Demonstranter ville for tæt på Hu Jintao

Politiet satte en stopper for Kina-kritiske demonstranter, da de kom for tæt på Hus kortege.
15. juni 2012 kl. 21:29Opdateret 15. juni 2012 kl. 22:10

En gruppe Kina-kritiske demonstranter ville fredag aften lidt tættere på den kinesiske præsident Hu Jintao, end godt var.

Det mente i hvert fald Københavns Politi, som valgte at forhindre demonstranterne i at bevæge sig frem mod den rute, hvor Hus kortege skulle køre.

- Demonstranterne havde tilladelse til at opholde sig på Højbro Plads. På et tidspunkt begynder de at bevæge sig fra pladsen mod kortegens rute, og så vælger vi at gå imellem og sætte en kile i, siger politiets talsmand Allan Wadswoarth-Hansen til Ritzau.

Demonstranterne, der var sammensat af flere forskellige grupper med et horn i siden på den kinesiske regering, var under demonstrationen utilfredse med, at politiets gruppevogne gjorde dem nærmest usynlige for præsidenten og hans følge.

Allan Wadswoarth-Hansen kan dog hverken be- eller afkræfte, hvorvidt politiet bevidst har forsøgt at skærme præsidenten mod demonstranternes budskaber.

- Jeg har ikke talt med indsatslederen endnu, så jeg kan ikke sige noget om anvendelsen af køretøjer, og hvorfor man har gjort det, siger han.

Formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, kalder det "hyklerisk", hvis politiet havde fået ordre på at spærre for udsigten til demonstrationen.

- Politiet sagde til os, at de havde ordre fra højeste sted til at parkere, som de gjorde. Det fordømmer vi på det kraftigste. Det viser jo, at det ikke er helt korrekt, når regeringen siger, at den tager spørgsmålet om menneskerettighederne i Tibet alvorligt, siger han til Ritzau.

Han er dog ret sikker på, at Hu Jintao og den kinesiske kortege har bemærket demonstrationen.

- Det kan de næsten ikke have undgået. Vi havde jo også hejst et tibetansk flag op i luften med balloner. Det er meget vigtigt for os, at kineserne ved, at de har et imageproblem i Danmark, siger Anders Højmark Andersen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er løgn.

Da Hu Jintaos kortege nærmede sig kørt 4 politibiler hen og afspærrede . Men det gjorde de fordi Hu Jintaos kortege ikke måtte se de store tibetanske flag vi vejede med.

Iøvrigt var det nærmest en "sit-down" demonstration hvor der blev aktivt mediteret. (Falun Gong).
Der var overhovedet ingen der prøvede at gå ud over noget som helst.

Men det, at politiet afskærmede, skyldes som sagt udelukkende at Her Hu og Fru Ju Hu, (;), ville blive berørte af at se Tibetanske flag. De skulle jo nødigt komme i dårligt humør når de nu skulle til festbanket.

Nis Sørensen

Jeg erklærer mig fuldstændig enig Eva. Jeg deltog også og det virkede komisk, både for os og betjentene, da de kørte ind og spærrede med 4 vogne. Da vi talte med nogle af betjentene, gav de også udtryk for, at det var en unødvendig reaktion, men de for jo deres ordrer et sted fra; Regeringen, som meget tydeligt har forsøgt at "skåne" Hu Jintao fra kina-kritiske, så han ikke kom i dårligt humør. Det ville jo være "katastrofalt" for Danmark og ikke mindst dansk erhvervsliv! Bullshit.
Hu Jintao har rigtig meget blod på sine hænder, og dem der giver ham hånden.... tja, selvom de vasker hænder, forsvinder blodpletterne aldrig.

lars rosholm tørresø

for kapital er følelser især medfølelser, og almen empati noget på fjernsyn- noget der kan tjenes på....klamt

Selvfølgelig er politiet bestilt ét sted fra, og de passer deres arbejde.

Hvad der sådan også lige virkelig synes at være total-fiasko for måden hvorpå en demonstration dækkes, var, at lige idet de fire blå salatfade kørte frem og skjulte demonstrationen, kom tv-pressen (kortvarigt) styrtede ud fra venstre side: for nu kunne der måske "ske" noget der kunne få sofafolket op af lænestolene hvis de ellers ikke var totalt væk i fodbold,- måske bare et enkelt minut.

Heldigvis skete der overhovedet intet andet, end som sagt- at det var en utrolig fattet og rolig demonstration.