Grønland i afgørende slag om mineraljægere

Ny lov skal gøre Grønland attraktiv for kæmpeselskaber. Afgørende for fremtiden, mener regeringslederen.
6. december 2012 kl. 05:00Opdateret 6. december 2012 kl. 05:30

Torsdag indleder de grønlandske politikere i Nuuk et afgørende slag om landets eftertragtede undergrund, når den såkaldte storskalalov skal andenbehandles i det grønlandske landsting.

Loven er kontroversiel, blandt andet fordi den indeholder en bestemmelse om, at store selskaber skal have tilladelse til at ansætte fremmed arbejdskraft efter udenlandsk overenskomst.

Et af de selskaber, som afventer loven, er London Mining. Mineselskabet vil bygge en milliarddyr jernmine, hvis selskabet får lov til at ansætte tusindvis af kinesere på lønvilkår, der kan være helt ned til halvdelen af en vanlig grønlandsk løn for en ufaglært.

Politikerne skulle allerede for to uger siden have vedtaget loven, men efter pres fra interesseorganisationer og oppositionen udsatte regeringen anden- og tredjebehandlingen til torsdag og fredag i denne uge.

Oppositionspartiet Siumut vil have en afgørelse om loven udskudt til efteråret, men for landsstyreformand Kuupik Kleist er det afgørende, at loven snart bliver vedtaget.

- Det, jeg har gjort opmærksom på, er, at vi skal have rammebetingelser på plads, for at vi kan forhandle med de selskaber, som har søgt om tilladelse, siger regeringslederen fra partiet IA til Ritzau.

- Grønlands økonomi er i en situation, hvor det bliver værre, jo længere tid, der går. Der er ikke udsigt til forbedring i vores økonomi, hvis der ikke kommer gang i nogle nye projekter, siger han.

Kuupik Kleist tror da også på, at loven bliver vedtaget fredag - omend i en ændret udgave. Erhvervsudvalget i Grønlands Landsting har nemlig set kritisk på loven og har fremsat flere ændringsforslag.

Men betænkningen fra udvalget viser samtidig, at der er flertal for loven.

London Mining har planer om en jernmine 150 kilometer fra Nuuk. Projektet koster 14 milliarder kroner. For selskabet er loven afgørende.

- Storskalaloven er en vigtig forudsætning for den fremtidige industrielle udvikling af Grønland, og London Mining vil fortsætte med at arbejde sammen med regeringen, siger salgsdirektør Anna Carruth til Ritzau.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lyder som et eventyr, kinesere til halv pris importeret til grønland og et engelsk selskab der render med profitten. Grønlænderne kan få lov at arbejde i alle de MacDonalds der bliver nødvendige, og den danske stat kan måske blive bedt on at gøre gratis rent når minen lukker om 30 år

Hvis mineselskaberne på forunderligvis formår at hive alle værdier ud inden Grønland kan nå at etablere en alternativ, selvbærende økonomi, så bliver det ganske givet "os" der kommer til at hænge på regningen. Dog har de et pænt stort stykke land at tage af, så det bliver måske ikke lige med det første.

Bonus info om London Mining: Selskabet betaler kun seks procent og nogle poser ris i skat i Sierra Leone http://sermitsiaq.ag/node/142249

Sundt at være skeptisk, men vær realistiske. I skal ikke tro, at det hele ikke har været vendt og drejet. Selvfølgelig har man øje for det, I nævner, men også helt andre problemstillinger og ikke mindst muligheder end det, I lige kan komme i tanke om.
Det ved du også godt Anders ;-).
Hvad London Mining har gjort i Sierra Leone, er ikke ensbetydende med, at de gør det samme i Grønland, selvom det dybt dybt moralsk er så forkert det de laver i Sierra Leone som det kan være, i vores øjne.
Nogle gange kommer I selv til at skyde selv i foden ved at sige, at det er den danske stat der kommer til at betale det hele, når det en gang er slut. Hold nu op.....

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvorfor skulle Grønland lige være den undtagelse der magter at lægge arm med storkapitalen, når denne for alvor lægger kræfterne i. Det bliver ganske givet et uskønt forløb som ikke højner den grønlandske erhversudvikling

Både Danmark og Grønland har en klar, henholdsvis økonomisk og politisk, interesse i at bloktilskuddet går i nul. Alene af den grund forstår jeg ikke hvorfor relationen mellem de to lande nogle gange kan være så betændt.

Derudover burde det være muligt at blive enige om at der ikke skal gambles i stor stil med hverken Danmarks pengepung eller Grønlands velfærd og sammenhængskraft.

Der hvor jeg nogle gange tror det går galt er når man får politikere ind i ligningen, som selv tjener mere på at så splid end på at bygge bro.

Anders: Der er ikke noget i vejen med noget kritisk og skeptisk tilgang, bare det er sagligt, og det synes jeg ikke er, i de der bliver skrevet her.

Bob Jensen

Kinesere og McDonalds - aaahr - come on

Det største problem, når kineserne sætter sig på et lands naturressourcer - sådan som det ses i mange afrikanske lande - er at Kineserne næsten altid medbringer de mødvendige materialer, arbejdskraft, fødevarer -og stort set ALT - hjemmefra.

Kineserne isolerer sig oftest i høj grad bag mure og høje pigtrådshegn, og deres tilstedeværelse medfører normalt absolut minimal kontakt med det omlæggende samfund, og skaber KUN arbejdspladser til kinesere, men IKKE
til de lokale beboere.

De lokale sidder dog oftest tilbage med miljø-regningen for at rydde op i når minen en gang er udtømt, og Kina har trukket sig ud - så til den tid er der måske lidt arbejdspladser at hente.

Dette gør en enormt vigtig forskel i forhold til vestlige firmaer, der normalt handler lokalt og hyrer lokale indbyggere.