Håndværkerbørn kommer hurtigst gennem uddannelserne

Studerende, der er opvokset i et bogligt hjem, tager længere tid om at komme igennem universitetsstudierne.
27. december 2012 kl. 04:19Opdateret 27. december 2012 kl. 04:25

Veluddannede forældre er ikke en garanti for, at studerende skynder sig igennem deres studier. Snarere gør det modsatte sig gældende.

Til gengæld er børn, hvis forældre har en erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, hurtigere til at få studierne overstået, viser tal fra Uddannelsesministeriet ifølge Berlingske.

Det er dog stadig langt mellem håndværkerbørnene på de videregående uddannelser, men når de først kommer i gang, bliver de hurtigere færdige end akademikerbørnene.

59 procent af de studerende med akademikerforældre bruger over seks år på en femårig uddannelse, mens det for børn af forældre med en erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse gælder henholdsvis 48 og 49 procent af de studerende.

Derfor vil det ikke give sociale problemer, når regeringen vil skabe besparelser på to milliarder kroner ved at ændre på SU'en og samtidig få de unge hurtigere igennem universiteterne, mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Han afviser ikke, at regeringen med reformen vil skære i SU'en.

- Tallene viser, at reformen i høj grad retter sig mod de personer, som man bør mene, har de bedste forudsætninger for at tage en lang videregående uddannelse, fordi de kommer fra hjem, hvor forældrene er højtuddannede, siger han til Berlingske.

Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, mener alligevel, at forringelser i SU'en er en rigtig skidt idé.

- Det vil få store konsekvenser, hvis man skærer i SU'en. Vi har SU-systemet, fordi alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor mange penge ens forældre har, og hvor mange penge man selv kan tjene ved siden af, siger hun til Berlingske.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Ja, men man kan ikke forstå, at man skal satse på Arbejderklassen. Desværre. Det er en dumhed, som koster både landet, men også dets indbyggere, alt for meget i tabt lykke og iværksætter ånd. Man bliver bevidstløst ved med at hoppe rundt om den skide studenterhue og tror, at det er her verdens omdrejningspunkt er. Hverken John Lennon eller andre store intellektuelle kunstnere havde tid eller lyst (eller mulighed), for at på en sådan klasket ned på hovedet. Og gudskelov for det. Det er jo en statisk tilstand, som fremme død og stagnation ved kun at tænke i de baner.

Grethe Preisler

Elementært min kære Watson.

Æblet falder sjældent så langt fra stammen, som "pæren" jævnligt gør.

For et akademikerbarn er det ofte mindre barnets egne evner og interesser end familietraditionen og forældrenes ambitioner på afkommets vegne, der motiverer uddannelsesvalget. De kære poder skulle jo nødigt ende som "omvendte mønsterbrydere".

Og kan man ikke blive andet, kan man altid skyde genvej og blive politiker, hvis lysten og evnerne ikke rækker til at gøre sig færdig med et studium på normeret tid.

Et universitetsstudium slutter aldrig! Hvad man gør fra sin første dag på universitetet skulle gerne være det, man har lavet siden, når man bliver båret ud halvtreds år senere.

Nu er, Michael Pedersen, et speciale jo ikke en håndfæstning, hvad rigtig mange af de uddannede i 70erne vist er lykkelige for.
Jeg er sikker på, at det netop er akademikerbørn, der er længere om at blive færdige, fordi de ved, at det med at blive færdig netop er det mindst interessante ved valget af en akademisk løbebane; men da alle jo alligevel har studiejobs, bliver det nok ikke for alvor et problem for de studerende - det ville dog sikkert være en betydelig lettelse for driften i samfundet, hvis de studerende holdt sig til at læse og overlod jobbene til de for tiden ledige.

Niels Ludvigsen

Udviklingspsykologer som Piaget og Eriksson nævner begge vigtigheden af perioder væk fra studier. Et kontinuerligt studieliv med et topniveau af motivation fra 6 års alderen til sidst i tyverne virker som en sikker måde, at demotivere de fleste på undervejs i udviklingen.
Jeg ser det lidt, som med sportsudøvere som f.eks fodboldspillere, hvor træning er vigtig, men kampsituationere er absolut også vigtig for talentudviklingen. Samtidige er det vigtigt, at unge fodboldspillere restituere og tænker på andet end fodbold, hvis de skal optimere deres udvikling. I dag ser de fleste ud til, at mene, at jo mere tid børn og unge bruger på uddannelse jo bedre.
Jeg tror al udvikling, om det er fysisk eller mentalt kræver perioder med restitution hvor viden og/eller færdigheder lige skal sætte sig som et fundament, før der bygges videre.

Både Piaget, men især Eriksson anbefaler leg, fritidsaktiviteter og senere i livet rejseaktiviteter som gode afbrydelser fra skole læring. Det giver praktisk erfaringen og samtidige kan det virke motivationsfremmende for videre studier senere, at være væk i en længere periode og få sat sin viden på prøve ude i virkeligheden.

Er det mon det akademikerforældre har erkendt i højeregrad end ikke-akademikerforældre. Det er måske akademikerforældrenes egne studie erfaringer der gør de i højere grad anerkender, at deres egne børn tager nogle perioder fri fra studiet undervejs?

Eriksson har selv udtalt, at hvis han skulle have lavet noget om på hans egen skoletid, var det følgende:
Mere leg og fritid, som barn og flere udlandsrejser som ung.

Et tyve-årig studie uden egentlig kontakt med alm. hverdagsliv kan der ud over giver mennesker/politikere, der simpelthen ikke har føling med hverdaglivet i samfundet. Det ses, vist tydeligt for tiden, hvor nogle danske politikere fjerner sig mere og mere fra deres vælgergrundlag.

De eneste der ser en fordel i, at de unge bliver hurtigst mulig færdig, er vel dem, der ser uddannelse som et samlebånd på en fabrik og alene som en omkostning for samfundet, men hvorfor skal de unge hurtigst mulig ud og gøre arbejdsløshedskøen længere?

Det er vel kun Cepos og politikere - der har været unden kontinuerlig uddannelse i over 20 år og ikke har forholdt sig praktisk til samfundet i al den tid - der ser en fordel i, at få de unge så hurtig igennem som muligt.

Vi må håber, at flere unge gør som Eriksson anbefaler og stopper den teorietiske udvikling i perioder for, at smage og lugte på virkeligheden.
Så kan de senere vende tilbage til studierne igen med fornyet motivation. Ny viden kan opbygges og ses i relation til den viden, der blev opbygget i mødet med den praktiske virkelighed.

Om ikke andet, så får vi sandsynligvis politikere med mere jordforbindelse i fremtiden, hvis vi følger Eriksson´s opskrift ;)