Hver anden ledigs økonomi løber ikke rundt

Det koster 7000 kroner pr. måned at miste jobbet. Og en ud af to ledige kan ikke få pengene til at nå sammen.
12. oktober 2012 kl. 09:44Opdateret 12. oktober 2012 kl. 09:55

Hver anden dansker uden arbejde har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Det viser en undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet.

Ifølge undersøgelsen betyder det et tab på knap 7000 kroner om måneden, når man mister sit job.

Undersøgelsen viser også, at 36 procent af de adspurgte ikke var medlem af en a-kasse eller havde tegnet en privat lønforsikring, inden de blev arbejdsløse.

- Penge- og Pensionspanelets nye undersøgelse viser, at 50 procent har haft svært ved at få privatøkonomien til at løbe rundt, efter at de er blevet arbejdsløse, siger sociolog og fuldmægtig Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelets sekretariat.

Mere end hver anden har ikke lagt et budget for privatøkonomien, efter at de er blevet arbejdsløse, fremgår det af undersøgelsen.

Penge- og Pensionspanelet har på sin hjemmeside en række råd til, hvordan man tackler privatøkonomien, når man mister sit arbejde.

Det vigtigste er her først at få et overblik over indtægter og udgifter, eventuelt ved at gemme regninger og kvitteringer i en periode, så man kan lægge et budget.

Derefter skal udgifter gås grundigt efter. Måske kan man spare på forsikringer, telefon og internet ved at skifte selskab.

Kontingent til a-kasse og fagforening kan måske sættes ned i en periode, og har man gæld, kan der måske være penge at hente ved at få lånet i en anden bank til en lavere rente.

Det kan også være nødvendigt at tage kontakt til kreditorer for at få omlagt afbetalingen af ens gæld.

Endelig har panelet en række mere konkrete sparetips. Man kan få et hævekort og dermed undgå overtræk. Cykel i stedet for bil sparer penge, og en madplan sikrer, at man ikke bruger unødigt på impulskøb.

For at få lidt ekstra ind kan man på nettet sælge ting, som man ikke bruger, lyder et af rådene fra Penge- og Pensionspanelet.

Panelet er nedsat af Folketinget for at fremme forbrugeres interesse for og viden om finansielle forhold.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tue Romanow

"Ifølge undersøgelsen betyder det et tab på knap 7000 kroner om måneden, når man mister sit job."

..og alligevel er det et standard politisk mantra at råbe: "Det skal kunne betale sig at arbejde"?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det er grotesk.

Folketinget nedsætter en panel, som skal rådgive beolkning om hvordan de skal klare sig for meget små midler,
men folketinget har intet problem med at sende endnu flere mennesker ud i kontanthjælpsgrøften??

Vorherretilhest!

Brugerbillede for Flemming Andersen
Flemming Andersen

Jamen når der alligevel ikke er bedre dækning af dagpengene, så kan man jo ligeså godt fjerne dem helt??
Samtidig gør man det jo mindre svært for den arbejdsløse at komme i job. Vi ved jo det er sværere at komme i job jo længere man er på dagpenge, og det de ledige allerhelst vil er at komme i job??
Så dagpengene er jo næsten umoralske at tilbyde??
(Ironi kan forekomme)

Brugerbillede for Kim Larsen

I disse tider,hvor realityprogrammer dækker sendefladen og individet er i højsædet,bør der indføres tv- transmitterede gladiatorkampe. Lad de ledige slås på livet til retten for en forlængelse af dagpengeperioden.

Det vil formentlig generere uhyrlige reklameindtægter og løfte den af politikere hysterisk og evigt gentagende snak om vækst til nye højder.

Lad Parken være skueplads for disse kampe mellem dovne,ledige og andet fattigt rakkerpak. I pauserne vil salget af drikkevarer, merchandice og ædelse give BNP et tiltrængt løft.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård
Bjarne Falk Rangård

Denne artikel understreger mere end noget andet hvor verdensfjerne de fleste politikere er.
De bralrer op om dovne ledige med mere og at det skal kunne betale sig at arbejde.
Det gælder især de borgerlige tågehorn, men en del af venstrefløjen er desværre røget med på vognen, ak ja.
Men sådan er det jo når mange medlemmer af folketinget kun har deres viden fra skolen, politiske ungdomsorganisationer og ibedste fald er halvstuderede fra en eller anden økonom/samfunds uddannelse på universitetet.
Det virkelige liv er noget de har læst om.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg har foreslået det før, og nu gør jeg det igen:

Ryger en folketingspolitiker ud af Folketinget efter et valg, så er der intet der hedder to års eftervederlag mv. (som der er nu) Så må han eller hun pænt melde sig ledig på jobcentret med alle de krav til en ledig som er i dag. Også det at opleve at der er et tidspunkt for, hvornår arbejdsløsdagpengene hører op - og at man får cirka 17.000 kr. (før skat) pr. måned. Først da går det op politikerne fra især Venstre, men også fra SF og Soc.Dem. at de ledige ikke er dovne, men gør hvad de kan for at komme i arbejde...

