plan.

John Vedsegaard

Jeg skal vist have mine skolepenge tilbage.

Vi skal arbejde mere, ok men med hvilke jobs?

For mig at se vil få komme til at arbejde mere, der vil komme flere på overførselsindkomster, med planer som denne.

Det der skal til er fjernelse af overflødigheder, som for eksempel den del af administrationen som ikke udfører samfundsgavnligt arbejde.

Der skal gøres meget mere for at få unge til at starte nye virksomheder. Uddannelserne skal direkte målrettes mod dette, så alle har en bedre forståelse for hvad det vil sige at drive en virksomhed.
På et møde, med nogle elever fra en ungdomsuddannelse, for nyligt blev jeg mødt med den tro at man ikke kunne starte en virksomhed uden at have en million (her var der tale om et malerfirma).
Jeg måtte forklare at man rent faktisk bare skal udfylde en blanket, så er man momsregistreret og har et firma.

Hassan, som var en af de mest interesserede, har rent faktisk startet eget firma nu, skulle du læse dette så held og lykke med det.

Bortset fra det, andre snakker om politikerlønninger - ja, men de skal ikke nødvendigvis ned, bare ændres så de bliver resultatorienterede og man altså mister alt i form af løn, pension og personlig ejendom hvis man ikke opnår noget (det svarer til det ansvar en selvstændig tager der ikke har råd til dyre selskabsformer).

Lennart Kampmann

En af grundene til at jeg ikke ansætter nogen til at arbejde for mig i mit hjem er at skatten på indkomst er alt for høj. Jeg skal arbejde to måneder for at kunne betale to håndværkere for fire dages arbejde.

Når regeringen så vil trække flere penge ud af økonomien og lukke sit eget hul i kassen, får jeg endnu færre penge at ansætte nogen med.

Min reaktion bliver at spare, hvilket betyder at jeg forbruger mindre. Resultatet er reelt færre jobs.

Den danske skat er for overvældende og det generelle lønniveau er for højt.

Med venlig hilsen
Lennart

Hanne Christensen

Lennart,

Er det du mener ikke bare, at du gerne vil ansætte nogen til at gøre rent for dig, hvis skattelettelserne betaler den for dig + arbejdslønnen bliver billigere.

På end andet måde sagt, du vil gerne have mere, - uden at ville betale for det.

Du vil gerne stilles i den position, at du har råd til tjenestefolk.

Ærlig talt, det er ikke det samfund, jeg ønsker. Og jeg mener i øvrigt overhovedet ikke, at det er antallet af tjenestefolk væksten skal baseres på.

Søren Kristensen

Når jeg ikke ansætter nogen til at arbejde for mig i mit hjem er det fordi jeg, som regel, kan gøre det meget bedre selv. Jeg er sådan lidt af en gør det selv type, der klarer det meste ved hjælp af SILVAN og de gode råd man kan få fx online, når jeg er i tvivl om proceduren. Det tror jeg vi er mange som er. Vi lever i et samfund hvor alle kan næsten alt. Kun når det virkelig brænder på, ønsker vi hjælp fra eksperterne, men så skal de til gengæld også kunne deres kram. Det er så også det de får deres helt vildt høje hyre for. Et samfund indrettet på sådanne præmisser kræver ikke en stor arbejdsstyrke, men en særdeles kompetent en af slagsen. Måske er det derfor der er så mange arbejdsløse og spørgsmålet er om der er brug for endnu 200.000?

Hanne Christensen

Det er ren populisme.

180.000 job. Det lyder jo rigtig godt.

Men mening er vel at lukke munden på al kritik over for, at der skæres ned på ledige og syge. Signalet er: Jamen, de får jo nu job.

Men 180.000 er rene luftkasteller. Fogh talte også om jobskabelse, da han gav skattelettelser, og det modsatte skete.

Populismen ligger i, at nu giver regeringen skattelettelser til de rige, det finansieres så primært ved at tage fra de fattigste, de syge og ledige. Forslaget er således i sit indhold ganske uspiseligt.

