Grønland vedtager mine-lov: Nu kommer kineserne

De grønlandske politikere åbner for billig udenlandsk arbejdskraft med ny lov. Nu venter dansk lovgivning.
7. december 2012 kl. 19:49Opdateret 7. december 2012 kl. 21:10

Grønlands politikere har vedtaget en kontroversiel lov, som åbner for billig udenlandsk arbejdskraft. Loven skal sætte skub i et grønlandsk mineeventyr.

Ved fredagens afstemning var der ingen af politikerne i det grønlandske landsting, der stemte imod forslaget.

Politikerne skulle allerede for to uger siden have vedtaget loven, men efter pres fra interesseorganisationer og oppositionen udsatte regeringen anden- og tredjebehandlingen.

Kritikerne har udtrykt, at loven åbner for import af underbetalt kinesisk arbejdskraft, og at den er blevet hastet igennem uden offentlig debat, fordi regeringen er bange for at skræmme de store selskaber væk.

Kritikken er dog undervejs blevet blødt op, fordi det blandt andet er besluttet, at befolkningen i højere grad skal inddrages i beslutningerne. Samtidig har udenlandske arbejdere fået ret til at strejke, ligesom deres løn skal offentliggøres.

Hvis den udenlandske arbejdskraft skal have lov til at komme til Grønland, kræver det nu grønt lys fra Danmark.

Storskalalovens regulering af udenlandsk arbejdskraft afviger nemlig fra de vilkår, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af i dag.

Der er derfor behov for en særskilt dansk lov for Grønland, der skaber grundlag for at anvende udenlandsk arbejdskraft til storskalaprojekter.

- Justitsministeriet vil nu tage kontakt til de grønlandske myndigheder med henblik på at indlede den proces, der skal foregå i Grønland forud for fremsættelse af et dansk lovforslag om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af storskalaprojekter, siger justitsminister Morten Bødskov (S).

Siumut, det store grønlandske oppositionsparti, ville have loven udsat, så den kunne diskuteres yderligere.

Samme indstilling havde advokat Anders Meilvang, som er formand for interesseorganisationen Transparency Greenland.

- Storskalaloven har en så afgørende betydning for Grønlands fremtid, at der ikke er råd til at haste den igennem uden først at inddrage hele samfundet på demokratisk vis, siger formanden.

Et af de selskaber, som har afventet loven med spænding, er London Mining.

Mineselskabet vil bygge en milliarddyr jernmine 150 kilometer fra Nuuk, hvis selskabet får lov til at ansætte tusindvis af kinesere på lønvilkår, der kan være helt ned til halvdelen af en vanlig grønlandsk løn for en ufaglært.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

De er jo bare almindelige mennesker.
Men sig mig (os) lige Jette, hvad mener du med din henvisning? - er Landstinget ikke demokratisk valgt, eller hvad?

Jette Abildgaard

Jamen selvfoelgelig er Groenlaenderne bare almindelige mennesker Michael...

Jeg viser blot de helt uendeligt Danske navne i Landstinget paa Groenland og, jeg ved at deres retssystem ogsaa stadig koerer paa Dansk, saa om de har ''demokratisk'' valg deroppe, eller.....jeg ved det ikke Michael....stiller blot nogle spoergsmaal...baade til mig selv og andre....et af dem er, hvordan det land vi kommer fra, er i realiteten.....for, er det ikke nogle gange saadan, at realitet er en ting og, det vi ser/faar lov at se er noget helt., helt andet...!?

Og, hvad vort land angaar...hvad er saa reelt demokratisk der??

Sorry Michael...jeg er vist bare kommet til at kende mit lille land, som det virkelig er, gennem de seneste aar og, hvad jeg ser er bestemt ikke, hverken hvad jeg er vokset op med i landet, eller noget jeg bryder mig om at se...og naar det kommer til Groenland.....jeg har svaert ved at se ret meget frihed og/eller demokrati der Michael...

Maaske/forhaabentligt jeg har uret..

Kristian Laursen

"Hvis den udenlandske arbejdskraft skal have lov til at komme til Grønland, kræver det nu grønt lys fra Danmark."

Den hvide mand skal ikke fornægtes.

Michael Kongstad Nielsen

Jette, jeg kender ikke så meget til det grønlandske,
andet end jeg været der og arbejdet der en sommer (i Sisimiut). Jeg har også undret mig over de danske efternavne, men på den anden side, med alle de danskere, der har rejst derop og arbejdet og boet der, er det vel ikke så underligt, at man har giftet sig ind i hinanden.

