Vandaler i Mali går løs på kulturskatte

FN-gruppe er chokeret over islamisters vandalisering af sufi-monumenter, der regnes som verdens kulturarv.
30. juni 2012 kl. 17:13Opdateret 30. juni 2012 kl. 17:30

FN's kulturorganisation, Unesco, er bestyrtet over, at islamister i Mali med tilknytning til al-Qaeda tidligere lørdag angreb helligdomme i byen Timbuktu og vandaliserede dem.

Helligdommene er netop sat på Unescos liste over de vigtigste kulturskatte i verden.

- Dette er en tragisk nyhed for os alle og endnu mere for beboerne i Timbuktu, der har hæget om og bevaret disse monumenter i mere end syv århundreder, siger Jelenor Mitrofanova, der leder Unescos årsmøde i Skt. Petersborg.

Det er islamistiske fundamentalister fra organisationen Ansar Dine, som tidligere lørdag med Kalashnikov-rifler og hammere - mens lokale beboere så chokeret til - gik løs på de gamle Sufi-helligdomme.

- De har allerede fuldstændig ødelagt Sidi Mamouds mausoleum og to andre. De siger, at de vil blive ved hele dagen og ødelægge alle 16, fortæller en lokal journalist til nyhedsbureauet Reuters.

Ansar Dine anser Sufi-udgaven af Islam for "haram" - forbudt - og har svoret, at de vantros monumenter vil falde.

- Ansar Dine vil i dag ødelægge ethvert mausoleum i byen. Alle uden undtagelse, siger den islamistiske organisations talsmand, Sanda Ould Boumama.

Han antyder, at vandaliseringen sker som en reaktion på, at Unesco tidligere på ugen udråbte helligdommene i Timbuktu til en del af verdens kulturarv.

Ødelæggelserne giver mindelser om dem, som Taliban i Afghanistan stod bag i 2001. Her blev to kæmpemæssige Buddha-statuer, der var på Unescos liste, sprængt med dynamit.

Ansar Dine sikrede sig i foråret sammen med andre islamistiske grupper kontrollen over stort ørkenområde i det nordlige Mali efter et kaotisk militærkup i hovedstaden, Bamako, i marts.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Religiøs fundamentalisme når den er værst.

Så slem at jeg ikke anser det for sansynligt at u-gerningen bliver forsvaret af nogen, her på trådene.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har altid ønsket mig at komme til Timbuktu. Bare navnet. Et øjeblik troede jeg det lå i Indonesien, men så opdagede jeg, at der er forskel på Bali og Mali. Bortset fra det, så synes jeg, der er død sygt at smadre løs på kulturarven,bare fordi den er nogen andres.

Maya,

når denne diktator forhindrer vold og terror i en hel region, så bliver man nød til at overveje hvad der er det større onde. En diktator i Lybien eller udbredelse af vold og terror i hele det nordlige centralafrika.

For Mali er kun et land hvor det nu går galt. Det samme sker nemlig også i det nordlige Niger og i Burkina Faso.

Maya Nielsen

Ja der er mange idiotiske islamister, men de forsvinder først når muslimer massivt sammen med os bekæmper dem, så længe de ikke kan se at demokrati og humanisme er bedst for alle mennesker, så må de jo se deres gamle kulturminde sprængt I luftn eller ødelagt af mennesker der kun mener at det, der har med islam har gyldighed... Ensporethed kan ikke kureres når folk I nabolaget er I tvivl om hvad de selv vil stå for... Når nogen bruger vold hærværk og vold som Iwslamisterne, må man nødvendigtvis forsvare sig med vold , hvis man ikke kan flygte eller selv vil dø, eller vil se sit lands kulturskatte ødelagt... Vi kan nok være glade for aT det kræver uendeligt meget dynamit at sprænge pyramiderne I stykker ;-)

Al Qaeda og lign. grupper, samlet under "Al Qaeda in the Islamic Maghreb" spreder sig mere og mere og destabiliserer disse allerede nu skrøbelige samfund. Gerne med stærkt religiøse undertoner, gerne imod den lokale form for islam, sufisme eller hvad det nu må være, hen imod en saudi-arabisk styret (og ofte også financeret) wahabisme/salafisme. New York Times har en fremragende artikel-række om det. Her er en af dem: http://www.nytimes.com/2012/06/26/world/europe/26iht-letter26.html?ref=a...

odd bjertnes

Det er en uhørt krænkelse af den nordjyske befolkning at betitle islams barbaris udøvere som 'vandaler'.
Det betyder vendelbo - på latin :-D