Men hvad gør regeringen så.Jo, de stiller befolkningen 180.000 job i udsigt. Ikke i dag, ikke i morgen.

Nej, så langt ude i fremtiden, at kritikken af omfordelingen fra rig til fattig er forstummet, og til den tid, hvor jobbene alligevel ikke kom, ja, så er alt glemt, og regeringen bliver ikke stillet til regnskab for deres asociale politik.

Jeg synes det er usmageligt, at reeringen på denne måde ikke tager ansvar for, hvad de har gang i, nemlig en fortsættelse af Foghs linje, hvor der gives til de rige og tages fra de fattige.

Se nu blot Jarl Arild. Han har allerede anbefalet, lad os nu vente og se.

Nej, Arild. Det er præcis det regeringen ønsker. Vi skal vente og se, ikke for at se, men for at glemme.

Den køber jeg ikke. Og jeg tror ikke en dyt på, at regeringen skaber job, ligesom jeg ikke mener, at det er et relevant argument over for folk, der er så syge, at de burde have en førtidspension, men som regeringen nu sender mange, mange år ud i fattigdom.

Jeg synes "rød" regering burde skamme sig. De fører ren neoliberal politik. Stå dog ved det, vær ærlige, fremfor kujonagtigt at gemme jer bag en barriere af påstande om 180.000 job engang i fremtiden.

Jeg er rystet over, at vi har en rød regering, der nu vil sende så mange unge syge mennesker ud i fattigdom. I burde alle skamme jer.

Vækst gennem nedskæringer og besparelser, der skal godt nok nogen gode trylleformulara til at få det til at virke.

Christian de Coninck Lucas

Næææh, det lyder spændende Helle. Har du været igennem nogen leder - og assertions seminarer? Det vil jeg sgu håbe for dig, for dine pressemøder har foreløbigt været ret så uimponerende.

Andreas Prætorius

Skaber jobs ved at arbejde mere... Det kan godt være at timetallet øges, så det svarer til flere jobs, men de hyrer jo ikke flere mennesker, når de får pålagt at deres nuværende ansatte skal arbejde mere. Alt andet lige kunne man blive fristet til at fyre nogen, da man ikke har brug for lige så mange ansatte?

Søren Kristensen

Det nemmeste ville være at tage fra både de rige og fra de fattige og give til middelklassen. Det er trods alt dem der er flest stemmer i. Men det tjener til regeringen ære at den står fast og går forsigtigt frem overfor de rige. Det er trods alt dem der skaber værdierne og får det hele til at løbe rundt. Det arbejdende folk, sygeplejersken, skolelæreren og politimanden, gør det også godt, men de får allerede rigeligt i løn for det de laver og de har alt for mange fridage til at bruge den i. De fattige, derimod, laver ikke rigtigt noget og så længe de ikke gør det skal de ikke have flere penge. Det kunne da lige passe! De bruger dem også bare på fladskærme, kunstige bryster og fadbamser eller det der er værre. De fattige skal holdes nede ellers begynder de at kræve alt muligt og det er der ikke råd til. I hvert fald ikke så langt øjet rækker.

Lennart Kampmann

@ Hanne Christensen

nej, det er mere at jeg vælger at klippe håret selv fremfor at gå til frisøren.

Jeg opfatter dit indlæg som tegn på at begrebet serviceøkonomi ikke er slået igennem hos dig. Der er jo ikke tale om at jeg skal holde slaver, tyende eller andre godtfolk, men at jeg ikke har råd til at betale andre for at løse opgaver i mit hjem. Det går ud over elektrikeren, tømreren, mureren, men dog ikke vvs-manden for det er der lovgivning om.

Hvorfor opfatter du det som om jeg er en art greve, der svinger pisken over tyende? Jeg kunne jo også betale en vinduespudser, men gør arbejdet selv. På den måde kommer der ikke ekstra beskæftigelse.

Høj indkomstskat medfører at færre arbejdsopgaver i hjemmene bliver udført med regning, hvilket betyder færre jobs, mere socialt bedrageri og i sidste ende mindre velstand for alle involverede. Dertil kommer den manglende skattebetaling.

