Telegram

Astrid Krag i hårdt opgør med frie skoler

Astrid Krag vil have friskolerne til at tage et "socialt ansvar" og optage elever med svære forudsætninger.
Telegram
6. oktober 2012 kl. 23:19

Netop som formandskampen i SF er gået ind i sin afgørende uge, kaster sundhedsminister Astrid Krag sig ud i et opgør med landets omkring 500 frie grundskoler, der både omfatter friskoler og privatskoler.

De skal i højere grad tage et "socialt ansvar" og optage elever med svære forudsætninger, mener Krag. Og om nødvendigt skal det ske via tvang.

- Vi skal finde modeller, som enten tvinger eller motiverer privatskolerne til at tage et samfundsansvar, siger Astrid Krag til Politiken Søndag.

- I dag er det ofte folkeskolen, som løfter de svære opgaver med mange elever fra hjem uden boglige traditioner og børn med indvandrerbaggrund. Jeg er helt med på, at billedet ikke er sort-hvidt, men mange steder er det altså sådan, siger hun.

Spørgsmål: Hvorfor skal du blande dig i, hvor folk sætter deres børn i skole?

- Fordi jeg som ansvarlig politiker har et ansvar for, at vores folkeskole er så god, at den er alle forældres førstevalg. Derfor må jeg som politiker reagere, når jeg kan se, at stadig flere forældre vælger den fra, siger Astrid Krag.

Hun vil ikke anvise en konkret model for en eventuel tvangsmekanisme. Men i uddannelsessektoren opfattes det som et signal til, at de frie grundskoler kan blive skåret i tilskud, hvis ikke de forpligter sig til at tage fra i gruppen af udfordrede elever.

De frie grundskoler får i dag tilskud til 70 procent af deres drift.

Meldingen fra SF-kandidaten vækker voldsom vrede hos privatskolerne, som med 132 skoler huser 47.000 børn.

- Det er en fuldstændig total fejlopfattelse af, hvad der bør være de frie skolers grundlag, siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst.

- Staten skal da ikke blande sig i, hvilken skoleform forældrene skal vælge til deres børn. Det er stik imod det, som alle partier - inklusive SF - har stået for altid, tilføjer formanden.

/ritzau/

Opdateret 6. oktober 2012 kl. 23:30

Steffen Gliese

Der er intet, der forhindrer ministeren i at indrette en folkeskole, der til fulde lever op til hendes ønsker og forventninger. Hun kunne f.eks. tage udgangspunkt i de friskoler, folk vælger til deres børn, hvis de kan - bl.a. fordi den enkelte lille skole har en mere regulær procentvis andel af børn, der har brug for ekstra opmærksomhed, end de skoler, der af forskellige grunde står med massive problemer.
Værst er det dog, at folkeskolen over årene har fået flere og flere opgaver, som det ikke er indlysende, at skolen skal tage sig af, men snarere holde sig til at levere kundskaber til, at eleverne kan tilegne sig i andre fora.
På samme måde er det problematisk, at man er så utålmodig med f.eks. sprogundervisningen, der på den ene side begynder tidligere, men på den anden side synes at nå langt ringere resultater. Ingen synes at se i øjnene, at børn i dag slet ikke bruger eller er indstillet på at bruge så meget tid på skolearbejdet, som det tidligere blev betragtet som normalt. Hvis blot de tilegner sig færdighederne på andre måder, andre steder, er det vel ikke noget problem - men det er der foreløbig ikke noget, der tyder på, at de gør.

Heinrich R. Jørgensen

Der er ikke "frie skoler". Det område er yderst gennemreguleret. Bekendtgørelser fra 2003, har destrueret forældreindflydelse og skolers autonomi -- det er muligt, at der er frie grundskoler, hvor bestyrelse, forældre og lærere tror deres indflydelse overgår Undervisningsministeriets og dermed politikernes. Hvis de læser bekendtgørelserne, og vedtægten (givetvist revideret for ca. 10 år siden, pga. et politisk diktat herom) for den frie grundskole de er tilknyttet, vil efne læsere indse, at realiten er, at almagten tilhørende den udøvende magt i riget, og afmagten alle andre.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg finder Astrids initiativ yderst prisværdigt og er temmelæig overrasket over de solide blå-argumenter jeg skal lægge øjne til fra Peter Hansen og andre her på strengen.

Hvis frie skole modtager offentlige ydelser bør de naturligvis også tage social tunge sager. Men det er jo det forældrerne flygter fra ikke sandt? Det er dybt antisocial og usmagelig adfærd når forældre (flere endog folk der hyklerisk stemmer til venstre) flytter deres børn til 'private' skoler for at undgå at de blive udsat for social uønskede børn så som nydanskere og børn fra social dårlig baggrund. Man har tilsynelandende den opfattelse at det er ok at lade folkestolen skal omdannes til en social losseplads for at tilfredstille middelkjlasseforældres fikse antisociale holdninger.

