Astrid Krag afviser kritik om atomaffald

Sundhedsministeren undrer sig over, at fem borgmestre føler sig dårligt informeret om atomaffaldet fra Risø.
4. oktober 2012 kl. 16:08Opdateret 4. oktober 2012 kl. 19:30

Sundhedsminister (SF) Astrid Krag undrer sig over, at de fem kommuner, som er i spil til at modtage radioaktivt affald fra Risø, føler sig dårligt informeret.

- Politikere og embedsmænd fra kommunerne var i juni 2011 inviteret til møde hos Dansk Dekommissionering på Risø, hvor de blev orienteret om den planlagte proces, svarer Astrid Krag på kritik fra Kertemindes borgmester, løsgængeren Sonja Rasmussen.

Astrid Krag tilføjer, at hun den 30. april i år havde møde med borgmestrene fra de fem kommuner - Kerteminde, Lolland, Bornholm, Struer og Skive.

- Her tilbød jeg, at kommunerne kunne udpege en kontaktperson, som løbende kunne blive orienteret om arbejdet. Men så vidt jeg ved, er der kun én kommune, som har taget mod tilbuddet, siger hun.

De fem kommuner, som frygter at skulle modtage radioaktivt affald fra Atomstation Risø, holder en national høring om sagen 22. oktober i København.

Astrid Krag, som har ansvaret for placeringen af de 5000 ton lav- og mellemradioaktivt affald, er inviteret til at tale på høringen.

Kertemindes borgmester savner som sine kolleger at blive medinddraget i processen med at udvælge slutdepotet, som det kræves i folketingsbeslutningen fra 2003. Her står, at der skal være "tæt samarbejde" med berørte kommuner og borgere.

- Det ville være rart med mere information. Som særligt berørte burde vi vide mere, og det, synes vi stadig, er kritisabelt, understreger Sonja Rasmussen.

De seks lokaliteter, som nu er kandidater til at huse affaldet i et underjordisk depot, skal i løbet af efteråret indsnævres til to eller tre. Folketinget beslutter den endelige placering.

Risø var med blandt de oprindelige 22 forslag, men røg ud, da antallet blev skåret ned til seks steder.

Miljøordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten krævede i september, at affaldet skal blive på Risø.

Sundhedsministeriet har nu bedt om endnu et ekspertnotat fra de statslige geologer i Geus om Risø som atomlager.

- Jeg har forstået, at Geus løbende har haft kontakt med kommunerne, så også af den grund undrer det mig, hvis de ikke føler sig orienteret, siger Astrid Krag.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Simonsen

Det er vel Risø og omegn, der har haft økonomisk fordel af skidtet. Så lad det blive der, subsidiært kunne det muligvis placeres under Christiansborg.

Brugerbillede for Anne Albinus

Korrektion til Ritzau: "5000 ton lavradioaktivt affald"

1. Vedr. affaldet

Affaldet fra Risø er lav OG mellemaktivt. Det meste er kortlivet, men der er også langlivet mellemaktivt ud over de 233 kg særligt affald, højaktivt i 2001 i materialeoversigten til Folketinget og senere omdefineret til langlivet mellemaktivt.

2. Vedr. slutdepotet

Det problematiske er, at man vil deponere både kortlivet og langlivet mellemaktivt affald i samme 300-årige depot. Læs evt. her.

I Sverige skelner man mellem
1. lavaktivt
2. kortlivet mellemaktivt
3. langlivet mellemaktivt
4. højaktivt
Sverige har slutdepot for 1 og 2, SFR uden for Forsmark. I Sverige er der ikke slutdepot for 3 og 4
OBS: I Danmark findes der affald af type 1, 2 og 3. Og man må gå ud fra, at en del af det bestrålede brændsel kan være af type 4, indtil Dansk Dekommissionering viser data, at det "bare er 3". Det slutdepot, som der laves sikkerhedsanalyser på i Danmark, er tænkt til affald 1 og 2.
Det ligner SFR i Sverige, der ligger 75 m under overfladen. For affald 3 og 4 er det ikke en god løsning
3. Kommunerne burde alle have sagt ja til en kontakt person. Men hvor skal kommunerne tjekke de informationer, de får? Selv har jeg fået ikke-svar og uklare svar og derfor kontaktet udenlandske eksperter, der kan svare klart. Problemet i DK er ud over den manglende information i form af transparent information og oplysningskampagne, at vi ikke har en uvildig instans som I Sverige: mkg.se, der kan stille spørgsmål til planerne om slutdepotet.

