Telegram

Astronomer finder forunderligt planetsystem

Danske astronomer har været med til at opdage og undersøge et fascinerende planetsystem 1200 lysår fra Jorden.
Telegram
21. juni 2012 kl. 22:42

Danske astronomer har været med til at opdage et planetsystem, der består af to meget forskellige planeter, som kredser i næsten den samme bane, skriver videnskab.dk.

To planeter - den ene en klippeplanet lidt større end Jorden, den anden en gasplanet på størrelse med Neptun - kredser i en bane om deres moderstjerne, Kepler-36, så tæt på hinanden, at de hver gang, der er gået 97 døgn, holder "stævnemøde" i rummet.

Når de er tættest på hinanden er afstanden under 2 millioner kilometer - hvilket svarer til kun fem gange afstanden mellem Jorden og Månen. Når det sker, vil planeterne påvirke hinanden og skabe store tidevandseffekter på planeternes overflader.

Opdagelsen blev torsdag offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science. Den bygger på nøjagtige målinger udført med den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa’s Keplersatellit i et samarbejde med en gruppe astronomer verden over.

Satellitten har siden marts 2009 fra sin bane i kredsløb omkring Solen fundet tusindvis af ny planeter i kredsløb omkring andre stjerner.

De danske astronomer har et tæt samarbejde med Nasa omkring analysen af data fra Kepler og deres undersøgelser har været afgørende for at bestemme disse nye planeters egenskaber.

- Opdagelsen har udfordret vores teorier omkring dannelsen af planeter, siger Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet til videnskab.dk.

Teorierne for planetdannelse bygger på, at planeter dannes af materiale, som i kredsløb omkring en nydannet stjerne samler sig til kloder.

To planeter som dannes i samme afstand fra deres stjerne, og som har omtrent den samme størrelse skulle derfor også ligne hinanden.

- Det gør de to tvillingplaneter slet ikke, og det forstår vi endnu ikke. Det er blandt andet det, som gør denne nye opdagelse så spændende, siger Hans Kjeldsen.

Tvillingplaneterne har fået navnene Kepler-36b og Kepler-36c. Kepler-36b er en klippeplanet med en masse på ca. 4,5 gange Jordens.

/ritzau/

Opdateret 21. juni 2012 kl. 22:55

Maya Nielsen

mon ikke en planet i mindst samme grad som position er formet af vægtningen mellem de forskellige grundstoffer og dernæst af om den er skabt fra en støvsky en med en brændende komt som base og efterfølgede stof tiltrækning. Altså om basis var ekstremt kold eller varm... ?

Mikkel Nielsen

Haleluja

forsker der ikke forstår alt, det kalder jeg en sensation!

Eller snare sensationen ligger måske snare i at de indrømmer det. Utroligt så kloge forskere gør sig selvom de mangler 80% af dataerne.

Erik Karlsen

Mikkel,
du har vist misforstået noget her. Der er ikke mange forskere - hvis nogen overhovedet - der mener, at de forstår alt.
Men at de får lagt den holdning i munden af journalister, politikere og andre, er der ikke noget nyt i.

Jesper Frimann Ljungberg

@Erik Karlsen.

Måske Ugens bedste kommentar.
Hovedet på sømmet.

// jesper