Forsker-alarm: Havet kan stige 1,6 meter

Sommerens hedebølge i Grønland får danske og udenlandske klimaeksperter til at frygte markante vandstigninger.
2. august 2012 kl. 00:47Opdateret 2. august 2012 kl. 00:55

Ikke siden 1946 er der smeltet så meget af isen i Grønland som i år. 97 procent af indlandsisen var i juli ramt af tøvejr, og samtidig er også Antarktis begyndt at smelte, ligesom stort set alle klodens gletsjere skrumper.

Førende klimaforskere mener ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at afsmeltningen er så dramatisk, at vandstanden i verdenshavene kan stige helt op mod 1,6 meter inden år 2100. Enkelte frygter endnu mere.

Danmarks førende iskerneforsker professor Dorthe Dahl-Jensen fra Is og Klima ved Københavns Universitet mener, at klodens klima er på en faretruende kurs.

- Det er helt vildt, hvad vi har set i Grønland. Det tyder på en stigning i verdenshavene på mellem 0,9 og 1,6 meter i løbet af de næste 100 år, siger hun til Jyllands-Posten.

- Da vi for to år siden fremlagde vores bud på den mulige stigning i vandstanden, mente mange, at vi overdrev. Nu mener flere og flere, at det lyder rigtigt, tilføjer forskeren.

Én af dem er Eric Rignot, professor og glaciolog hos det amerikanske forskningscenter Nasa.

- Udviklingen de seneste 20 år viser, at vi har kurs mod en stigning i vandstanden på en meter eller mere. Det er muligt, at den udvikling ikke vil fortsætte, men det er altså den kurs, vi har lige nu, siger han.

Hvis verdenshavene løfter sig med en meter eller mere, vil det ramme millioner af mennesker i Bangladesh, Egypten, Holland og USA, som er tvunget til at flytte.

Storbyer som New York, Shanghai, Amsterdam og dele af København risikerer at stå under vand, skriver Jyllands-Posten.

Temperaturen i dele af Grønland har i sommer været fire grader over det normale, hvilket er tredje år i træk med hedebølge i landet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristine Grøn Ansen

Hvad med at regne på hvad der sker med massefylden hvis man fisker en masse sten op fra havbunden, og så også planter en masse træer der jo kan indeholde store mængder vand når de bliver store og desuden bidrage med gode frugter og andre naturressourcer ? Alternativt kan man desuden jo også fx planlægge kanaler og kunstige floder ?

Heinrich R. Jørgensen

Det er vel ikke volumen af smeltevand der løber i havet, der kommer til at bestemme de gennemsnitlige vandstigninger på sigt? Mon ikke snarere det er (vil blive) vandtemperatur-stigninger, der vil gøre dem største forskel?

En stor del af Sahara er tidligere hav og ligger under havets overflade. Led vandet derind og afkøl samtidig Nordafrika. Skab regn og frodighed.

Bare et forslag ....

Rolig folkes, rolig folkens.

Havene KOMMER til at sige 60 meter - ca 6 meter pga grønland, og det 10-dobbelte pga antarktis. For det første smelter isen, den øgede havoverflade og mindre reflekterende isoverflade, gør at mere varme optages i havene. Havene bliver varmere og derfor dør dyrelivet deri, ligesom de drukner pga iltmangel fordi havene optager meget Co2. Den øgede mængde opvarmning af havene medfører en større omdannelse til damp, altså skyer, som yderligere holder på varmen. Hertil kommer afsmeltning af permafrosten der dækker over en masse metan der får temperaturen til voldsomt at skyde i vejret.

Så ingen panik over hvad der vil ske og hvad man vil gøre. Hele verden som vi kender den, går under, og man vil ikke gøre noget som helst. I første omgang udbryder der selvfølgelig kaos og alle rige og magthavende ender deres dage brat. Det er dog en midlertidig sejr for "folket" eftersom de som er endnu hårdere ramt - Asien og Afrika, kommer valfartende hertil i milliardtal. Og eftersom det er vores skyld at deres kontinenter nu er ødelagt, er de nok ikke så venlige stemt overfor Vesten og dens værdier.

Dette sker ikke i år 2400 eller 2500, men i det 21. århundrede.

Men hvis i er interesserede i Danmarks fremtid kan jeg da anbefale at man investerer i Himmelbjerget, eftersom spidsen af det er det eneste der vil stå tilbage af Danmark.

Indtil da kan i forvente flere "Nu stiger havene endnu mere end vi havde forventet"-artikler.

Lise Lotte Rahbek

Nåmmen så må regeringen og især R hellere få øget arbejdsstyrken endnu engang..
Det virker mod arbejdsløshed og så virker det nok også mod klimaforandringer..
*host*