Apple fjerner Øvigs Hippiebøger helt

Apple fjerner nu også App-udgaven af Peter Øvig Knudsens to Hippiebøger fra deres App Store.
9. november 2012 kl. 11:29Opdateret 9. november 2012 kl. 11:35

Forfatteren Peter Øvig Knudsen og hans forlag, Gyldendal, har fået en opringning fra Apple i Californien. I fremtiden vil App-udgaven af Hippiebøgerne ikke blive solgt fra deres App-Store.

It-giganten Apple har tidligere afvist at udgive den danske forfatters seneste værk, "Hippie 2", som e-bog.

Årsagen er ifølge forfatteren selv, at bogen gengiver en række kunstværker og dokumentariske fotografier, hvor der er nøgne mennesker.

Netop nøgenhed er totalt forbudt, hvis man vil distribueres via Apples salgssystemer iBook-Store og App-store.

Apples e-boghandel iBookstore afviste i første omgang at sælge Peter Øvigs værker, fordi de indeholdt nøgenbilleder fra Thy.

Kønsdele blev derefter dækket med røde æbler, og så var bøgerne acceptable. Men kort efter fjernede Apple bøgerne fra e-hylderne igen uden forklaring.

Ifølge Peter Øvig er det nye skridt fra Apple langt alvorligere end det første.

- E-bog-udgaverne af Hippie har trods alt kunnet købes andre steder end i Apples iBookstore, siger Peter Øvig Knudsen og tilføjer:

- Men App-udgaven til iPad og iPhone kan udelukkende købes i App Store. Vi har derfor nu ingen mulighed for at sælge den mest avancerede udgave af mine bøger.

App-udgaven af Hippiebøgerne kombinerer en ebogudgave, der indeholder tekst og foto, med en lydbogudgave.

App-udgaven, der er specielt udviklet, giver mulighed for at skifte frit mellem læsning og oplæsning med musik og er efter alt at dømme den første af sin art i verden.

App-udgaven af Hippie 1 udkom sammen med papirbogen i oktober sidste år og blev ved den lejlighed godkendt af Apple.

Den har således været til salg i App Store i over et år. App-udgaven af Hippie 2 blev ligeledes i første omgang godkendt af Apple og har været til salg siden udgivelsen for to uger siden.

- Apples beslutning blev meddelt telefonisk af en medarbejder, der kun havde standardsvar på mine indvendinger, siger Jens Lauritsen, administrerende direktør i Hippieselskabet i en pressemeddelelse.

Sagen har vakt voldsom debat. Flere kulturordførere har rejst sagen i Folketinget, danske medlemmer af EU-Parlamentet har rejst den over for EU-Kommissionen, og kulturminister Uffe Elbæk (R) har bebudet, at han vil kontakte sine ministerkollegaer i EU for at finde fælles fodslag i sagen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Tja hvad skal man sige ?

Appel er et "Uniforms" projekt det glemmer folk bare.
De køber lækkert design og tror de køber åben informationsteknologi

Forfatteren skulle måske have overvejet en opensurce platform i stedet ?
Appel er som Microsoft et hardware og software-monopol.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Hvor er det godt at vi har tilladt et privat, udenlandsk firma at få monopol på store dele af vores kulturformidling. Ellers havde vi aldrig fået vores bøger censureret efter småborgerlig amerikansk bonerthed.

Apple-sagen er mindst lige så alvorlig som Muhammed-sagen.; mens de muslimske mørkemænd brændte vores anbassader, brænder de amerikanske mørkemænd vores bøger. Hvis Apple får held til at censurere hippie-bogen, kan det få ubehagelige konsekvenser, hvor forfattere pålægger sig selvcensur, for ikke at gå glip af iPhone-markedet.

Hvis man vil have monopolstatus på et samfundsområde - og det har Apple ved enhver lejlighed demonstreret at de gerne vil - så må man også finde sig i at leve op til en vis demokratisk standard, hvor man respekterer ytringsfriheden. Censur bliver ikke mindre modbydeligt af at blive udøvet af en privatkapitalistisk virksomhed i stedet for en stat.

Brugerbillede for Lars Andersen

Godt der er steder og produkter som man kan give sune børn uden de skal oversvømmes af porno og virus.
At Apple samtidig har verdens bedste produkter er jo netop derfor.
Vil du have porno eller snavs så brug Linux eller Windows.

