Telegram

Top-SF'er: Özlem Cekic bør ikke smides ud

Folketingsgruppen måtte straffe Özlem Cekic, men hun skal ikke ekskluderes, siger Poul Overlund Sørensen
Telegram
29. juni 2012 kl. 22:39

SF skal ikke smide Özlem Cekic ud af partiet, selv om folketingsgruppen har frataget hende fire ordførerskaber, fordi hun stemmer imod skatteaftalen.

Det siger Poul Overlund Sørensen, som sidder i landsledelsen.

- Min anbefaling er, at der ikke rejses en eksklusionssag. Skulle det ske, er der en meget stærk tradition i landsledelsen for, at der er højt til loftet og plads til forskellighed.

- Det vil efter min mening være vigtigt i denne sag, siger han.

Han forstår både hendes valg, og at folketingsgruppens bestyrelse må straffe hende.

- Det er ikke en god idé at drage en yderligere konsekvens med en eksklusion, siger han.

Det er ikke et relevant at ekskludere Özlem Cekic, mener Peter Westermann fra landsledelsen.

- Det er slet ikke på dagsordenen. Det har ingen nævnt, og det ville også være en drastisk vej at gå, siger han.

Spørgsmål: - Men laver hun ikke partiskadelig virksomhed?

- Jeg kender godt situationen, men jeg synes stadig, at det ville være meget drastisk. Jeg synes ikke, at eksklusion er på dagsordenen, siger Peter Westermann.

SF's EU-parlamentariker Emilie Turunen fra SF's landsledelse vil ikke kommentere, om Özlem Cekic bør ekskluderes.

- Det har jeg ingen kommentarer til overhovedet. Jeg er meget overrasket over hendes udmelding, og jeg har ingen kommentarer, siger hun.

Spørgsmål: - Du har besluttet at opstille til Folketinget, så du kunne have en mening?

- Vi er nødt ti at have lidt is i maven og håndtere det på den rigtige måde. Det er ikke, at alle mulige individuelle medlemmer udtaler sig til jer om, hvad vi skal gøre og ikke gøre. Så går der endnu mere kaos i den, end der er i forvejen, siger Emilie Turunen.

Hun er ikke som medlem af landsledelsen blevet indkaldt til møde om sagen, siger hun.

/ritzau/

Opdateret 29. juni 2012 kl. 22:50

Steffen Gliese

Hvorfor dog så i alverden spørge Emilie Turunen? Var det hende, der var hjemme, da I ringede?

Carsten Hansen

Jeg er enig i at Cekic ikke bør ekskluderes.

Der skal være plads til uenighed og hun har jo ikke bragt regeringen til fald med sin beslutning.

Hvordan vil SF bære sig ad med at ekskludere et medlem, som forlanger, at partiet fører den politik ,det selv har vedtaget???

Vibeke Svenningsen

Tale er sølv, tavshed guld - i visse situationer, SF'er, hvis I ønsker en fremtid for SF lige nu, så luk kaje over for journalister, der ringer og lige skal høre.

Michael Pedersen

Der er godt nok gået "sidste mand lukker og slukker" over hele SF's regeringsprojekt efterhånden.

Hold da kæft hvor har højrefløjen let spil - de kører store dele af venstrefløjen rundt i Lars Løkkes Spin-manege - så let som ingenting.
Hvor er det sørgeligt - hjernedøden længe leve !

Naturligvis bør Özlem ikke smides ud - det vil være en katastrofal afslutning !

SF har slugt så mange kameler for at komme til magtens top...at der nu ingen karavane er tilbage.

Nis Sørensen

Tak Özlem, for dit forsøg på at opretholde lidt af den anstændighed SF stadig har tilbage.

Hanne Cetkin

Poul Overlund Sørensen fra landsledelsen anbefaling, at der ikke rejses en eksklusionssag, men at: ”folketingsgruppens bestyrelse må straffe hende”.

Det rejser naturligvis straks spørgsmålet hvad en passende straf kunne være?

Skal Özlem Cekic fremover altid være den, der ansvar for, at der er kaffe og blødt brød på møderne i folketingsgruppen, eller skal hun aflevere at håndskrevet dokument, hvor hun 10.000 gange har skrevet: Hvad Villy gør er altid det rigtige?