Med venlig hilsen
Lennart

Martin Lund

Lennart Kampmann rammer plet.

Derudover kan man tilføje at det dansk produceret møbel, tøj, elektronik osv osv også bliver valgt fra på grund af den høje produktionspris, affødt af den høje indkomstskat.

henrik hansen

@ Mikkel Serup: ”Jeg giver op politikere er virkeligt ja jeg får lyst til at sige uintelligente.”

Politikerne er neoliberale.....men det er måske også det, du mener...?!

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til håndværkerregninger til byggearbejder ved private boliger har der siden finanskrisen været en hel stribe statslige støtteordninger, vækstpakker og udskydelse af momnsbetalinger mv., så man har snildt kunnet score 30.000 kr. fra staten til nyt tag og opførelse af kviste, samt nyt badeværelse. Og hvem har så betalt de 30.000 kr.?

I almindelighed må man akseptere, at det koster penge at få håndværkere indenbords, men man kan jo tage nogle tilbud hjem, og forhandle om den endelige pris. Moms skal selvfølgelig betales. Skatten er ikke generelt for høj, hvis vi vil have alle de velfædsgoder, som folk kræver. Ellers må man sætte kravene lavere. Flere elever i klasserne, længere ventetider, egenbetaling for dem, der har formue osv.

Lars Villumsen

Fantastisk plan!

Som at aflevere sin bil på værkstedet for at få fixet bremserne og når man så henter skrammelkassen, siger mekanikeren:

"Jeg kunne sgu ikke reparere de forbandede og nedslidte bremser, men jeg har fordoblet lydstyrken på dit horn!"

Lennart Kampmann

@ Michael Kongstad Nielsen

Du er i min optik alt for pænt opdraget. Jeg vil ikke acceptere en alt for høj skat, bare fordi den skal anvendes til at give folk velfærdsgoder, de ikke har brug for. Der bliver opkrævet for meget, og befolkningen er alt for kontrolleret. Vi ender med en kontrolstat hvor jeg skal spørge om lov til at være oppe efter kl. 23. Jeg har dog ikke noget valg om jeg vil betale skat, da staten har voldsmonopolet.

Den fradragsordning der eksisterer/eksisterede, er et plaster på såret. Men den er etableret fordi der i forvejen eksisterer for dårlige rammebetingelser. Jeg skal tjene ca. 2,7 kroner for at tømreren kan få 1 krone til forbrug.

med venlig hilsen
Lennart

Hanne Christensen

Lennart Kampmann, jeg forstod udmærket dit indhold første gang. Dit svar til mig er jo blot en gentagelse.

Du tænker, mindre skat, mere rådighedsbeløb, mere mulighed for at betale en vinduespudser. Og du tænker lavereløn til vinduespudser, endnu større mulighed for dig for at slippe for regningen gennem budgettet.

Jamen, det betyder jo præcis som jeg skriver, at jo dårligere andre har det, des bedre kan du få det. Tyende, vinduespudser, elektriker. Det kommer ud på et.

Du ønsker blot en lavere regning, så du selv kan slippe for gør-det-selv arbejdet.

Jeg mener ikke, at ledighed skal løses ved på¨den måde at øge gabet mellem rig og fattig (omend rig er du næppe). Men det er vel tydeligt,at du håber og satser på, at det ikke er dig, der skal betale "regnignen" i form af lavere løn, mindre tryghed og sikkerhed, men at du derimod forventer, at du kan få mere. Kan betale dig fra at udføre det trelse hjemmearbejde. Uden vel at mærke at skulle ofre på øvrigt forbrug.

Det er en ren navlebeskuende og egoistisk tilgang, du har, Lennart Kampmann.

Du glemmer, at mindre tryghed blandt det arbejdende folk (gætter på du selv er pensionist), betyder, at folk tør forbruge mindre. De sparer op, og de forsikrer sig og satser i det hele taget på mindre forbrug. Det giver mindre jobskabelse!

