Ministerium afviser indiske visumproblemer

Udenrigsministeriet har ikke modtaget "formel information" om, at der skulle være visumproblemer med Indien.
19. juli 2012 kl. 12:09Opdateret 19. juli 2012 kl. 12:25

Der er ikke meget, der tyder på, at de indiske myndigheder har strammet grebet om visumansøgninger fra Danmark, Norge og Sverige, som den indiske avis The Telegraph ellers har skrevet.

Det danske udenrigsministerium oplyser således i en pressemeddelelse, at man ikke har "modtaget formel information om et sådant skridt fra de indiske myndigheder og har heller ikke konkret kunnet konstatere, at der er indført stramninger i den seneste tid".

Også de svenske og norske myndigheder har afvist, at der er noget om sagen.

Ifølge The Telegraph skulle ambassaderne i de tre lande have fået opdrag på at udskyde ansøgninger om turistvisum for "næsten alle, der ønsker at besøge Indien," som avisen formulerer det. Også erhvervslivet og ansatte i ngo'er skulle være ramt.

Danmark straffes angiveligt for ikke at have prøvet udleveringsafvisningen af den danske statsborger Niels Holck ved Højesteret.

Sidste sommer sagde både by- og landsret nej til at udlevere Niels Holck til strafforfølgning i Indien, og hos Rigsadvokaten mente man ikke, at sagen var så principiel, at man skulle forsøge at få den for Højesteret.

Indien forlanger at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i forbindelse med en sag om nedkastning af våben over Purulia tilbage i 1995.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

Nu smider Danmark jo ikke ligefrem selv omkring sig med visa til hvemsomhelst, hvilket alle der har inviteret gæster fra "sådan nogle lande" ved af erfaring!
De pågældende lande behøver såmænd ikke engang at huse Blekingegadebandens våbenleverandør.

Robert Kroll

Indien skyder langt over målet med det her.

Men OK - det er underligt, at en våbensmugler kan levere våben , som er bestemt til at slå mennesker ihjel, og så leve ustraffet , frit og ubesværet bagefter i Danmark. ??

På en eller anden måde, bør man kunne straffe sine egne borgere for våbensmugleri o l foretaget i udlandet ???

Jeg er ikke begejstret for , at danskere deltager i våbenhandel, narkohandel , menneskehandel o s v i udlandet og så vender hjem og får ly og beskyttelse.

.