Avis: Elbæks mand fik job uden opslag

Bestyrelsesformand for AFUK, Knud Foldschack, afviser, at artistskolen har pligt til at slå stillinger op.
2. december 2012 kl. 09:21Opdateret 2. december 2012 kl. 09:25

Kulturminister Uffe Elbæks mand, Jens Pedersen, blev 1. maj i år ansat som sekretær på artist- og produktionsskolen AFUK.

Stillingen blev ikke slået offentligt op, men ministerens mand var den bedst kvalificerede, hævder forstander, Annesophie Bergmann Steen. Det skriver BT søndag.

Ansættelse fandt ifølge avisen sted samtidig med, at skolen kæmpede for at opnå statstilskud indenfor ministerens område.

Dagen efter ansættelsen af Jens Pedersen, anmodede AFUKs forstander om et møde med Uffe Elbæk om millionstøtte til en ny uddannelse, skriver BT.

Ministerens rådgiver henviser til skolen, når der skal gives en forklaring på ansættelsen.

Og fra AFUKS bestyrelsesformand, advokat Knud Foldschack, lyder det således:

- Vi er en privat virksomhed. Vi har ingen pligt til at slå stillinger op, og vi kan ansætte, hvem vi vil.

- Men når det er sagt, er jeg modstander af nepotisme og fortaler for, at man ansætter den bedst kvalificerede, lyder det fra Foldschack.

Han afviser overfor BT at have diskuteret Jens Pedersens ansættelse med den radikale kulturminister.

Oplysningen om den favorable ansættelse kommer dagen efter, at flere medier kunne fortælle, hvordan kulturministeren flere gange har støttet skolen ved at henlægge officielle møder og repræsentation på skolen for i alt 180.000 skattekroner.

Heraf blev de 100.000 kroner brugt, efter at Jens Pedersen blev ansat. AFUK, der står for Akademiet for Utæmmet Kreativitet, er en skole, hvor Uffe Elbæk selv har siddet i bestyrelsen.

Elbæk er tidligere blevet kritiseret, da han sikrede skolen seks millioner kroner i statsstøtte over finansloven.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jamen sådan gør V og K vel også..senest med chefen for Sikker Trafik... ?
At så Vestager vælger at se gennem fingrene med det...fortæller da mig, at hun også samtykker en nepotistisk tendens.
Hvad med om man fik debatteret det, der jo åbenlyst foregår i de øverste lag?
Journaliststanden er jo også vævet ind i hinanden , så man sidder tilbage og har lyst til at slukke for alle kanaler...Al den snak, al det spin, alle de meningsmagere især fra højrefløjen, der vil påvirke danskerne i een retning... pyha...det ville være rart med en kanal , der bare vil oplyse på nogenlunde neutralt grundlag. ..så vi selv har en chance for at tage stilling.

John Vedsegaard

Ligesom arbejdsløse der tvinges ud i løntilskuds job, eller er det noget andet i dette tilfælde?
En stor forskel er der helt sikkert - lønnen, bliv ven med en politiker og lev fedt.

Og hvis han havde fået jobbet via opslag og samtale, havde JP fundet en ansøger, der "åbenlyst var blevet vraget på trods af bedre kompetencer". Samtlige mine ansættelser er foregået uden jobopslag - og de fleste har været i offentligt ejet virksomhed. Så som østjyde er jeg da lettet over, at Elbæk ikke faldt for mig.

Elbæk var ikke noget stort lys med sine kaospiloter, duede ikke i Århus Byråd og har heller ikke formået at sætte en dagsorden som kulturminister. Men han har været aktiv i kulturen hele sit liv, og vil have svært ved at undgå at ramme ind i sager, hvor han tidligere også var indblandet. Hans mand lader da ikke til at have fået dobbelt løn, men blot et sekretærjob.

Var pressen så rå de foregående ti år? Jeg husker det som sager, der var noget mere konkrete. Hvad med lidt politisk debat om fremtidens udfordringer til en afveksling...

@Henrik Wagner

Der kan ju være mange "ansøger" alligevel.
Har kendskab til mange tilfælde hvor en arbejdsgiver vælger blandt mange og finder den bedst kvalificerede, uden jobopslag.

og "formelle" jobopslag hvor den der "får" jobbet allerede har det ....

AFUK er en privat virksomhed; de kan ansætte hvem de vil. Og faktisk er det sådan det foregår: 80% af alle jobs i Danmark bliver besat uden jobopslag, ja også offentlige jobs! Og hvis det endeligt sker, så har firmaet (f.eks. en skole) en i kikkerten, som det gerne ser ansat. Og har man først været inde og f.eks. været vikar eller timelærer på en skolle eksempel, og gjort det godt, ja så ringer de nok en anden gang.

Det er altså sådan det foregår i Danmark, både i private og i offentlige virksomheder. Og det er ved at drive indvandrere til landet til vanvid, fordi sådan foregår det normalt ikke i deres lande...

Nu kan det jo være at Jens Pedersen, ham kendte de, altså han havde måske været i løntilskudsjob der..... og hvad er det med en favorabel ansættelse? Er det ikke et normalt sekretærjob, han har fået...

I Berlin kender jeg mindst til et tilfælde hvor en person har fået et fast job på en skole. Og det var fordi han kom i jobtræning i ½ år på den skole, hvor han så senere blev ansat. Alle var glade for ham, børnene, de andre lærere, skoleledelsen mv. - og så ringede de til ham og spurgte om han ville ansættes på skolen.

BT har helt klart planlagt denne her kampagne i flere måneder....hver dag nye afsløringer. Hvorfan tror BT at journalister får arbejde...? Jo, de får vel arbejde pga. deres praktik og de steder hvor de har arbejdet i deres praktik...

Ingrid Uma

Selvfølgelig kan der have været andre ansøgere, men som forløbet viser ingen nær så kvalificerede. Måske hele miseren afspejler, hvilken kultur ministeren helst ønsker at fremme, men nok en smule uheldigt for hans radikale lidelsesfæller, som jo ellers altid er så helvedes moralske, når det gælder andre sager. På det område er de beslægtede med de konservatives og deres straffemani, når det handler om folk fjernt fra vælgersegmentet, senest med ugens episode om rådet for sikre lønforhøjelser.

Jeg bliver igen nødt til at påpege at sådan foregår de fleste ansættelser altså i dett her land, om man kan lide det eller ej!

Problemet er ikke at mange andre bliver ansat via deres netværk. Okay, det er det selvfølgelig for ledige med bedre kvalifikationer og uden særlige forbindelser i familie, politik eller erhvervsliv, hvorfor de meget vel kan ønske sig, at både de hel/halv offentlige samt stærkt støttede private virksomheder burde opslå ledige stillinger. I dette tilfælde havde det naturligvis intet hjulpet. Der fandtes ikke andre ansøgere i kongeriget med så gode forbindelser.

Niels Engelsted

Det spændende er, om Margrethe Vestager vil acceptere at være i gæld til Enhedslisten eller ej. Det bestemmer Elbæks skæbne.