S: Regeringen griber ind over for kviklån

Regeringen griber ind mod gældsætning ved kviklån, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Mette Reissmann
25. juli 2012 kl. 09:33Opdateret 25. juli 2012 kl. 10:00

Regeringen vil forhindre, at forbrugerne forarmes ved kviklån med tårnhøje renter. Hurtige lån, som kan bestilles på computer eller sms, indgår i regeringens forbrugerpolitiske lovpakke i august

Det oplyser Socialdemokraternes forbrugerordfører Mette Reissmann til Ritzau.

- Vi har siden foråret arbejdet på en forbrugerpolitisk handlingsplan med over 20 punkter, som offentliggøres i starten af august. Det er et kæmpe problem, at folk kommer i disse håbløse gældsituationer, siger Mette Reissmann.

Hun var økonomisk rådgiver i tv-programmet "Luksusfælden", der hjalp danskere, der var fanget i en kæmpegæld. Skønt forbrugerne skal læse deres lånekontrakter, er de den svage part i forholdet, mener hun.

- Der skal være en beskyttelse af forbrugerne. Det er trods alt professionelle mennesker, der sidder på den anden side at bordet og langer produkter over disken, siger Mette Reissmann.

Enhedslisten støtter et stop for kviklån, som kan koste over 1000 procent i rente, siger fungerende retsordfører Stine Brix.

- Unge mennesker og andre er endt med rigtig stor gæld, fordi de ikke har kunnet gennemskue de enorme renter på nogle af disse lån. Vi ser meget gerne, at man lægger et loft over renterne, siger Stine Brix.

Hun vil også stoppe afdragsfri realkreditlån, som har presset boligpriserne i vejret.

- Det er værd at kigge på afdragsfri lån, som bankerne tilbyder. De er med til at presse boligpriserne helt i vejret, siger Stine Brix.

Forbrugerrådet ønsker også et loft over renterne, som opgøres i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). ÅOP omfatter både gebyr, rente og startudgifter.

Mens kunder kan få banklån til under 10 procent i rente, så kan kviklån koste op til 1000 procent i årlig rente.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

det lyder fornuftigt, det er en skam at danskere skylder alt væk, det gør dem handlingslammede og mærkelige. c¨,)

Maya Nielsen

Godt og på tide... Så må næste ombæring være at begrænse ludomani og hasard på andre felter...som f.eks. Vores undergrund ..

Mon Brian Mikkelsen gentager sit forsvar fra da han var økonomiminister: "Den enlige mor, der står og mangler en flyverdragt til sit barn, skal da have mulighed for at købe en".

...ja, man savner dem sgu ikke.

Per Torbensen

Et andet væsentlig problem er,at unge ikke har viden om rente og rentes rente.
Skolen eller uddannelsessystemet har svigtet og fejlet.

peter fonnesbech

Hvis man eksempelvis erstatter ordet arbejder med forbruger og lønmodtager, ja så har man vel nogle af hovedmålgrupperne for socialdemokratiet anno 2012.

Med andre ord burde er stærk ,kritisk og offensiv forbrugerprofil være en naturlig selvfølge for samme parti.
Så dette initiativ er absolut et skridt i den rigtige retning, og jeg håber at det bliver fulgt op af fler tilsvarende initiativer.

Eksempelvis vil jeg foreslå at man så lovene omkring erhvervshusleje lidt efter i sømmene, og fik dem afskaffet den mere eller mindre frie huslejeansættelse, som blev frigivet under den borgerlige regering.Med lavere og mere velregulerede
huslejer, ville mange flere forsøge sig som selvstændige, og vi ville ikke have alle de lejemål stående gabende tomme i bybilledet.

Jakob Bagterp

Hvor er det, dette telegram og ikke mindst Stine Brix vil hen? Der er altså væsentlig forskel på begreberne:

- Kviklån ydes typisk uden sikkerhed og har deraf en høj rente som risikopræmie – Stine Brix vil forbyde
- Afdragsfrie lån ydes med sikkerhed i fast ejendom og er typisk rentetilpasningslån, som for tiden har Danmarkshistoriens laveste rente og dermed den lavest mulige omkostning for boligfinansiering – Stine Brix vil forbyde

Stine Brix vil altså forbyde høje såvel som lave renter. Kan det tænkes, at Stine Brix ikke ønsker, at befolkningen skal have mulighed for at låne penge, eller ved hun overhovedet, hvad hun snakker om?

Jeg går ind for, at Stine Brix slapper af, sætter sig ind i tingene og ellers lader det op til den enkelte selv at træffe sine valg. Det er alle parter bedst tjent med.

Thomas Thomsen

Jeg synes det er en forkert måde at gribe tingene an.

Lånene har en berettigelse, når de traditionelle banker har smækket kassen i, og folk altså stadig har behov for at låne.
Eksempelvis kunne man låne 25.000 kr. til et depositum, og efter at have tjekket http://123minilaan.dk/ kan man jo faktisk finde meget lave renter.
Eksempelvis 3,95% hos GE.