Jeg bemærker dog, at landsstyreformanden hedder Kuupik Kleist , og han taler vist ikke engang dansk, så det er da noget nyt.

Jette Abildgaard

Det ER nemlig dejligt - og nyt - at se Michael, at Kuupik Kleist - hvad navn angaar - ser Groenlandsk ud ;)

Et af de ting der fik mig til at taende lidt af var, som ogsaa Kristian naevner her, at det er Danmark der skal ''spoerges om lov'', hvis Groenland skal tage anden arbejdskraft ind, end Dansk (og Amerikansk) eller Groenlandsk.....for, er det ikke netop selvstyre Groenland har??

Og igen undrer den store Danske (og lidt pludselige) interesse for landet mig....''tilfaeldigt'' eller...??

Guld, guld, $$$ kan faa en 'god' gammel slavenation til at reagere hurtigt og, til pludselig at udvise uanede maengder af 'interesse' og, det kan jeg ikke lide...ligesom jeg ikke er specialt vild med at se en af de andre 'gode' slavenationer vaere lige saa hurtige samme sted....London Mining....

Jette: Slaveri er lige lovlig for meget sagt. Ja, måske i forhold til dansk målestok, men ikke grønlandsk. Du kan ikke overføre det hele til dansk målestok i næsten alle forhold. Som rammeloven siger, er de garanteret mindsteløn som en ufaglært SIK ansat, hvilket det måske også er slaveri i dine øjne? Sådan er det nu en gang i Grønland, og sådan er betingelserne i hvert fald i øjeblikket. Mindstelønnen er forhandlet frem mellem fagforeningerne, arbejdsgiverne og de offentlige - ligesom det sker her i DK. Der er bare nogle andre forhold der gælder i Grønland, som du ikke bare kan overføre til dansk målestok.
Forstår heller ikke helt - ligesom Michael Kongstad Nielsen - hvad du henviser til med, hvor medlemmerne af Landstinget kommer fra?
Hvis det er uddannelse du snakker her, er det bredt sammensat. Tænk, hvis alle var økonomer, ingeniører, jurister - med al respekt for deres uddannelser -, men hvor den almindelige befolkning vil have overordentlig svært ved at kunne forstå deres sprog og gøren og laden? Ville det have været bedre mon? Ja, vil mange nok sige, men hvad siger du?
Peter Jensen: Hvordan ser Den Gode Inuit ud, i den moderne verden? Jeg vil nok provokere dig (og måske nogle andre), men, velkommen til den virkelige verden. Der findes Den Gode Inuit, og der findes Den Dårlige Inuit, og måske 1 - eller mange - imellem de gode og de dårlige.

Henrik L Nielsen

Der hvor kineserne kommer ind er de lokale sjældent tilfredse i det lange løb. Men politikerne jubler. Sådan kommer det nok også til at gå i Grøndland. De har stemt med drømme om penge uden at kigge på realiteterne.

Michael Kongstad Nielsen

Tak til Anders Feder for det gode link, der udover at

dementere mit forvrøvlede udsagn om, at Kuupik, Kleist ikke kan dansk, giver et godt interview med netop ham. Misforståelsen kommer vist af, at Kleist har insisteret på at tale grønlandsk i Landstinget.

Jette Abildgaard

Hej Jairus Lyberth,

Jeg forsoeger ikke se noget i Dansk maalestok..har ikke boet i Danmark i mange, mange aar..kun fulgt med udefra...

Det glaeder mig at hoere, hvis alle er tilfredse med vilkaarene paa Groenland Jairus...hvad jeg blot ikke bryder mig om, er at hoere at Danmark skal sige ja og/eller nej til ting som Groenland (selvstyre) beslutter at goere...

Og hvad Landstinget angaar saa saa det - for mig - ud som om det - hvad navnene i Landstinget angaar - er et land styret og regeret af det land jeg kommer fra...stadig...og, det var jo ikke meningen med at faa selvstyre gaar jeg ud fra? Saa nej, det var bestemt ikke uddannelse jeg henviste til, men nationalitet...og, fordi Groenland netop har selvstyre fra Danmark, da undrer det mig,hvis det stadig er Danskerne der skal bestemme paa Groenland!

Og interessen Jairus..denne pludselige interesse?? For mig tyder den paa den saetning jeg ofte bruger i saadanne forbindelser - nemlig ''what's in it for me''?? For, der maa vaere noget i denne ''interesse'' fra Danmark...ellers ville de ikke pludseligt vaere saa ovenud ''interesserede'' eller, har jeg helt uret tor du?