Forhåbentligt vil en Astrid Krag et al. snart til at besinde sig - kikke ud i virkeligheden - så folkeskolenskolens elever ikke skal betale prisen, som det er sket andre steder med katastrofale resultater - gosh, hvilket tabuemne -

http://www.information.dk/313019#comment-671373

Robert Ørsted-Jensen

Weis - er du nu også sikker på at du har læst pressemeddelesen?

Jeg håber så sandelig hun for en gangs skyld står fast på et godt socialistisk princip og ikke igen giver efter for borgerligheden!

Carsten Hansen

Selvfølgelig bør privat- og frie skoler løfte et socialt ansvar.

Når samfundet betaler 70 % af udgifterne, så har samfundet krav på at skolerne medvirker til alle aspekter med hensyn til skolegang. Også den del der hedder "socialt ansvar".
Det betyder jo ikke at friskoler skal overdænges med elever med store problemer, men nogle stykker kan der vel blive plads til ?.

jens peter hansen

Det ER da besynderligt at der stort set er enighed om at privathospitaler det er noget værre skidt, selv om de faktisk er rigtig gode, mens friskoler er rigtig fine selv om de ved grød ikke altid er såå gode. Når man ved at forsikre sig og sine børn kun vil det bedste i tilfælde af sygdom, så er man en forbandet usolidarisk egoist, mens man hvis man sender sine børn i privatskolen kun vil det bedste for sine børn.
Visse steder på Fyn er der flere friskoler end offentlige skoler. Det er altså en tradition, som man kan mene om hvad man vil, men i København er friskolen fravalget fra de indvandrertunge skoler. Det er et ønske om at lille Victor IKKE skal gå sammen med Hamza og alle de andre rødder, også selv om mor stemmer på EL.
Der findes en række muslimske friskoler hvis resultat ligger på samme niveau som Rådmandsgade Skole og Tingbjerg Skole. Altså læseresultater på 2,8, matematik på 3,1 og skriftlig fremstilling på 3,5. Derfor vil Nørrebrosocialisterne ikke sende deres børn i den lokale folkeskole, ( ellers synes de det er så synd at indvandrere behandles så dårligt). Men sætte deres børn i samme skole, der går grænsen.
Enhver kan regne ud at med den fortynding der sker i folkets skole, så vil resultaterne blive dårligere i den offentlige skole og når først flyttetendensen er begyndt, så ender skolen med en etnisk udrensning der slutter med at der er 3% danske børn på skolen.
Privatskolen kan, så længe den har elever nok, kyle de vanskelige elever ud. Og gør det. Så kan folkeskolen overtage problemet. Bingo.
Mange privatskoler får enormt høje karaktergennemsnit, bl.a. fordi de kun lukker børn ind efter en prøve og lukker faktisk også nogle ud hvis de ikke er tilstrækkelig gode. Du passer ikke rigtig ind her lille ven, så farvel og tak.
Mange Nørrebroskoler madtager hen ad vejen ganske mange elever fra muslimske friskoler, som ikke kan en pind og det er en evig kamp op ad bakke for disse skoler, og de får ikke anden tak end at de af landets undervisningsminister bliver hængt ud i avisen. Den undervisning der foregår på de indvandrerdominerede skoler kan overhovedet ikke sammenlignes med andre kommunefarvede folkeskoler. Hvis man derimod sammenligner dem med de muslimske friskoler, ser billedet som før nævnt forbavsende ens ud. Dansk- og matematikkarakterer helt i bund. Det er ikke helt ligegyldigt om mor er akademiker eller analfabet, om der 7 børn eller to i lejligheden, om hjemmesproget er dansk eller somali, eller om storebror sidder i Vridsløse eller på RUC.
Der findes vist ikke nogen let løsning på dette problem, men det er ikke et problem der kun er skolens, det er hele samfundets.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg gik i skole på nørrebro og NV kvarteret dengang disse var Arbejderkvartere med masser af sociale problemer, jævlige fuldserikker, slagsmål og skæve eksistenser.

Jeg holder stadig på atr børn ikke skal beskyttes eller holdes adskild fra det virkelige liv.

Folk der sætter deres børn i privatskole uden at der er helt særlige grunde til dette - er asociale.

Jeg er pisseligeglad hvad de stemmer eller hvad deres privatskole kalder sig selv eller hvilken form for pædagogik der dyrkes det pågældende sted. Dem der ikke støtter og sætter deres børn i Folkeskolen stemmer blåt med fødderne.

