Telegram

SF'ere kræver kampvalg om formandsposten

Fremtrædende SF'ere vil have flere kandidater til at stille op i en urafstemning om formandsposten.
Telegram
7. september 2012 kl. 23:43

SF skal ud i et internt kampvalg om den formandspost, som Villy Søvndal fredag forlod.

Det kræver store dele af partiets bagland ifølge Politiken lørdag.

Dermed sender de også et signal om stor modstand mod et scenario, som mange finder sandsynligt: At partitoppen forsøger at presse sundhedsminister Astrid Krag igennem som ny formand.

Tværtimod skal flere kandidater opstilles og dyste i en urafstemning, lyder det fra en lang række fremtrædende SF'ere.

- Det er altafgørende. Vi har en meget stærk demokratisk tradition i partiet, og selvfølgelig skal det til urafstemning, hvem der skal være formand, siger gruppeformand Pernille Vigsø Bagge til avisen.

Netop en urafstemning var modellen, da Villy Søvndal blev valgt i 2005. Her sejrede han i et kampvalg mod handelsminister Pia Olsen Dyhr og landsledelsesmedlem Meta Fuglsang.

Hvis ikke det sker igen, bliver hele kulturen i SF underkuet, lyder advarslen fra tidligere folketingsmedlem Kristen Touborg.

- Jeg stemte ikke på Villy sidst, men i det øjeblik, at han blev valgt, var han min formand, og så sluttede jeg op om ham.

- Så det er selve grundlaget for vores demokrati i partiet. Jeg er imod, at man er kåret på forhånd til den vigtigste post i partiet, siger Kristen Touborg til Politiken.

Landsledelsesmedlem Poul Overlund-Sørensen nøjes med at sige, at partiet vil lide skade af en hurtig løsning med kun en kandidat.

- Ethvert forsøg på kup vil støde imod kulturen i partiet. Det vil være et utroligt dumt træk, siger han.

Alt tegner da også til, at mere end en enkelt kandidat vil melde sig, når partiets landsledelse har fastlagt procedurerne for formandsvalget på mandag, skriver Politiken.

/ritzau/

Opdateret 7. september 2012 kl. 23:55

SF's nedsmeltning er begyndt!

Mads Kellermann

Hvilken nedsmeltning?

Det må nødvendigvis blive en mand.

Jeg ved ikke hvem der er den bedst kvalificeret.
Men er det ikke underordnet ?

De 3 regeringspartier + støttepartiet EL, er jo reelt for kvoter på den ene eller anden måde. De ønsker "mangfoldighed". Dvs. ikke forskellige racer, religion, uddannelse o.lign.
KUN køn !!!! I sig selv en hyklerisk selvmodsigelse.

De 3 regeringspartier påstår (helt uden belæg) at en ledelse skaber de bedste resultater hvis der en ligevægt mellem kønnene.

Og da både S og R + endda EL alle har kvindlige ledere, må man jo sige at regeringsledelsen iflg. deres egne holdninger ikke er særligt "mangfoldig" Med en kønskvote på 40 % er det evident at den 3 SKAL være en mand.
Og med EL som støtteparti (kvindelig formand, er jeg ligeledes sikker på at en af de tre partiledere MV, HTS og JSN, frivillgt går af. Således at de 4 partier får en ledelse med 2 kvinder og 2 mænd. Der er jo alle 4 partiers eget partiprogram der tilsiger det.

Men dette sker jo ikke.
Derfor bør de 4 partier droppe hykleriet om kvoter og andre kønsdiskriminerende foranstaltninger.
Men det gør de jo nok heller ikke.
Der resterer derfor kun eet ord

HYKLERI

Mads Kellermann

Hvad er der nu i vejen med kvinder.
For 20 år siden (og før) var det kun mænd der var partiformænd. Lad nu SF selv beslutte hvem der skal være leder.

Hvis landsledelsen slipper afsted med Astrid så smelter partiet ned. Urafstemningen er nok den eneske redning.