Hvad er der i dette for Danmark - i dine oejne?? Hvad er det der pludseligt har faaet interessen frem og, hvad er det der pludselig faar Briterne til ogsaa at vaagne?

Jette Abildgaard: Jeg tror ikke de skal "spørge om lov" for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Problemet er - så vidt jeg overfladisk har forstået (måske kan Jairus korrigere) - at man ikke har lavet nogen forudgående aftale om at hjemtage arbejdsmarkedsområdet, og det styres derfor efter dansk lov, med grønlandsk samtykke (hvis jeg ikke tager helt fejl hører det grønlandske arbejdstilsyn derfor også under den danske stat). Den nye storskalalovs lidt lempelige bestemmelser omkring arbejdsvilkår kommer så bare i konflikt med de danske lovkrav i dette tilfælde, og så må man lave en undtagelse.

Henrik: Politikerne i Grønland har netop kigget på realiteterne i dagens Grønland, og ja, de "drømmer" også om penge, men det er af nødvendighed for samfundet og dets fremtid. Politikerne tager deres ansvar overfor samfundet alvorligt, med de økonomiske dårlige udsigter der er for landet fremover, er de simpelthen nødt til at handle, hvis landet ikke skal i bakgear. Det er der ikke nogen der har interesse i, hverken i Grønland såvel som i Danmark. Igen: Grønland har været nødt til at reagere, eftersom der ikke har været brugbare alternativer fra bl.a. DK og Norden og resten af den vestlige verden. Det er i alles interesse, at Grønland bliver selvbåren økonomisk. Både Grønland og Danmark har IKKE interesse i, at der hvert år skal sendes 3,4 milliarder kr. til Grønland fra DK. Det er ydmygende og ofte bliver brugt som våben fra især dansk side. Det vil man slippe for her og det er den rigtige løsning for Grønland i mine øjne og mange andres.

Michael Kongstad Nielsen

Det lyder rigtigt, hvad Jairus Lyberth siger, uden at
jeg har det store kendskab. Men det nye er her, at Grønland via Selvstyrets ret til undergrunden, træffer egne beslutninger om selskabers mulighed for at udvinde råstoffer, uden at Danmark eller rigsfællesskabet kan korrigere det.

Og loven siger så, at hvis Grønland får overskud på råstofudvindingen, så trækkes det fra i overførslerne fra Danmark. Det er vel fair nok.

Søren Lom: Du kan kalde Grønland hvad du vil - der er ytringsfrihed her i DK.
Hvis du har fulgt med i hele forløbet, baggrunden, betingelserne - ja, så vil du forstå sammenhæng i det hele. Du er nødt til at danne dig overblik over det hele, for at forstå sammenhæng i det. Kald Grønland hvad du vil....

Grønland og Danmark har lavet en aftale om fordeling af de forventede indtægter fra mine- og olieudvinding (naturressourcer), i forbindelse med overdragelse af undergrunden til Grønland, og som går ud på, at de første 75 mill. kr. tilfalder Grønland, og derefter deles indtægterne indtil bloktilskuddet går i "nul" (hvordan rent regnskabsteknisk, ved jeg ikke helt) og derefter igen, skal man forhandle igen hvordan man skal fordele indtægterne mellem Grønland og Danmark. Det må man se til den tid. Udover det, har Danmark stadigvæk ansvar for Udlændingeområdet, hvilket også betyder, at DK (Folketinget) skal spørges om, Grønland må få lov til at importere arbejdskraft fra udlandet (i det her tilfælde fra Kina og andre lande, som har ekspertise/specialister indenfor området, som er helt nødvendige i den forbindelse). Grønland har ikke kapacitet selv til at udføre det hele, og derfor nødvendigvis er nødt til at importere arbejdskraft udefra. Ud over det, har DK stadigvæk ansvar for Retspolitik, Forsvars- og Sikkerhedspolitik. Så næsten uanset hvad, skal DK inddrages i forløbet.

Mads Kjærgård: Nu er det ikke kun kineserne, der kommer til at lave det hele. De lokale firmaer/virksomheder får helt sikkert også noget ud af det, bl.a. som underentreprenører og utvivlsomt vil der dukke andre nye virksomheder op. Man har tendens til, kun at fokusere på kineserne, og det er faktisk ikke særlig sagligt og konstruktivt.
Der findes selskabsskatter, personskatter og andre skatter og afgifter i den forbindelse, men vi bliver allesammen klogere, når det hele går i gang. Det er først nu, at de rigtige forhandlinger skal til at gå i gang - men først efter, når DK (Folketinget) har behandlet og forhåbentligt godkendt, at Grønland må importere arbejdskraft udefra til formålet.