Jeg bryder mig ikke om tvang. Jeg bryder mig heller ikke om klasseskel. Måske skulle Krag bare sørge for, at kvaliteten af folkeskolen er på linie med privatskolens, så forældrene ikke vælger førstnævnte fra.

Robert Ørsted-Jensen

Ja sådan lige bortset fra at dette her fundamentalt set intet har at gøre med folkeskolens kvalitet

Robert Ørsted-Jensen

Det er selve ideen om at ens børn skal gå i skole med mindre pæne børn der kunne trække dem ned - folk vender sig imod -de vil beskytte deres børn mod pøblen

Steffen Gliese

Hvis man tror det, Robert O Jensen, ved man ikke nok om landets friskoler - men det skal nu nok passe i København.
Jeg tror imidlertid, at mange politikere opfatter det som politisk bekvemt at isolere de mest skoleresistente på nogle få skoler - hvor man kan sige, at en spredning ville være mere i overensstemmelse med den måde, vi alle godt ved, at vi lærer på, nemlig ved eksemplets magt.
Så sidder Hamsa i en klasse med almindelige, flittige børn, måske med Ole og Stefan to andre steder i lokalet, men ikke sammen, vil de lettere kunne rummes i den socialisation, der er på færde.
En af de store sejre for den amerikanske borgerretsbevægelse var, at den fik gennemført spredning af underprivilegerede børn til 'hvide' forstadsskoler. I Danmark betragtes den slags som et kulturelt overgreb.

Robert Ørsted-Jensen

Det her er en ekstrem udgave a klssedeling indført af bagvejen

Robert Ørsted-Jensen

"En af de store sejre for den amerikanske borgerretsbevægelse var, at den fik gennemført spredning af underprivilegerede børn til ‘hvide’ forstadsskoler. I Danmark betragtes den slags som et kulturelt overgreb."

Netop - og ovenfor argumentere du i mod - du foretrækker konkurrenceprincippet - liberalisme

Robert Ørsted-Jensen

Hvem er den blå politieker her Peter - Er det Astrid Krag eller er det dig?

Hvad andet end alvorlige problemer i de københavnske skoler fabler børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) om – men giver i sin visdom lærerne og deres uddannelse skylden – sidst måtte vi høre på, at det hele forældrenes skyld – altså de forældre, der ikke ville lade deres afkom være forsøgsdyr i et håbløst socialt eksperiment …

http://www.information.dk/telegram/312975

Robert Ørsted-Jensen

Og det 'håbløse sociale eksperiment' er Weis? Det er ligesom at vokse op på nørrebro i 50- eller 60erne eller tidligere - Et socialt eksperiemnet fortæller du os? Gik det så dårligt mener du? Eer det så vanskeligt at skulle være tæt ogfså på de social dårligts stillde at et mere gennemgribende klassesamfund med gettoer er et foretrække Weis+ Skal vi have et Getto samfund, og et hvor rigmænd har private vagtværn til at holde de uønskede ude og deres børn rene?

I 1960-erne fik mange fra land og by – intelligensreserven - kaldtes det dengang i ’60-erne, unge mennesker fra bonde- og arbejderstanden, som det hed i disse klassebevidste tider - en højere uddannelse på trods af, at deres miljøer var alt andet end bogligt dannede og de i øvrigt ikke mødte helt uoverstigelige barrièrer eller var del af et socialt eksperiment – og så de fik alle en fornuftig SU …

Denne form for social mobilitet er i dag en etableret selvfølge i flertalskulturen for de, der bare gider et mindstemål af indsats for egen fremtids lykke – mens andre kulturbaggrunde ligefrem kan vise sig være en yderligere barrière …

At sammenligne de nuværende sociale problemer med tidligere tiders klasseskel – burgøjserne contra plebset – er totalt ved siden af, og mange, der kalder sig venstreorienterede, burde komme på genopdragelse i deres egen historie – i dag forløber klasseskellene helt andre steder i samfundet …

Steffen Gliese

Jeg tror ikke, at man skal tillægge bestemte kulturer for meget negativ indflydelse - det er en anden tid, og skolen er ved Gud også en anden! Den er under indtryk af en intellektuel overklasse kommet til i alt for ringe grad at rumme de værktøjer til en klatretur på den sociale rebstige, end unge i 50erne og 60erne oplevede det.
Jeg har aldrig forstået 68ernes hårdhændede opgør med deres egen skole, der jo gav dem selv alt det beredskab, de stod med.
Nu får man det indtryk, at ministeren mener, at hun skal konkurrere med Tivoli - i stedet for at brede den uimodsigelige sandhed: der er dem, der benytter sig af internettets oplysninger, og så er der dem, der placerer oplysninger på internettet. Helst skal man gøre begge dele, men fokus synes at være på den passive benyttelse. For at kunne bidrage må man imidlertid have noget viden at bidrage med.

