Lars Barfoed får dumpekarakterer i partileder-eksamen

Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen står på sejrsskamlen i partileder-undersøgelse. Barfoed dumper.
17. december 2012 kl. 06:24Opdateret 17. december 2012 kl. 08:26

Den konservative partileder, Lars Barfoed, ligner en mere og mere presset mand i dansk politik.

For andet år i træk kårer vælgerne ham som den dårligste partileder i Danmark. Den konservative formand præsterer endda en endnu lavere karakterer end sidste år og er faldet fra 3,2 til sølle 2,6.

Det fremgår af en omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1971 repræsentativt udvalgte danskere.

- Vælgerne oplever ganske enkelt ikke, at Lars Barfoed gør et godt stykke arbejde, siger valgforsker Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Zoomer man ind på borgerlige vælgere, har Barfoed heller ikke megen opbakning på hjemmebanen. Kun 2,9 i gennemsnitskarakter bliver det til, når man udelukkende spørger blå vælgere.

- De Konservative begynder at nærme sig spærregrænsen, og det smitter af på bedømmelsen af partilederen, for han er jo den nærmeste til at gøre noget ved det, siger Rune Stubager.

- Midt i partiets eksistenskamp er der brug for en stærk leder, der sætter en kurs og får vælgerne til at komme tilbage. Det er der også en erkendelse af i borgerlige kredse, og derfor får han lave karakterer, tilføjer han.

I målingen har vælgerne for tredje år i træk på nøjagtig samme måde bedømt partiledernes evner til at forvalte embedet. Målestokken er Undervisningsministeriets gældende 7-trinsskala.

Mens Barfoed ligger isoleret i bunden af vælgernes årskarakterer, kan de to nye partiledere, Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og Annette Vilhelmsen fra SF, glæde sig over at være kommet godt fra start i deres nye roller med henholdsvis 5,8 og 4,7 i karakter.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, og Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, klarer sig bedst i undersøgelsen.

Lars Løkke Rasmussen er i færd med et comeback som partileder. Mens han var statsminister i 2010, bedømte vælgerne ham til kun at levere en jævn præstation med adskillige fejl og mangler, hvilket blev takseret med 4,0 i årskarakter.

I 2011 forbedrede han sig, og vælgerne belønnede ham med 5,5 i gennemsnitskarakter. I år kravler Lars Løkke Rasmussens årskarakter et lille nøk opad til 5,6.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) går for andet år i træk tilbage i karakterbogen. Hendes præstation bedømmes til 4,0 på karakterskalaen, skriver Ugebrevet A4.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og medierne dyrker billedet af 'ledere' og 'kendisser'. Jeg har ingen sympati for de Konservative, men dette medie fokus på popularitet og smart taktik er usmagelig . I stedet for at diskutere substantielle problemer, diskuterer man med forkærlighed personer, taktik og 'sager' . Hele vores politik bliver reduceret til en X-faktor konkurrence.

Der er vist et betydeligt underskud af talent i den konservative folketingsgruppe.

Det kunne hjælpe noget hvis f eke Lene Espersen og Brian Mikkelsen undlod at genopstille.

(Gennemsnitsniveauet i Folketinget som helhed ville også blive generelt styrket derved.)

Bjarne Falk Rangård

Lars Løkke Rasmussens popularitet må bero på at han stort set intet har sagt eller gjort i meget lang tid.

Men når så stort et parti beholder ham må han vel du til et eller andet.

Og alle kan jo lide tanken om at det ikke må blive dyrere at være dansker.

Jeg er ikke konservativ, men Lars Barfoed prøver at være seriøs fremfor utroværdig populist.

Det giver ikke pote i pressens overfladiske og person fikserede håndtering af politik.

Niels Engelsted

Det er blevet et problem at omspænde både kongetro og fanatiske liberalister, store landbrugsstøttede godsejere med stor landbrugsstøtte og klemte kioskejere, borgerlig anstændighed og hæmningsløs egoisme, socialt ansvarlige borgerlige og hæmningsløse børshajer, erhvervsopbyggere og virksomhedstømmere, kærlighed til det nationale og fuld fart på det globale, ansvarlig bekymring for klimaet og fuld fart på rovdriften af ressourcerne, paternalistisk omsorg for småkårsfolk og afvikling af velfærdsstaten.

Men det kan man altså ikke bebrejde Lars Barfoed.