Hvis hele sagen drejer sig, hvorvidt det er rimeligt og redeligt at lade konstruktion, produktion og lignende udføre af billige arbejdskraft fra et-eller-andet Langvækistan, så kan jeg ikke helt se, hvorledes vi danske forbrugere skulle kunne hidse os op.

Den slags har vi levet højt og fedt på i mange, mange år, og mange af os har vist været slemt glade for ordningen ... at den billige arbejdskraft nu kommer til os, er det eneste nye !

Det glæder mig at der er god fokus omkring Grønland, godt nok på en "anderledes" baggrund/måde, men jeg vil benytte lejligheden til at opfordre til - hvis du har interesse om Grønland generelt - at du kan klikke på: www.sermitsiaq.ag, www.knr.gl, www.nanoq.gl, www.greenland.com, www.greenlandtoday.com. I de sider kan du følge lidt med i "dagligdagen", finde information af alskens art, flotte billeder, artikler, rejser osv.osv. Klik bare på de nævnte sider, så dukker de hurtigt op. Hurtig viden/baggrundsviden. God fornøjelse.

@Jairus Lyberth

Når staten dikterer løn og arbejdsforhold for arbejderne, så er det fascisme, slå det selv op, så du kan få hele billedet med. Og der er ikke anderledes fordi det er Grønland og arbejderne er kinesere, definitionen er den samme.
Jeg går ud fra at kineserne er stavnsbåndene til minerne, for ellers vil de jo sive over i bedre betalte job, og komme til at virke som løntrykkere.

Hvor var det nu i historien hvor man også importerede billig arbejdskraft til at samle råstoffer., der kunne sendes ud af landet.
Skal Grønland stille med en hær til at holde på de kinesiske slaver, eller stiller firmaet også med den. Hvilken retspleje gælder i minerne, for nu at få hele billedet med.

Mads Christensen

Danmark 'skal spørges', fordi Grønland ikke har hjemtaget (overtaget) ansvaret for udlændingelovgivningen.

Som konsekvens af 'storskalaloven' skal den danske regering fremsætte forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholdstilladelse i anlægsfasen. Lovforslaget skal bl.a. sikre, at der kan etableres en hurtig og smidig procedure for behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse. Disse nye regler skal supplere reglerne i udlændingeloven, som allerede er sat i kraft for Grønland (ved kongelig anordning, som det hedder). Det betyder, at de generelle regler om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse også finder anvendelse i forhold til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter storskalaloven.

Det danske lovforslag skal imidlertid tilsigte at begrænse den hidtidige praksis, hvor en udlænding kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis pågældende har boet i Grønland i 7 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde. Det er ikke hensigten, at den enkelte udlænding skal tage til Grønland med henblik på mere permanent ophold. Der vil være tale om ophold om 6-12 måneders varighed som led i turnusordninger fordelt over den samlede anlægsperiode på 2-5 år. Af samme grund vil en opholdstilladelse ikke give mulighed for familiesammenføring med ægtefæller og børn - når 'farmand' har afsluttet sin job-kontrakt på at være med til at bygge minen.

Debatten i Grønland om storskalalovforslaget har på mange måder været en øjenåbner og samtidigt været fuld af paradokser: Der gives på den ene side udtryk for udbredt indignation over udsigten til 'et omvendt fødestedskriterium' eller 'social dumping', samtidigt med at de samme debattører tager lige så højlydt afstand fra den udenlandske arbejdskraft skal have mulighed for familiesammenføringer, fordi man anser det for at være en åben invitation til fri afbenyttelse af ydelser fra det grønlandske social- og sundhedssystem.

Mange debattører vil gerne have de udenlandske mineselskaber til at åbne mere for kassen, men grænsen skal lukkes bag disse arbejdere, så snart anlægskontrakterne udløber. De grønlandske kasser skal slet ikke åbnes, men stemmeboksen til kommunalvalg skal dog være åben.

p.s. Det er nødvendigt at 'importere' arbejdskraft, fordi man ved at støvsuge det nuværende arbejdsmarked vil slå det øvrige (og spinkle) grønlandske erhvervsliv i stykker.