Evt int kan se mere på min blog og hjemmeside

Brugerbillede for Anne Albinus

Torben Nielsen,
Man kan følge nedrivingen her:
http://www.dekom.dk/

Reo foreslog i 2007 en løsning som du antyder:
http://www.reo.dk/viden-om-energi/nyheder/171-affald-fra-riso

Et kompromis nu kunne være at mellemlagre affaldet ved Risø:

Nuklear ekspert Kurt Lauridsen, civ.ing., lic.techn., Dansk Dekommissionering, i DR.DK/Fyn, 14.9.12: "Vi har jo tingene stående på Risø. Hvis det kun skal køres 500 meter, er det da kortere end at køre det til Skive. Det er ikke et voldsomt kompliceret anlæg, vi har brug for til den type affald. Der er en god sandsynlighed for, at det bliver der".

Jesper Wendt

Mht de 233 kg tidl højaktivt nu omdefineret til langlivet mellemaktivt har man forgæves i ti år prøvet at komme af med dem. Man prøver nu via et europæisk projekt ERDO at komme af med dem i et evt. fremtidigt fælleseuropæisk depot for langlivet mellemaktivt affald. http://www.erdo-wg.eu/Home.html

Prof i miljøret Peter Pagh taler for en eksport af affaldet: http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2012/08/16102527.htm

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Peter Pagh udtaler sig dog her som politiker, som mange eksperter har for vane (apropos Malene Wind-sagen), for hvorfor skulle Danmark ikke tage hånd om sine egne efterladenskaber, hvorfor skulle vi ikke selv bekoste den nødvendige ekspertise for oprydning og deponering af det affald, vi vidste ville komme? Der er ikke noget fagligt grundlag for at flytte det, og havstigningsproblemet kan der findes løsninger på. F. eks. ved at flytte depotet ind bag halvøen, hvor terrænnet straks stiger til koter over 14 meter over havet.

Brugerbillede for Anne Albinus

I et svar til Jeppe Kofod, S, der i maj 2011 spurgte til eksport af affaldet, blev der bla. svaret:

"For det tredje anfører Risø/Dansk Dekommissionering, at man under alle om-stændigheder må formode, at der ved en eksport ville påløbe betydelige transportudgifter samt udgifter til opbevaring i modtagerlandet, og at man ville skulle indrette sig efter modtagerlandets acceptkriterier m.v. med mulige merudgifter til ompakning til følge. Den teoretiske depotudredning har således konkluderet, at:»det næppe vil være realistisk at bortskaffe det danske lav- og mellemaktive affald ved deponering uden for Danmark«.

http://www.ft.dk/samling/20101/spoergsmaal/s1681/svar/804486/994901/inde...

Kan man ikke tænke sig, at det vil blive svært at finde et land, der vil tage affaldet? Det "historiske affald", der også er på Risø, klassificeres i Sverige som langlivet mellemaktivt, og Sverige har endnu ikke depot til sådant affald.

Og når man læser dette Notat til Folketinget fra 25.1. 2001 kan man vel også tillade sig at spørge om man kan være bekendt at eksportere det:

"Notat om affald fra Hot Cell anlægget

Kære Martha

Hermed fremsendes notat om det højaktive affald fra Hot Cell. Det er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder, men da meget af det, der er sket i Hot Cell ligger før nogen af de nuværende ansattes tid, må jeg nødvendigvis tage forbehold for, at noget kan være upræcist i detaljen.

Med venlig hilsen"
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/udvbilag/MPU/Almdel_bilag698.htm

Brugerbillede for Anne Albinus

opdatering: sendte en mail til Ritzau om det "lavaktive affald". Kan se det nu er rettet til det rigtige: "lav og mellemaktivt affald".

Brugerbillede for Anne Albinus

I redegørelsen til Folketinget 2009 stod bla.:

"Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:

- Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider
- Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl., der inddrages i arbejdet gennem høringer
- Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor.

Når arealreservationer er foretaget vil lokaliseringsarbejdet blive koncentreret om de 5 til 10 udvalgte lokaliteter. På dette tidspunkt intensiveres arbejdet med at informere og involvere især de lokale borgere i processen efter samme model som planlovens VVM-regler. Dette gøres ved udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af møder og høringer i lokalområderne."

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Forebyggelse/2009/Februar/etablering_a...

Dette er ikke sket på tilfredsstillende vis. F.eks. er der :

- ikke etableret et kontaktforum
- ikke udarbejdet særligt informationsmateriale til befolkningsgrupper