Telegram

Bankpakker giver staten overskud

Bankpakke II, som politikerne strides om, har givet staten et foreløbigt overskud på 6,9 milliarder.
Telegram
27. november 2012 kl. 19:46

Om staten er gået glip af milliarder af kroner ved at opgive den såkaldte upsidemodel, hvor staten skulle have del i gevinsten ved bankernes stigende aktiekurser, afhænger tilsyneladende af, fra hvilken vinkel problemet anskues.

Af den seneste opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet over bankpakke II fra 16. maj i år fremgår det, at redningspakken for pengeinstitutterne ved udgangen af 2012 vil have givet staten et overskud på 6,9 milliarder kroner.

Bankpakke II, der vedtaget 3. februar 2009, består af to elementer: Dels en statsgaranti for bankers lån på finansmarkederne, dels lån til bankerne fra staten, der indgik i bankernes egenkapital, og som dermed styrkede egenkapitalen.

Det er netop lånene til de banker, der ønskede at styrke deres egenkapital ved at låne af staten, der er stridens æble. Alle Folketingets partier støttede bankpakke II undtagen Enhedslisten.

I sidste øjeblik blev den såkaldte upsidemodel taget ud af bankpakke II angiveligt efter pres fra de store banker Nordea og Danske Bank. Upsidemodellen ville have givet staten andel i gevinsten ved stigende aktiekurser.

I stedet havnede denne gevinst i bankejernes lommer. Men bankerne skulle betale 10 procent i rente af de penge, de lånte hos staten.

Danske Bank optog et lån på 24 milliarder kroner - det er godt halvdelen af de 46 milliarder kroner, staten ydede i kapitalindskud i bankerne.

Danske Banks pressechef Kenni Leth har forklaret, at hvis aftalen om bankpakke II havde indeholdt upsidemodellen, så havde Danske Bank ikke optaget lån hos staten.

Banken kunne for eksempel have hentet kapital på markedet, hvis det blev nødvendigt, har han forklaret.

Lægges de to bankpakker I og II sammen, vil de ved udgangen af 2012 have givet staten en samlet gevinst på 9,36 milliarder kroner.

Det vil angiveligt tage lang tid, før det endelige regnestykke af bankpakkerne kan gøres op. Nogle banker har betalt lånet tilbage til staten, andre betaler fortsat af.

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet vil en ny opgørelse over statens gevinst ved bankpakkerne foreligge omkring nytår.

/ritzau/

Opdateret 27. november 2012 kl. 19:55

de 24 mia, der mangler kunne have forhindret fattigdommen i at vokse.
VKO passede ikke ordentligt på Danmark...
Det er sørgeligt
og motivet var grådighed og selvforherligelse .

Hvad skulle de med en bankpakke hvis de - som de påstår - bare kunne låne på markedet ?
Det er indlysende at staten må have givet væsentlig bedre vilkår og med skatteborgerne som garanter. Hvad skulle man med en rapport til 100 mill. kr. hvis Lene Espersen og Lars Løkke var så meget klogere og kunne strege nogle betingelser.

Hvad er det samlede regnskab, at en af pakkerne giver overskud, lyder jo fint, men pakke 3,4 og 5?

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er sådan set fløjtende lige glad med om Staten har tjent X eller Y % på bankpakkerne, bare man ikke har mistet penge.
Den store fejltagelse er at man ikke har fået renset ud, og indført regler og sikkerheds foranstaltninger der kan forhindre at det her sker igen.

// jesper

100 millioner kroner for en konsulentrapport, som de så ikke gad bruge????
Var det vennernes lommer, der blev fyldt??

men er det ikke os, der både låner pengene til banken og via højere renter og diverse gebyrer...ringere betjening etc. sørger for overskudet også?

100 mio. kr. til en konsulentrapport?

Hvis en årsløn er 500.000 kr og det har taget en uge at udarbejde rapporten (det skulle vel gå stærkt?) så har Rothschild haft 10.000 mand i gang.

Det er sørme imponerende...

På den mere seriøse front så man bare blive ved med at minde om at staten IKKE har tjent på bankpakkerne hvis man trækker bankernes rentefradrag og lignende fra i regnestykket:

http://politiken.dk/erhverv/ECE1213146/bankpakker-koster-staten-26-mia/

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/11/26/110524.htm

Det er direkte løgn at påstå andet!

Michael Ribers

"På den mere seriøse front så man bare blive ved med at minde om at staten IKKE har tjent på bankpakkerne hvis man trækker bankernes rentefradrag og lignende fra i regnestykket:"

Det er så tal fra 2011 du bruger, fra før indtægterne fra bankpakke II for alvor beyndte at batte.