Hvis jeg bliver mere utryg for, hvad der vil ske mig, hvis jeg mister jobbet, ja, så påvirker det mit forbrugsmønster. Jeg køber fx en lønsikring. Det har jeg allerede gjort. Jeg bruger faktisk mere end 1000 kr. om måneden på denne lønsikring. Det skaber så lidt job i forsikringsselskabet, men dog minimalt i forhold til, hvis pengene kom ud at arbejde hos en vinduespudser, hvis vi skal tage udgangspunkt i din version.

Når regeringen sparer på offentlige udgifter - og det gør de når væksten her ikke må følge med inflationen - ja, så må jeg forvente at jeg selv fremover betale for hjemmehjælp osv. når jeg bliver gammel. Eller jeg må spytte mere i kassen til min datter, når hun får børn. For min datter får ikke børnecheck, og jeg får ikke hjemmehjælp. Alt i alt betyder dett, at jeg propper flere penge ind i et forsikringsselskab til sikring af en bedre kapitalopsparing, bedre pensioner, og bedre mulighed for at hjælpe min datter.

Mine kommende børnebørn står også overfor valget, om de skal i en skrabet folkeskole eller i en privatskole. Det koster. Det sparer jeg sammen til.

Når regeringen tager trygheden ud af folket, ja, så kan de neoliberale tro på, at de dovne vil få lettet gumpen fra sofaen . Men det er jo det rene hetzpladder. Og det hjælper ikke en dyt, da jobbene ikke er der. Det handler om, at du o dine politiske venner, vil øge forbruget til sig selv. Og vil I bruge pengene på vinduespudsere eller på mere eksotiske rejser sydpå? Ser man på Danmarks Statistik, tyder meget på, at det er det sidste. Præcis rejser, sprut o.l. er det forbrug, der er eksploderet siden sidste skattegave til de velstillede.

Men også lønsikringer er blev et eksplosiv succes. Og pensionsopsparingen bulrer frem.

Omvendt ser vi flere og flere tigge på gaden. Det er som om deres forbrug - eller mangel på samme - ikke tæller med. De sparer på mad, de sparer på møbler, de sparer på alt, alt det vi andre forbruger.

Og vinduespudseren. Hvis hans timeløn falder fra 150 kr. til 100 kr. i timen, ja, så vil han også begynde at spare.

Jeg er enig i, at hvis det generelle lønniveau stille falder, vil vi blive mere konkurrencedygtige globalt. Men så taler vi om lønniveauet generelt, også direktørlønningerne!

Men det skabes ikke ved regeringens reformpakke. Den giver blot mere til dem, der i forvejen har, og mindre til dem, der i forvejen intet har. Og så skaber den ikke mindst en enorm utryghed, der på alle måder er uhensigtsmæssig.

Utryghed skaber også flere psykiske lidelser, og netop udgifter til disse er eksploderet de sidste 10 år. Så vi skaber bare et usundt samfund.

At tro man kan komme fremaf, ved at træde på dem der allerede ligger ned, er præcis det, regeringen tror.

Nej, istedet burde man satse på færre bliver nedslidte. Det er en ren win win situation. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal have et løft. Os i arbejde skal ikke arbejde mere. Mange arbejder i dag alt rigeligt.

Det er også en god ide, at folk i arbejde får mere efteruddannelse. Men det skal ske gennem opnormering, ikke ved at de unge får en jobmulighed i et par dage eller en uges tid uden reelle lønforhold. Man løser ikke landets efteruddannelsesslæb ved at større og større brug af ledige som gratis arbejdskraft. Vi løser det ved, at vi deler arbejdet.

Opgradering af efteruddannelsen er en rigtig god ide, og betyder reelt en sænkning af den reelle arbejdstid. Men omvendt må man forvente at opgraderingen skaber større produktivitet. Men tiden til opgradering skal også løses ved, at få de ledige ind i ordinære ansættelser på arbejdspladserne. Det skal ske ved at kræve at hver en overarbejdstime skal aflønnes med en vis overarbejdstimesats. Arbejdsgiverne skal forpligtes til at overveje nyansættelser frem for at udnytte de ansatte til enten at arbejde over uden løn (gælder især for mange akademikere) eller til at arbejde over for samme løn.