Brugerbillede for Rune Petersen

Apple har vel ikke monopol på e bøger eller app's, der findes da amazon e bøger(som iøvrigt kan hentes til Apple enheder) der er android enheder.

Hvis en dansk forfatter skal tvinge en udenlandsk udgiver(apple) til at udgive sine værker, kan udenlandske forfattere så tvinge danske udgivere til det samme ?

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

@ Lars Andersen:

Nu er det næppe mindreårige, der er målgruppen for hippie-bogen, og så vidt jeg ved er den ikke pornografisk. Der er blot billeder af nøgne mennesker. Det er en pervers, amerikansk idé det der med at nøgenhed i sig selv er anstødeligt.

Desuden må der være grænser for hvor meget et abstrakt hensyn til børns uskyldighed skal begrænse voksne menneskers adgang til at læse de bøger de vil.

Brugerbillede for Levi Jahnsen

Lars,

Man kan udemærket finde snavs på en MAC, hvis styresystem MacosX obrindeligt blev udviklet til Linux, dengang hed det Nextstep.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

@ Rune Petersen:

"Hvis en dansk forfatter skal tvinge en udenlandsk udgiver(apple) til at udgive sine værker, kan udenlandske forfattere så tvinge danske udgivere til det samme ?"

Ja - hvis den danske udgiver indtager samme internationale monopol-lignende status som Apple.

Brugerbillede for Sune Olsen

Lars Andersen:

Prøv lige at tage stilling til det aktuelle problem i stedet for at komme med Apple fan standardsvaret.

"Would somebody please think of the kids!" er et argument der i gennem historien har været brugt til de mest outrerede overdrevne og ekstreme tiltag, som oftest censur og lovgivning der indskrænker hævdvundne friheder og rettigheder. Og det er jo åbenlyst også i dette tilfælde.

Og at Apple har "verdens bedste produkter" er også en sandhed med modfiikationer. Jeg synes da f.eks. de tæller voldsomt ned at man med et Apple produkt samtidig accepterer at et enkelt big brother firma skal bestemme hvad man må anvende disse "verdens bedste produkter" til. Der er desuden efterhånden udviklet mange Android-produkter som er helt på linje med Apples i teknisk finesse og brugerflade.

At Apple på denne måde censurer er helt forkasteligt, men forbrugerne er altså selv ude om det i det de selv har accepteret sådanne indgreb ved at vælge et etparti-styret autoritært system frem for en åben grænseflade. Så min sympati med de stakkels Apple-brugere der nu må undvære Øvigs bog, kan ligge på et meget lille sted. Giver man fanden en lillefinger osv...

Brugerbillede for Rasmus Hjul

Siden hvornår har børn taget skade af at se nøgne mennesker?

Så må de heller ikke se sig selv i et spejl eller se deres forældre nøgne?

Børn har kun godt af at blive konfronteret med verden og stille spørgsmål, om ikke andet må det være op til deres forældre at beskytte dem imod det onde.

Brugerbillede for Rune Petersen

@Rasmus Kongshøj

Kunne du beskrive på hvad punkt det er Apple har monopol, da jeg ikke syntes selv at kunne set det.

Amazon er en væsentlig større e bogs udbydder(og du kan hente den til apple produkter), og android dækker nu en hel del smartphones og tablets ganske fint.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Aarrh, for helved mand, så ka' hele verden ik' engang se de fede fotos fra dengang vi bolled' alle sammen, de' var fan'me fede tider, (host, host, host) & #!!?%!!! = Fan' ta' appel de røvhuller!

Hilsen Kneppe-Knud

Brugerbillede for Rasmus Hjul

Tom Paamand:

Dybt pornografisk, det er vist et definations spørgsmål.

Jeg tror de fleste unge idag har kigget i deres fars pornoblade som lille, jeg gjorde, hvilket er klart børn er nysgerrige af natur. Det vigtigeste er bare at man i løbet af sin barndom får lært forskellen på virkelighed og fiktion og for forklaret porno er helt igennem fiktion.

Mit forhold til sex idag er fuldstændigt afslappet og jeg lever i et fast parforhold så kan ikke se at det skulle ha e skadet mig. Jeg interreserer mig ikke for porno idag.

Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Det handler ikke om privat censur - men om oplyst forbruger valg.

Og om udgivere vil lade sig begrænse af et firmas "Anstødlighedspolitik"
- At en dansker der hylder frisindet, laver en app til en platform der er "Uniform" undre jo bare.

Det fri valg handler om at tage stilling på et oplyst grundlag.

Nu kan vi så se at "Verdens bedste" er en sandkasse for mennesker der ikke evner eller gider oplyse sig selv - men nøjes med det udvalg koncernen mener er det rigtige for brugeren - pakket ind i smart design - det er vigtigere for denne forbruger at blive "App'et" til et bestemt mærkevare - end vise man er et kritisk oplyst menneske.

Det må betegnes som forbruger idioti - hvis man efter har købt Apple - finder ud af de begrænsninger man bliver stillet overfor.

Ligeledes må det betegnes som idiot at lave en App - "Før" man har sikret sig udgiverens fulde accept af hvad den skal bruges til - især med tanke på at Apple er et "Uniforms" produkt

Brugerbillede for Tom Paamand

Vores holdning til porno er ligegyldig her, Apple Apps holdning er derimod velkendt. Som også Lasse skriver er Øvig en idiot, når han spilder tid og kræfter på at udvikle sin App til dette firmas butik, uden at tilrette den til Apples snerpede grænser.

Den danske forargelse er som nævnt udpræget dobbeltmoralsk, da medierne herhjemme heller ikke ønsker at vise billedet, men nøjes med lidt bryster. Hvis Øvig havde lavet en TV2-reklame med billedet, var den heller ikke blevet bragt. Men vi er SÅ frisindede...

Brugerbillede for Sune Olsen

Lars Andersen:

"Fint Sune, så hold du dig til Android som vi jo begge ved er det næst bedste."

Jeg bruger faktisk ingen af delene. Det er blot tydeligt at dine indlæg om Apples censur her på siden ikke har nogensomhelst faktuel basis, du er bare fan af Apple. Det er ok, hver sin smag, men det bidrager ikke rigtigt med noget, især ikke fordi du slet ikke kommer ind på den aktuelle problemstilling om bogcensur.

Det ville jo ellers være interessant at høre en fan udtale sig om deres mening i denne her sag, især fordi Apple selv jo er stille som graven vedrørende deres rationale.

Brugerbillede for Sune Olsen

Lasse Damgaard:

"Nu kan vi så se at “Verdens bedste” er en sandkasse for mennesker der ikke evner eller gider oplyse sig selv - men nøjes med det udvalg koncernen mener er det rigtige for brugeren - pakket ind i smart design - det er vigtigere for denne forbruger at blive “App’et” til et bestemt mærkevare - end vise man er et kritisk oplyst menneske."

Enig, og man kan undre sig lidt, når man sammenstiller med det andet af dagens artikler om emnet som bl.a. påstår at alle kreative, veluddannede, forbrugerbevidste, venstreorienterede verdensborgere i midttrediverne bruger macs. Lidt uhyggeligt den grad som branding har formået at få folk til at slå den kritiske sans fra.

Brugerbillede for Lars  Poulsen

Nazisterne havde også 'lækkert design' (i hvert fald i følge von Trier).
De brændte også bøger af i stor stil.

Problemet med Apple er at kultmedlemmerne får et fortsyrret verdensbillede når deres indgang til hele den digitale verden bliver styret af eet enkelt firma.

Dette bliver bevist i alt sin tydelighed hver gang man hører at alt nøgenhed skal filtreres fordi så undgår man at ens børn ser 'porno'...

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Jo, de billeder ka da afgjort karakteriseres som pornografiske, ....men, ....bilder vi os ind at vi kan holde (eller skal) lille Lise og Peter fra det? Hvilken verden ville vi få i fald det skulle lykkes?
Her kunne man evt. drage en parallel til den religiøse verden som også har stået for forsagelsen......her finder man f.eks rigtig mange sager om pædofili.
Seksualdriften er vist kommet for at blive - og for at blive udforsket.
Jeg betragter det som dobbeltmoral,.....og det er ikke dobbelt så godt.
I øvrrigt spøjst, at denne ophøjede moraliseren kommer fra det store og meget frie land.