Mette Hansen

"de 24 mia, der mangler kunne have forhindret fattigdommen i at vokse.
VKO passede ikke ordentligt på Danmark…
Det er sørgeligt
og motivet var grådighed og selvforherligelse ."

Fordi de fattige også ville betale 10% i rente af de 24 mia?

Michael Ribers

"Hvis en årsløn er 500.000 kr og det har taget en uge at udarbejde rapporten (det skulle vel gå stærkt?) så har Rothschild haft 10.000 mand i gang."

Mon ikke den gennemsnitlige årsløn hos Rothschild er en faktor 2-3 gange højere, den udfakturerede timepris en faktor 4-6 gange timelønnen, og der er brugt en anelse mere end en std dansk socialdemokratisk 37-timers normaluge...

Men bortset fra det.... ;-)

Men hvad løb gevinsten på aktiekursstigningerne egentlig op i. Gevinster som jo selvfølgeligt har en sammenhæng med at lånet blev givet af den danske stat. Det sender et kraftigt signal til finansmarkedet om at denne bank hører til kategorien " to big to fail" altså stensikre investeringer. Det kvitteres der straks for med kæmpe gevinster.

Og hvad havde betingelserne i øvrigt været og hvordan var det gået efterfølgende hvis Den Danske Bank havde været nød til at låne andet sted?
Hvis de kunne låne andet sted burde de ikke have fået lån fra staten - nej der er noget der ikke stemmer her.

Bankpakken blev ændret hen over en nat, efter regeringen havde haft besøg af forhandlere fra finanssektoren. Skatteyderne har krav på at vide hvad der foregik i de sene nattetimer.

Pia Nicolaisen: At de kunne låne andetsteds er jo ikke ensbetydende med at de ville have gjort det, og begrundelsen er så at de i givet fald ville havet været mindre villige til at låne ud til danskere, som var ramt af krisen.

Se evt.: http://www.information.dk/telegram/318280#comment-703424

@ Thomas Krogh ... Det kan godt være, at Michael Ribers' tal ikke er de nyeste, men opgørelsens tal mangler så til gengæld at modregne de bankernes forskellige fradrag. Trækker man dem fra, regner flere økonomer med, at man lander på et rent nul.

Så hans kritrik af overskriftens påstand holder i hvert fald 100%.

Niels Kondrup

"Det kan godt være, at Michael Ribers’ tal ikke er de nyeste, men opgørelsens tal mangler så til gengæld at modregne de bankernes forskellige fradrag. Trækker man dem fra, regner flere økonomer med, at man lander på et rent nul. "

Har du et regnestykke med de nye tal? Effekten af rentefradraget er kun 25%, så jo længere lånene strækker sig - alt andet lige - jo større positivt bidrag.

Carsten Mortensen

Sjovt. ...en artikel som hævder det ligefrem var en indbringende forretning - så'n pludselig at hive hundredevis af milliarder op af lommen for at låne dem til en bank.
Jamen så kan vi jo løse landets finansielle problemer ved at lave flere bankpakker...eller hur?

Carsten Mortensen

"Jamen så kan vi jo løse landets finansielle problemer ved at lave flere bankpakker…eller hur?"

Ja, hvis du kan finde mange aftagere - med en rimelige mulighed for tilbagebetaling - du kan få til at låne til 10%, samtidigt med at Staten selv kan låne til 0-renter, så er det da en fortrinlig forretning...

Næh, ikke nyere end, at bl.a. Finn Østrup for et par dage side fortalte, at det nok lignede en nullert.

Måske bankpakkerne ender med at give lidt overskud, det tør jeg absolut ikke gøre mig klog på:) Problemet med artiklen er jo bare at man kun medtager statens indtægter og ikke udgifter, og det er da en sjov måde at regne overskud på. Tror ikke min bank ville købe metoden.

Endvidere plejer en långiver, der stiller sikkerhed på mange milliarder, vist at tjene mere end godt.

Bjarne Falk Rangård

Selvfølgelig har Danske Bank tjent på at optage lånet hos Staten, ellers ville de ikke have gjort det.
Påstanden om at de kunne låne andre steder kan vi aldrig bevise. specielt når de på få timer kan mødes med aftagere af deres partistøtte og underkende en rapport til 100 millioner.
Hvis beviserne skal fremkomme udfra Lene Espersens, Lars Løkke Rasmussens og Peter Strårups troværdighed så ????
Hvorfor betale for en rapport når et sent møde med vennerne er tilstrækkeligt ?
Fordi så ser det mere professionelt ud.