Jette Abildgaard

Jairus Lyberth,

Jeg er glad for - igen - at se de link du giver til Groenland, hvilket viser din glaede for landet ;) Jeg har desvaerre - indtil nu - kun set Groenland ovenfra, - og da kun om vinteren, hvor det ser meget hvidt og, meget koldt ud ;)

Du siger i et andet indlaeg som foelger ..

''.....går ud på, at de første 75 mill. kr. tilfalder Grønland, og derefter deles indtægterne indtil bloktilskuddet går i “nul” (hvordan rent regnskabsteknisk, ved jeg ikke helt) og derefter igen, skal man forhandle igen hvordan man skal fordele indtægterne mellem Grønland og Danmark. ''
Saa altsaa, det du her siger er, at naar bloktilskuddet gaar i nul, saa ''...derefter igen, skal man forhandle igen hvordan man skal fordele indtægterne mellem Grønland og Danmark.''

Jeg er ikke med....er der en aftale om, at uanset hvor gammel Groenland bliver som selvstandig stat, da skal Danmark stadig betales, eller???

Jeg er desuden klar over, at Groenland ikke selv har kapaciteten til at udfoere alt, selvfoelgelig ikke...og, derfor kommer saa bl.a. London Mining ind i billedet...umiddelbart helt fint, men Jairus...London Mining er et British selskab...ikke Kinesisk, korrekt? Hvordan kan det da vaere at et Britisk selskab importerer Kinesisk arbejdskraft til Groenland, naar der nu er en kaempe arbejdsloeshed i netop Stor Britanien? Ville det ikke give mere mening at importere Briter saa? De har da vist - om nogen - en ret stor erfaring i netop minedrift, korrekt og, de arbejdsloese Danskere....hvad med dem...kunne de ikke ogsaa lave minearbejde? (jeg svarer selv her i parantes.....udnyttelse af billig arbejdskraft)

Jeg er noedt til at spoerge Jairus, ganske enkelt fordi dette mere end lugter af netop slaveri og, baade Briterne og Danskerne har jo en 'fin' fortid som netop slavehandlere, ikke (helst et godt stykke hjemmefra, saa facaden holde paen)!? Og....netop Danskerne oenskede jo netop ikke at stoppe slavehandlen, vel? De stoppede saa vidt jeg er orienteret, udelukkende fordi de var klar over, at de ellers ville blive tvunget til det....korrekt!?

Er lige netop dette her, ikke lille Danmarks mulighed for at komme tilbage til det landet hele tiden har oensket...nemlig at vaere en slavenation??

Mads Christensen

@Jette

Projektselskabet (i storskala-forstand) kan fx være den amerikanske aluminiumsgigant, Alcoa eller det mere overskuelige mineselskab, London Mining. Det første selskab indgår i givet fald en aftale med Selvstyret om alu-projektet og får tilladelse (koncession) efter vandkraftloven til at bygge og drive to vandkraftværker. Det andet selskab får i givet fald tilladelse efter råstofloven til at udvinde jern fra Isua-forekomsten. Begge selskaber får hver især brug for at indgå aftaler med en håndfuld, eller flere, entreprenørfirmaer om etablering af de forskellige komponenter af disse store anlægsprojekter. Det bliver entreprenørfirmaerne, som skal hyre (og fyre) de arbejdere, der skal igang på de mange forskellige byggepladser.

Det vil tage godt 3 år at bygge jernminen og det vil tage 3 år at bygge aluminiumssmelteværket og 4-5 år at bygge de to vandkraftanlæg inkl ialt 240km højspændingsledninger for at føre strøm frem til smelteren.

Et tidsmæssigt sammenfald som er en mulighed (eller risiko, vil jeg hellere kalde det) mellem jernminen i Isua, 150km NØ for Nuuk og alu-smelteren ved Maniitsoq, 200 km N for Nuuk, vil kræve 4.700 mand i anlægsfasen, og 1.650 mand i driftsfasen. Oveni det sidste tal skal lægges afledet og induceret beskæftigelse.

Alu-smelteren vil i princippet kunne køre 'evigt', dvs. sålænge den leverer alu-emner til konkurrencedygtige priser og sålænge der er råstoffer i form af bauxit, som sejles til fra andre lande. Vandkraften er en evig, fornyelig ressource, men der lægges op til at Alcoa får tilladelse til 60+20 års drift. Jernmalmforekomsten planlægges tømt i løbet af 15 år, men måske er der malm til 30 år, selvom man også kan læse om en levetid på kun 10 år i mineselskabets lønsomhedsanalyse.

Sider