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er et meget stort problem, at politikerne i dag ikke rekrutteres lokalt i partiforeningerne på baggrund af renomme og integritet.

Brugerbillede for Hasse Gårde-Askmose
Hasse Gårde-Askmose

"Hver anden ledigs økonomi løber ikke rundt"..

Ja det må der vist en Phd til at konstatere.

Det kan nok undre een, at procentsatsen ikke er højere.

Og det tror JEG den er i den virkelige verden.

Brugerbillede for Henning Pedersen
Henning Pedersen

Da Folketinget under ingen omstændigheder ønsker at formulere en fattigdomsgrænse, har folketinget istedet nedsat et fattigdomspanel, som i ramme alvor foreslår de fattige at sidde og stirre på deres regninger og så ellers sælge deres ejendele på nettet. Hvad i hede hule h...... har de dog gang i.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

Flot skrivelse fra Ritzau...not

Nu er arbejdsløse danskere ikke blot dovne, nu er de også økonomisk uvidende når de ikke kan få en indkomst på 0 til at løbe rundt.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

(fortsat)

Hensigten bag Penge- og Pensionspanelets synes reele nok, men hjælpemidlerne lidt for meget Marie Antoinette'ske.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Hvor kommer nullet fra Dennis ?

Og selvfølgelig kan man ikke opretholde samme levestandard når man går 7.000 ned i indkomst.

Typisk ritzau gider de ikke undersøge om det er før eller efter skat, eller om indkomstnedgangen giver anledning til ekstra boligsikring etc.

Undersøgelsen ligger naturligvis ikke på organisationens hjemmeside, så man kan finde ud hvad der er op og ned på de beløb og procenter som nævnes.

Typiske amatørarbejde.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Egon Maltzon

Får folk ingen overførelsesindkomst, og skal leve af ægtefællen, lån, mursten eller anden opsparing, så er det ikke indkomst, deraf nullet.

Basal økonomisk viden, men det er åbenbart svært for mange at forstå, herunder politikerne og journalister, som burde vide bedre.

Áf en eller andre uransagelig grund, så tror gud og hver mand, at de tusindevis, som står til at falde ud af dagpengesystemet, alle ende på kontanthjælp i stedet for.

Det gør de bare ikke, de ender som selvforsørgende (af ægtefællen) indtil de enten finder nyt arbejde eller bliver enlige og opbruge samtlige opsparede midler.

De falder igennem hullerne i vores nederste sociale sikkerhedsnet, kontanthjælpssystemet, og desværre tyder alt på, at hullerne bliver endnu større med den nye kontanthjælpsreform.

Kastastrofen ved at tusindvis af danskere mister dagpengene kunne i et vist omfang mildnes ved, at retten til kontanthjælpen blev blødt kraftigt op og hullerne lukket, men desværre har de politiske vinde ikke blæst i den retning i årtier.

Dagpengeforringelserne som sådan er ikke hoved-problemet (selvom de er slemme nok), men at vores nederste sikkerhedsnet i dag er gennemhullet som en si, og efterlader folk uden egen-indkomst.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Michael B Pedersen

Folks forsikring mod arbejdsløshed hedder den danske velfærdsstat, men forsikringselskabet Den Danske Stat løber desværre fra alle aftalerne.

Brugerbillede for Dennis Tomsen

(fortsat)

...og nå ja, forsikringselskabet Den Danske Stat bliver ved med, at indkræve betaling for en forsikring uden reel dækning længere.

Brugerbillede for Chris Green

Hvor svært kan det være at LANGT inden man bliver arbejdsløs regne ud at a-kasse pengene ikke dækker det forbrug man er vant til..? Så må man disponere sin økonomi derefter og måske også sætte lidt ekstra til side. Logik for burhøns i min verden...

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Desværre, Chris Green, er den udlægning af understøttelsen i strid med formålet: at folk ikke skal berøres ved arbejdsløshed!