Hvordan straffer man i SF en ærlig og ordentlig folketingspolitiker, der har valgt at overholde grundloven, og stemme efter sin overbevisning?

Lars Kristensen

Jeg kan kun råde SF til ikke at fratage Özlem Cekic hendes ordførerpladser, fordi hun jo netop ved sit nej til skattereformen på bedste vis repræsenterer de mennesker hun som ordfører reelt er repræsentant for i folketinget, gennem SF.

Fratages SF hende ordførerpladserne er det ikke hende SF straffer, men derimod de mennesker hun med sit nej repræsenterer.

Hanne Cetkin

… eller skal Özlem Cekic tvinges til at gå hånd i hånd med gruppeformanden op og ned ad Christiansborgs korridorer alt imens hun grådkvalt udøver selvkritik?

Søren Kramer

Det at stå fast giver respekt
Det er ombestemme sig og græde er latterligt

Velkommen til venstrefløjens nye helt

John Vedsegaard

Özlem bliver naturligvis ikke ekskluderet fra et demokratisk parti med en social tankegang, bare fordi hun vil beskytte nogen som er svagere end partitoppen.

@John...nej, men hun bliver så bare frataget retten til alt, så at sige...SF er i gang med at nedlægge sig selv, kort og godt! Der er SÅ mange mulige måder at håndtere skattereformen på, men ingen har håndteret den værre end SF....og vi har end ikke set det hele!!!

Man skulle jo tro, det er Nord-Korea, der skrives om.

Men når disse udtalelser overhovedet er blevet relevante, kan man konstatere, at sandhed, redelighed, ansvarlighed og ærlighed nu har fået sin høje pris i dansk politik.
Grundloven foreskriver ellers, at man har pligt til at stemme efter sin overbevisning, men SF er åbenbart sat over grundloven.

Derfor er Özlem Cekic under hård pres fra partiets side. Hun står simpelt hen helt alene i et parti, der både er fjensk og hadsk overfor hende og overfor deres vælgere.

Disse barske vilkår kendes indtil nu ellers kun fra danskernes eget facistparti, DF, men nu er SF altså også blevet et autoritært parti.

Jesper Frimann Ljungberg

Det mest rigtige ville jo være at hun selv gik. Det er jo fair nok, at man er nødt til at skilles.

Man kan så måske nok sige, at hun burde have vist hvad hun gik ind til. Nu er det jo ikke et 2 parti system vi har i Danmark, så det at gå i regering betyder altid, at der skal laves kompromisser og især når man er en mindretals regering.
Og igen hvis hun ikke skulle have leget mudderkastning med kuglestøderen, uden at have forberedt sig ordentligt. Ville vi nok ikke have stået her i denne situation.

// jesper

Steffen Gliese

Jeg synes, det er lige skrapt nok, at folk promoverer den kedelige begivenhed med *Carina' som årsag til skatteforliget. De to ting har vist intet med hinanden at gøre - og sandheden er den, at S og SF har kvajet sig ved ikke at opfylde ønsket blandt en majoritet i vælgerbefolkningen og lavet forlig med Enhedslisten - efterhånden var vi dér, hvor et sådant initiativ var nødvendigt for at sikre bare et minimum af tiltro til regeringens oprigtige ønske om at leve op til de løfter, den faktisk blev valgt på.
Jeg tror, at man faktisk skal langt ind i det radikale venstre for at finde nogen, der mener, regeringen fører en ordentlig politik. Nu rammer pisten jo så i dag også en masse radikale skolelærere - det er jo degnenes parti - når kommunerne vil ansætte læreruddannede på understøttelse. Gad vide om ikke også det vil åbne en hel del øjne for, at vi bevæger os i den h e l t forkerte retning med vores samfund. Middelklassen skal tugtes i sit uanstændige forbrug, men det er svært efter ti år med slik på alle hylder.

Det kan så diskuteres om vi ikke er ved at få et to parti system indført i Danmark når det tilsyneladende er ligegyldigt hvor folk sætter deres kryds.

Kan nogen oplyse mig om hvilke ofre de radikale har bragt - jeg har svært ved at se de har bidraget med noget til dette regeringssamarbejde der ikke var enighed om i forvejen.

Karsten Jachs

"Spørgsmål: - Men laver hun ikke partiskadelig virksomhed?"

Hun er den eneste i folketingsgruppen der IKKE laver partiskadelig virksomhed...