Problemet er snarere at rigtig mange (særligt den yngre generation) ikke har forstand på basal økonomi.
Nu siger jeg godt nok den yngre generation, men det er jo egentlig ikke lang tid siden at Özlem forsøgte at overbevise os om, at en kontanthjælpsmodtager også betaler skat, og derved bidrager til samfundet...
Sorry SF, jeg ved godt man ikke skal sparke til dem der ligger ned :-)

Man lader som bekendt ikke børn på to finde ud af om trafikken er farlig på egen hånd. Mennesker, der så meget som overvejer disse dyre lån, med en rente der tidligere kaldtes for åger, har krav på en 'kærlig vejledning' fra samfundets side, så de beskyttes imod at optage lån, hvis rente er omvendt proportional med deres beskedne indsigt i økonomiske realiteter!
På høje tid!

Det er jo fornuftigt i både den forstand, at man har valgt at bevare rentefradraget i skattereformen med Venstre (som jeg nu helst også så afskaffet) men på den anden side kan man så heller ikke tillade ublu renter der kan trækkes fra på selvangivelsen da der sker en subsidiering af selvsamme.

Dernæst er det jo ved at være åbenlyst for alle og enhver, at folk faktisk ikke kan styre adgangen til kredit når vi ser på den nærmest uhørte høje private gæld der er i Danmark. Så en eller anden begrænsning på renten så folk kan afdrage i stedet for blot at blive plyndret med selvsamme fra nu af og indtil dommedag er nok også en god ide.

Michael B Pedersen
Så kan man jo bare afskaffe rentefradraget, men det ville Venstre jo ikke være med til. Rentefradraget er altså en meget dyr overførselsindkomst til gældsrytterne der ikke fatter en meter, og man skal jo begrænse udgiften for statens vedkommende når man sådan subsidierer. Men ellers så betaler du da bare flere af renterne på Ghetto Benny's fladskærm med en ÅOP på 1200% igennem din skattebillet.

John Vedsegaard

En regel om maksimum Årlige Omkostninger i Procent på for eksempel 8% vil ændre på hele systemet. Det skal selvfølgelig også gælde alle former for finansiering og ikke kun "kviklån".
Eventuel en total afskaffelse af renter, som ellers kun de muslimske lande har.

John Vedsegaard
ÅOP er faktisk meget misvisende. Hvis du skal se på hvad et lån koster, skal du se på

a) Hvor meget låner jeg?
b) Hvor meget betaler jeg tilbage?

Hvis jeg låner 10.000 til 20% over 24 mdr, så er det meget billigere end hvis jeg låner de samme 10.000 til 15% over 60 mdr.

https://www.leasy.dk/kontantlaan.aspx

10.000 over 24 mdr er 557 x 24 = 13.368 kr tilbagebetalt. Så a) 10.000 b) 13.368

10.000 over 60 mdr er 307 x 60 = 18.420 kr tilbagebetalt. Så a) 10.000 b) 18.420

60 mdr har en lavere ÅOP på grund af stiftelsesomkostninger m.v bliver fordelt ud på længere løbetid, samtidigt er ydelsen også meget lavere så det er forlods dumt at stole på sådan et tal som udtryk for hvad der er det billigste lån.

Nu er L'easy ikke nominelt dyrere end f.eks et realkreditlån på 1 mio over 30 år, der betaler man også 2 mio for at låne 1 mio, og jeg har kun brugt dem som eksempel og fordi de også viser "Hvad låner jeg" og "hvad betaler jeg" i både deres eksempler og lånekontrakter. Så der er ikke nogen dårlige undskyldninger der.

Men alt i alt, så ville det bedre at fjerne rentefradraget og lige få taget toppen af ågerpriserne med renter oppe i de 1000% så folk ikke ruinerer sig selv enten af dumhed eller moral hazard. Måske også få pantelånerne tilbage i bybilledet så man kan pantsætte nogle værdier og få en lavere rente på den baggrund.

Michael B Pedersen
Tingene hænger jo sammen - også samfundsøkonomisk. Jo højere renter.. jo højere fradrag = lavere skat for den enkelte, men højere for alle andre.

ÅOP er misvisende for alle typer lån, særligt SMS-lån med en løbetid på 30 dage. Men prisen er stadig eksorbiant høj for dem. Lån 1000,- i 30 dage, og betal 1250 tilbage. Næste måned gør de det samme, og løber efter sin egen hale - både til skade for dem selv - og resten af samfundet.

John Vedsegaard

Martin Skov, stiftelses gebyr er jo en del af ÅOP.
Så låner man 10.000 til 8% i 12 måneder betales højest 10.800 tilbage. Er der der imod et oprettelses gebyr på 1.000 OG en rente på 8% bliver resultatet
11.800, hvorved det tydeligt ses at gebyret æder mere end renten, det skal selvfølgelig ikke være lovligt. Der skal overhovedet ikke tillades gebyrer på lån.
Stod det til mig, ville alle få tilbagebetalt de gebyrer og alle renter over 8%, med tilbagevirkende kraft.