Sådan vil Grønland lokke minejægere til

Grønlandske politikere har vedtaget en såkaldt storskalalov, som åbner for fremmed arbejdskraft.
11. december 2012 kl. 18:31Opdateret 11. december 2012 kl. 18:45

En ny lov skal gøre Grønland attraktiv for de enorme udenlandske mine- og industriselskaber, der står på spring for at komme i gang med milliardstore investeringer i det kolde land. Der er tale om den såkaldte storskalalov.

Her er de vigtigste punkter i loven, som politikerne på Grønland vedtog i fredags.

* For at et projekt er et storskalaprojekt og dermed omfattet af loven, skal projektets anlægsomkostninger overstige fem milliarder kroner.

* Efter forslaget skal bygge- og anlægsarbejder udføres af et privat projektselskab, der skal organiseres som et aktieselskab med hjemsted i Grønland.

Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft

* Der kan ansættes udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen efter udenlandsk overenskomst. Dermed skal loven forhindre, at selskaber fravælger Grønland på grund af lønniveauer og overenskomstforhold.

* Udenlandsk arbejdskrafts mindsteløn skal svare til den grønlandske mindsteløn (pt. 80 kroner).

* Lønnen kan dog være lavere, fordi arbejdsgiver kan fratrække kost og logi, beklædningsudgifter, frirejse, forsikring mv.

* Vilkår for udenlandske ansatte må ifølge loven ikke stride mod Grønlands internationale forpligtelser og de retsregler, der gælder i Grønland.

* Spørgsmålet om ansættelse af udenlandske arbejdskraft har undervejs stor debat. Den endelige lov indeholder dog visse forbedringer for den udefrakommende arbejdskraft. Det handler om, at der er grænser for, hvad der kan trækkes fra i lønnen, og at lønnen skal offentliggøres.

Miljø og socialt ansvar

* Der skal udarbejdes en række rapporter, og på den baggrund skal selskabet lave en trepartsaftale mellem selvstyret, kommunen og projektselskabet. Det handler blandt andet om mål for anvendelse af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder.

Hvis den udenlandske arbejdskraft skal have lov til at komme til Grønland, kræver det tilladelse fra Danmark.

Storskalalovens regulering af udenlandsk arbejdskraft afviger nemlig fra de vilkår, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af i dag.

Justitsministeriet er i øjeblikket i kontakt med de grønlandske myndigheder med henblik på at indlede den proces, der skal foregå i Grønland forud for fremsættelse af et dansk lovforslag.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Himmel !

Nu har vi levet fedt og godt af, at produktionen af godt Danish Design er foretaget af billig, udenlandsk arbejdskraft ... langt borte fra Danmark. Det begyndte vist allerede i 1970'erne, da Ikast blev tømt for dejlige syersker ... jeg er næppe den eneste, de husker denne katastrofe ?

At den billige, udenlandske arbejdskraft nu kommer til Danmark ...

What is the problem ?

* Lønnen kan dog være lavere, fordi arbejdsgiver kan fratrække kost og logi, beklædningsudgifter, frirejse, forsikring mv.

Det er præcis sådan moderne slaveri ser ud

Michael Kongstad Nielsen

Det er vel ikke slaveri, sålænge arbejderne begiver
sig derhen frivilligt, og kan sige op og rejse hjem, eller finde et andet job i landet.

Per Jongberg: Problemet består vel i at det kan blive en glidebane. Hvis vi kan lave en særlov for Grønland kan vi vel også lave en særlov når kineserne kommer og vil ind på de det danske arbejdsmarked? Hvis en kineser vil udføre dit arbejde til en brøkdel af din løn, er der vel ret beset ikke noget galt i at ansætte ham i stedet? Eller hvordan?

Michael Kongstad Nielsen

Kineserne syr allerede det tøj, I går i, og fremstiller
de fladskæme og smartphonekomponenter, I sidder og piller ved, til en endnu lavere løn, men det tænker vestlige moralister ikke over, sålænge det foregår langt væk.

Det bliver spændende at se - om det socialistisk ledede Selvstyre kan opstille tilsynsmyndigheder, der kan bide skeer med de multinationale og statsejede virksomheder fra stormagten Kina - det rent fysiske magtforhold mellem fem tusind kinesiske statsarbejdere og de grønlandske tilsynsmyndigheder giver ikke gode odds.

Hvad vil man stille op i Nuuk - hvis ens tilsynsmyndigheder simpelthen formenes adgang til de forskellige sites - trommedanse?

Michael Kongstad Nielsen

Der er vist ikke tale om statsarbejdere.
Og jeg tror, Grønland har rigtig godt styr på disse myndigheds-ting, hvor de har allieret sig med al nødvendig ekspertise fra alle store lande i lignende situationer, samt fra Danmark.

Michael Kongstad Nielsen: Med alt respekt, det har intet med moral at gøre. Sagen er nu engang den at arbejdere på dårlig eller ingen overenskomst er en trussel mod de hævdvundne rettigheder og vilkår, som fagbevægelsen i Danmark har kæmpet for i mange år.