Heinrich R. Jørgensen

Traditionen med frie grundskoler er fremragende. Det gav mulighed for at man kunne give børn den uddannelse man mente var gavnlig for dem (som menneske). Staten stillede almueskolen og den højere almueskole, realskolen, til rådighed, mens lærde skoler (som har været en del af skoleudbudet længe før 1814) fortsat ikke blev tilbudt i statslige regi. Godt det samme -- et statsstyret skolevæsen er et uvæsen.

Der er utallige gode grunde til at være begejstrede for en statsskole, såvel som for alternativer til disse. Der er dog ingen grund til begejstring over den stramme statsstyring af skolepensum. Der er heller ingen grund til at juble, når skolevalg sker på basis af en dem-og-os dagsorden -- at man fravælger en skole, snarere end at tilvælge en.

Allan Frederiksen

"- Fordi jeg som ansvarlig politiker har et ansvar for, at vores folkeskole er så god, at den er alle forældres førstevalg. Derfor må jeg som politiker reagere, når jeg kan se, at stadig flere forældre vælger den fra, siger Astrid Krag."

Og det er den jo ikke. De fleste er vel i folkeskolen af nød.
Jeg er ikke i tvivl om at alternativerne er bedre.

Hvis det bliver hende der Astrid der vinder det der parti-kamp-noget, og det der Socialistisk Folkeparti rent faktisk eksisterer, og de ting de lover også bliver holdt, så kan det være vi kan få ressourcerne tilbage i folkeskolen.

Robert Ørsted-Jensen

Jep man skal bare lade dem der vil have ders bø
rn i privatskoler betale gildet selv - og så bruge de sparede penge til at forbedre folkets skole

jens peter hansen

Nu er det jo svært sådan lige at sammenligne, indvandringen til byerne de sidste 100 år minus 20, med den indvandring der er sket de sidste godt 20 år. Lilleskoler, friskoler og hvad ved jeg har på mange måder været med til at forandre folkeskolerne også. På den gode måde. Større frihed, flere engagerede lærere, større fokus på barnet etc.,
Men mens folkeskolen indtil for 30-40 år siden bare kunne lade ungerne forsvinde ud på arbejdsmarkedets ufaglærte massearbejdspladser, så går den ikke i dag. SID som det hed engang undersøgte for mange år siden deres medlemmer og jeg tror at lige ved halvdelen var svage læsere. Det betød måske ikke så meget, hvis man blot kunne rubbe neglene. Siden 80'erne har omkring 20% af en årgang ikke fået en uddannelse. Det er der stort set ikke rokket ved. Men hvad der er rokket ved er den forlængelse af skolegangen for langt de fleste unge de sidste mange år. Op mod 70% tager nu en slags studentereksamen. Mange af studenterne får heller ikke nogen uddannelse efter huen er erhvervet.
Det problem samfundet står over for er i høj grad koncentreret om store indvandrergrupper, der aldrig kommer ud af stedet. Om det er relion, tradition eller kultur er vel ret ligegyldigt. Fakta er at fx Vietnamesere og folk fra Sri Lanka klarer sig godt, mens folk fra Somalia og palæstinensere klarer sig dårligt.
De etniske friskoler klarer sig ikke særlig godt, så privatskolen er altså ikke noget fornuftigt alternativ for de elever der placeres der.
Desværre er holdningen til dette megaproblem sovset ind i politisk korrekte holdninger, som dog ikke indebærer at man sætter sit eget afkom i en indvandrerdomineret skole, og indvandrerfjenske udfald.
I snart mange år har man fx ævlet løs om modersmålsundervisningens velsignelser, uden at det har kunnet påvises at der har nogen effekt på indlæringen af dansk. At det måske skulle have en positiv indvirkning på kendskabet til modersmålet har tilsyneladende aldrig haft nogens interesse. Heldagsskolen kunne utvivlsomt få en god indflydelse, forudsat at den er tvungen, ellers sidder der bare de sædvanlige artige piger.
Når far ikke er på arbejde og mor føder børn, fjernsynet er tændt og snakker arabisk og brødrene er på gaden, så må samfundet overtage en større del af den elementære socialisering. Også selv om det er indgreb i gamle traditioner.
Måske er heldagsskolen et skridt på vejen. Etniske friskoler er det i alle tilfælde ikke.