Arbejdsgiverne skal tvinges til at tage større ansvar for deres medarbejdere. Fremfor at dt står dem frit for i dag at slide arbejderne ned, og så sende regningen videre til det offentlige, der skal betale sygedagpenge, sygebehandling og evt. tilmed en førtidspensionering.

Lennart Kampmann

@ Hanne Christensen

1. Jeg er 41 år.

2. De argumenter du kommer med, er analoge til mine. Når man trækker penge ud af systemet, reagerer folk med at spare. Deraf følger mindre beskæftigelse.

3. Jeg synes det er træls, du konkluderer at jeg er egoistisk. Det man siger er man selv.... Du kunne jo selv hyre nogen til at lave noget for dig, for de 1000 kr. du nu giver til forsikringsselskabet. Det ville skabe beskæftigelse med deraf følgende skatteindtægt.

4. Jeg synes det er træls at du konkluderer hvordan jeg er og hvad jeg vil, baseret på at jeg fremfører argumenter for hvorfor beskæftigelsen ikke stiger.

Med venlig hilsen
Lennart

Noget hænger ikke sammen.
Regeringen har fremlagt sin 2020 plan med en bemærkelsesværdig strategi om, at etablerer 180.000 nye arbejdspladser.
Siden regeringen er tiltrådt, har den været bannerføre for angreb på ledige og socialminister Karen Hækkerup og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har været forrest i træskoene, når der blev sparket til de ledige.
Men devisen om: 'At man skal yde før man kan nyde' stod det klart, at regeringen fandt ledighed blandt lønmodtagere er selvforskyldt og de at de ledige blot skulle få fingeren ud og være aktive. Så kom de i arbejde.
Ivrigt blev det citeret, at spørgsmålet om ledighed hang sammen med perioden, hvor den ledige kunne oppebære dagpenge.
Når ledige var ved at falde for grænsen for få udbetalt dagpenge fandt de sig oftest et job.
Derfor forventede jeg sådan set, at regeringens 2020 plan tog handsken op og forkortede perioden, hvor der kunne opnås dagpenge fra arbejdsløshedsforsikringen til tre måneder.
Men nej!
Regeringen ønsker at etablerer 180.000 nye arbejdspladser!
Hvorfor regeringen prioriterer på denne måde, når den selv har peget på løsningen ligger i kortere dagpengeperiode, er uforståeligt.
Eller skal 2020 planens 180.000 job tages som udtryk for, at regeringen mener der er ledighed blandt lønmodtagere, som ikke er selvforskyldt og der kan være lønmodtagere, som ikke kan opnå beskæftigelse, fordi der er for mange lønmodtagere eller for få jobs?
Er det en erkendelse hos regeringen?
Så er det godt nok noget af en grov adfærd, den har præsteret overfor ledige, siden den tiltrådte.

Og når vi nu er ved det:
180.000 nye jobs (i 2020!)
Hvor mange ledige er der egentlig?

Hvor mange arbejdsløshedsforsikrede er ledige?
Hvor mange kontanthjælpsmodtagere?
Hvor mange kontanthjælpsmodtagere er opgivet?
Hvor mange 'kælderbørn' kan dukke frem om 2- 5- 10 år?
Hvor mange førtidspensionister ønsker sig et job?
Hvor mange efterlønnere vil have et job frem for efterlønnen?
Hvor mange andre vil i job hvis der var et?

Her taler jeg om jobs!
Jobs som tilgodeser lønmodtagerens evner og anlæg.
Ikke job som nødvendigvis kræver en længerevarende uddannelse.
Der kan ikke vrides en faglig, mellemlang eller lang videregående uddannelse ud af alle i en ungdomsårgang!

15- 20% af en ungdomsårgang har næppe evner og anlæg til gennemføre de traditionelt boglig orienterede uddannelser.
Men har masser af lyst til at lave noget og der er rigeligt at lave!
Masser af arbejde mangler at blive gjort.

Hvor mange jobsøgende er der i virkeligheden og hvorfor ønsker politikere i den nuværende situation ikke at få det samlede billede fremstillet?

WJ

Sider