Telegram

Danske pilgrimme fylder sig med piller

Den spanske pilgrimsrute Caminoen er så hård, at mange fylder sig med piller for at kunne gennemføre den.
Telegram
22. juli 2012 kl. 23:31

En kvinde fra Midtjylland er i dag invalid og uarbejdsdygtig, fordi hun fik smerter i fødderne og måtte tage stærke smertestillende piller, da hun ville gennemføre den spanske pilgrimsrute Camino de Santiago.

Og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger har flere læger fået folk i konsultation, som er blevet varigt skadet af pilgrimsvandring.

Dertil kommer, at medicinforbruget blandt mange pilgrimme er enormt, fortæller pilgrimsvandrer og socialpædagog fra Skanderborg Catrine Louise Nøhr, som har gået på Caminoen.

- Det var en fantastisk tur, men jeg var rystet over at opleve, at så mange pilgrimme er på smertestillende medicin. Alle mennesker, jeg mødte, tog piller, siger hun til avisen.

- En kvinde, som havde brækket en knogle i foden, havde pumpet sig selv med smertestillende midler og gik videre. Hun var helt hysterisk omkring det at gennemføre, siger Catrine Louise Nøhr.

- Det er nemmere at få lidt stærkere medicin på spanske apoteker, og nogle åd nærmest de stærkeste ibuprofen (smertelindrende piller, red.) som bolsjer, siger hun.

I Spanien er en gennemført Camino et kæmpe plus på cv'et. Herhjemme er det blevet et prestigeprojekt, og derfor øver nogle mennesker vold på sig selv for at gennemføre, fortæller Ulla Sisseck fra Viborg Pilgrimsfællesskab.

Hun har gået på pilgrimsruter i ind- og udland i 10 år og er i kontakt med mange pilgrimme.

- Det er en skyggeside ved pilgrimsvandring, at folk overskrider deres egen smertegrænse, fordi vandringen skal gennemføres, koste hvad det koste vil, siger hun.

- Det er et meget tabubelagt emne, som selv garvede Camino-pilgrimme kvier sig ved at snakke om. Det er jo sejt at kunne sige "nu har jeg også gået på Caminoen", og det betyder meget for folk at kunne gennemføre. Men det er et tabu, der skal tales om, siger Ulla Sisseck.

Opdateret 22. juli 2012 kl. 23:45

Steffen Gliese

Idioti - hvorfor kan folk ikke bare benytte sig af den ufatteligt glimrende mulighed for ikke at behøve at sætte liv og helbred på spil, arbejdsmæssigt eller privat. Hvis man trænger til oplevelse, er en god bog med silende regn mod ruden og en kop the bestemt ikke at foragte.

John Vedsegaard

Godt på et CV?, skulle man så blive bedre til at vaske op, eller et geni på IT-området..

Steffen Gliese

Ja, John Vedsegaard, vi har brug for at tage en kamp, vi ellers har vundet igen: kampen mod skudsmålsbogen. Ideen om at lønmodtageren skal stå til regnskab overfor én, der vil benytte sig af vedkommendes arbejdskraft, er oldnordisk og udtryk for en tankegang, vi forlod i 80erne, om at skulle leve op til andres vilkårlige normer.

Karsten Aaen

Er problemet ikke snarere det at folk i vort moderne samfund ikke er vant til at gå langt....og ikke er vant til at lytte til deres krop....

Nu kan man gå altså gå de 800 km som Camino-vejen i Spanien er, eller man kan gå en kortere distance. Og her er problemet vel, at moderne danskere ikke ved at det at gå 800 km eller bare 400 km på cirka en måned er ligesom at løbe et marathon; man skal øve sig...dvs. træne...

Måske er vi blevet vant til at løse alt med en piller.

Måske glemte de at tage pisken med, til at mørbanke deres rygstykker med. Men så er piller jo snyd!

Steffen Gliese

Det skulle vel kunne lade sig gøre med 2 gange tre timer om dagen...

Claus Petersen

@ Ulla Sisseck

LIGE TRÆKKER LIGE.
Nu er jeg en af den million andre som har gået Caminoen. Dog UDEN piller. Jeg har ikke behov for at skrive på mit CV at jeg har "gennemført" Caminoen.
Det at der er andre der tager piller må da være deres problem og ANSVAR. Det er deres egen krop som bliver misbrugt. Det var dog ikke min erfaring at ALLE var misbrugere, langt fra. Men "Die Dumme Dahnen" kan jo bare træne og forberede sig. Men typisk for en "bedrevidende" at gøre sig til dommer for hvad der er rigtigt og forkert. Det hele handler om erfaring og udvikling, på den ene eller anden måde.