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Peter

I hvilken lov står der at man ikke må gå ned i indkomst ved arbejdsløshed ??

Naturligvis må man påregne at gå markant ned i indtægt ved arbejdsløshed. Er man utilfreds med dette, så må man spare op eller tegne ekstra forsikring iform af lønsikring

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvordan kører dagpengesystemet, når dets principper overholdes?
Man arbejder, så bliver man arbejdsløs og modtager dagpenge - men så kommer der et job, man kan bestride, og så arbejder man igen.
Kommer der ikke et job, man kan bestride indenfor to år, bliver man tilbudt en mulighed for et tidsbegrænset arbejde indenfor offentlig eller privat virksomhed, så man dels kan holde sine færdigheder ved lige, måske lige frem få dem ajourført, men også så man bringes det skridt nærmere, at man i kraft af sit arbejde får adgang til nogle af de jobs indenfor ens fag, der opslås internt, i forbindelse med at man har demonstreret sine færdigheder. Lykkes det ikke at få fodfæste på den måde eller at have skaffet sig et andet job et andet sted, har man i mellemtiden optjent en ny dagpengeperiode i kraft af sit arbejde.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Chris Green

Forskellige mennesker i forskellige positioner har forskellige prioriteringer når de er i arbejde.
a) Man kan betale gæld af
b) Investere i noget, man altid har ønsket sig eller som man håber, kan give afkast
c) men kan spare op
d) købe sig et antal forsikringer
e) nyde livet mens det er der

Og ikke mindst en kombination af alle punkterne. Det afhænger en hel del af lønnens størrelse, af personens risiko-reaktioner, gæld, erfaring og hvad vedkommende har med sig af tankegods fra sin opvækst

Jeg ville selv ikke turde undvære a-kassen. Men jeg ved, der er dem som ikke anser en fyring for sandsynlig - eller bare ønsker at tænke på det.

Det der er logik for en burhøne er ikke nødvendigvis logik for en .. øhe.. avlstyr.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Peter

Dvs. i praksis dagpenge til evig tid ??

Hvordan tror du selv det motiverer mennesker til at tage f.eks. regøringsjobs til 120 i timen ??

Brugerbillede for Dennis Tomsen

@Chris Green

Du må have slugt søm såfremt du tror de fleste almindelige danskere har økonomisk mulighed for, at spare op til egen-forsørgelse i årevis, selv 1-2 år.

Minimum 100.000 kr. per år kræver det i opsparing, bare at opretholde samme lave niveau som ikke-forsørgere på kontanthjælp.

Der er mange danskere med rådgighedsbeløber på 2000-3000 kr. pr. md. Hvor mange årtier tror du lige, der går, før de har kunnet spare op til selv 1 års egen-forsørgelse???

Mad, varme, vand, elektricitet, bolig, tøj, kropspleje er ikke bare forbrug, men livsnødvendige for alle, og kan ikke sådan lige undværes eller bare erhverves for 0 kr. i udgifter i det moderne samfund.

Brugerbillede for Chris Green

@ Dennis,

Jeg udgår fra hvad du får i a-kasse, og det beløb er klokkeklart langt inden du bliver arbejdsløs. Kan du ikke spare op oveni per måned må du overveje hvordan du disponerer din økonomi. 'Samfundets' tilbyder dig en forsikring med en a-kasse, men har ikke til opgave at lave din budget. Det er det personlige ansvar.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, Per Nielsen, under alle omstændigheder afbrudt af perioder med mere eller mindre tvungent arbejde. Og dertil kommer, at ingen ønsker at være på dagpenge, hvis de kan få et job. Der har på intet tidspunkt, heller ikke med de i princippet ubegrænsede dagpenge, været problemer med at hyre ufaglært arbejdskraft, tværtimod er der alt for meget af den, der ikke kan findes anvendelse for.
Jeg tror heller ikke, at supermarkederne, der i øjeblikket for fuld kraft udvider deres daglige åbningstid, har problemer med at besætte de stillinger, 10 flere åbne timer om ugen medfører.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvad politikerne ikke fortæller deres vælgere synes at være, at der ikke kommer større beskæftigelse, det ved vi alle sammen godt, fremtiden er maskiniseret. Forskellen består således i, hvad den store gruppe af tidligt pensionerede skal leve af eller ej - og her har politikerne bestemt sig til at standse den udligning i indkomst, som ellers vil være det eneste rimelige overfor folk, der uforskyldt er uden arbejde.

Sider