Niels Kondrup,

"Måske bankpakkerne ender med at give lidt overskud, det tør jeg absolut ikke gøre mig klog på:) Problemet med artiklen er jo bare at man kun medtager statens indtægter og ikke udgifter, og det er da en sjov måde at regne overskud på. Tror ikke min bank ville købe metoden."

Nu fremgår det ikke præcist hvordan regnestykket er gjort op, altså om der er regnet udgifter med eller ej, men hvad angår renteudgifterne skal de jo - hvis f.eks. DDB's kapitalbehov var de samme uanset hvad - også holdes op mod hvad ville have været hvis *ikke* bankpakkerne var gennemført. Hvis f.eks. DDB skulle have lånt til - f.eks. - 13% på udenlandske kapitalmarkeder så ville fradraget har været større. Uden det var gået i Statens lommer.

Bjarne Falk Rangård,

"Selvfølgelig har Danske Bank tjent på at optage lånet hos Staten, ellers ville de ikke have gjort det."

Selvsagt. Og hvis alternativet var lån til "græske" renter på de åbne kapitalmarkeder, er valget jo indlysende.

jens peter hansen

Hvad nu hvis bankernes aktier IKKE var steget, ville man så ikke kunne sige at regeringen var torskedum? Jeg mener flere banker gik jo ned !!

Thomas Krogh ... Regnestykket er lavet uden at modregne fradrag. Det kan også læses i Michael Ribers andet link.
Mit problem er ikke om det giver + eller -, alle scenarier kunne give mere eller mindre af dette. Problemet er, at et ufuldstændigt regnskab bliver til en hel sandhed.

Man kan næsten få en fornemmelse af, at det er staten, der skal takke bankerne:) Samtidig outsourcer den bank, der har fået stillet sikkerhed og penge til rådighed af den danske befolkning, jobs til Litauen, så ... :)

Niels

"Mit problem er ikke om det giver + eller -, alle scenarier kunne give mere eller mindre af dette. Problemet er, at et ufuldstændigt regnskab bliver til en hel sandhed. "

Ikke uenig, men min pointe er netop at hvis vi skal have det fuldstændige regnskab, så skal vi jo holde det op imod beregningen med en anden långiver en Staten. Altså med et rentefradag der efter al sandsynlighed ville have været større, uden det var kommet Staten til gode.

Hej Thomas
Det kan du have ganske ret i:) Staten skal bare ikke fremstille det som om de høvler penge ned i lommen. Deres job er ikke at "opreklamere" egne beslutningers resultater. Det kan de lade bankerne om - de overvurderer i hvert fald deres rolle.

randi christiansen

Det er jo rigtigt, at hvis bankerne var gået til andre långivere, havde staten ingen renter tjent ? Og hvor er fortjenesten så blevet anvendt ? Er de kommet de mest trængende til gode ?

Låne 24 milliarder til en upålidelig banksektor, som kunne være brugt til at investere i bæredygtig vækst og job for de mange fattige ...

Sektoren virker ikke tillidvækkende - de samme aktører før og efter. Chefen for det finansielle tilsynsråd, som fejlede opgaven med at overvåge bankerne, er nu chef for finansiel stabilitet, som skal rydde op efter fadæserne

Det lugter ilde

randi

"Det er jo rigtigt, at hvis bankerne var gået til andre långivere, havde staten ingen renter tjent ? Og hvor er fortjenesten så blevet anvendt ? Er de kommet de mest trængende til gode ? "

Det er forhåbentligt med til at dække bare lidt af det store underskud der er på statsfinanserne...

--

"Låne 24 milliarder til en upålidelig banksektor, som kunne være brugt til at investere i bæredygtig vækst og job for de mange fattige …"

Med samme sikkerhed for tilbagebetaling og 10% i rente? Det ville da i så fald være noget ret unikt for offentlige investeringer..

Men nu er sagen jo ikke kun at redde en bestemt bank eller ej, men at undgå at vi havnede en komplet nedfrysning af hele kapitalmarkedet. *Det* havde været katastrofalt.

Bjarne Falk Rangård

Til Thomas Krogh

Problemet er, at man i forbindelse med bankpakkerne kun har foretaget en brandslukning
uden at give sig selv værktøjer til at forebygge at en lignende situation kan opstå igen.

Og netop risikoen for nedfrysning af kapitalmarkedet gør det direkte useriøst af Danske Bank at påstå idag at de sagtens kunne klare sig uden hjælp.

De utroværdige personager sidder stadig for bordenden i de fleste banker som ikke har lært noget særligt af situationen. Skeletterne vælter stadig ud af skabene med hensyn til dårligt drevne banker, f.eks Tønder Bank.

Problemet er, Thomas Krogh, at penge reelt ikke er noget værd, det er det, der fremstilles og ydes med omtanke, maskiner og håndkraft.

Sider