Om kinesere vil bygge smartphones til en elendig løn er ikke et anliggende for den danske fagbevægelse. Det er et anliggende for det kinesiske folk og deres fagforbund.

Kongstad,

jeg tvivler ikke på entusiasmen, men på at kapaciteten er til stede hos de håndfulde grønlandske embedsmænd, som skal forestå de konkrete og pratiske tilsyn med disse durkdrevne multinationale og kinesiske statsvirksomheder - når der stort set kun har været dansk-grønlandske statsejede mineselskaber i landet hidtil - glem ikke størrelsesforholdet ville svare til - 500.000 kinesiske arbejdere blev udstationeret i Danmark koncentreret på nogle få selvkørende sites - det ville også være en mundfuld for danske myndigheder.

Michael Kongstad Nielsen

Lars R. - glem heller ikke, hvor stor Grønland er
rent fysisk. Jeg er tilhænger af en positiv tilgang til selvstyrets arbejde med at klare den internationale interesse for undergrunden.

@Anders Feder

Det hænger jo ikke helt sammen, at en dansk arbejder på den ene side gerne gør sin nabo (f.eks syersken, som en nævner) brødløs ved at købe sit tøj billigt i Kina, men samtidig himler op hvis en grønlænder hyrer en billig minearbejder i Kina.

Men du har nok ret i, at det egentlig ikke handler om moral.
Måske snarere kort- eller snæversyn?

Så måske fagbevægelsen burde forklare sine medlemmer konsekvenserne af deres eget forbrug noget bedre?
Man kunne jo kalde det f.eks "Solidaritet i indkøbskurven".
(det bliver bare svært)

Nic Pedersen: Ja, vi / danskere i almindelighed er kortsynede på mange områder. Men det burde ikke være et argument for at være det på endnu et område.

Mads Kjærgård

Synes det er et moralsk problem at vestens velstand bygger på andres slavearbejde, det samme synes jeg vil gøre sig gældende for Grønland! Man skal ikke ønske sig noget for andre, som man ikke kunne tænke for sig selv! Og jeg kunne ikke tænke mig at slave for at gøre andre rige!

* Lønnen kan dog være lavere, fordi arbejdsgiver kan fratrække kost og logi, beklædningsudgifter, frirejse, forsikring mv.

Det er udnyttelse af arbejdskraft efter gammel feudalistisk opskrift så det batter og ender med en hær af slaver der skal arbejde i døgndrift så de får råd til at fortsætte med at arbejde!

Selv en offentliggørelse af lønforholdene vil ikke kunne forhindre dette så længe der ikke reguleres hvor meget man må tage for kost og logi og disse omkostninger kobles fra mindeslønnen.

Danmark får rollen som slavernes opsynsmænd.

Godt gået, Grønland!

Peter Jensen, det er ikke en gang moderne slaveri men rigtig god gammeldags slaveri med stavnsbinding og det hele. Jeg har faktisk selv prøvet den slags i 1970'ernes Tyskland, som minør i Metro-byggeriet i Frankfurt, hvor byggefirmaet tog så høj en husleje for et rum med 4 kojesenge, stole og bord at der ikke blev tilstrækkelig løn tilbage for at kunne rejse fra lortet.

Samtidigt blev vi snydt med akkorderne ved at firmaet løj om de faktiske geologiske forhold som skulle dække over den alt for lave akkord.

Byggeledelsen fortalte at de bedre forhold, som ville give en god løn med samme akkordsats var lige om hjørnet og så ville vi tjene kassen.

Heldigvis kunne jeg læse de geologiske kort der var hangt op i byggeledelsens kontorer så fidusen gik hurtigt op for mig.

Dengang kunne jeg, med hemmelig støtte fra byggelederens sekretær som det lykkedes mig at charmere over til min side, bringe sagen for arbejdsretten og det endte med et forlig hvor jeg og mine kammerater fik en klækkelig godtgørelse.

Den mulighed har de kinesiske slaver næppe.

Da man uanset udfald selv skal betale omkostninger for proces i arbejdsretten havde jeg simpelt hen ikke råd til at gå i retten hvilket måske havde forhindret at firmaet kunne gentage manøvren med andre.

Dengang var det ikke kinesiske slaver man importerede men marokkanske, og jeg og mine kammerater blev straks erstattet af et hold frisk importerede marokkanere.

Sjovt nok var huset hvor vi var indkvarteret til fantasipris ejet af den tyske fagforening som var med i legen om at udnytte de uvidende udenlandske arbejdere.

Det er, hvad man opnår, når man afstår fra stadig mere automatisering, fordi man lader et lille mindretal løbe med pengene.
Var der tale om en fælles interesse i samfundet, ville arbejdet i langt højere grad - også faren taget i betragtning - foregå gennemautomatiseret. Kinesiske lønninger er en stor belastning for udviklingen af løsninger, der ikke behøver menneskelig arbejdskraft i væsentligt omfang, men som reelt er langt mere rationelle.

Vi burde allerede for årtier siden have kunnet forvente et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Danmarks og Grønlands Undergrund om udviklingen af den type teknologi til de tyndt befolkede dele af Rigsfællesskabet - og på den måde have været uden behov for indvandret arbejdskraft, men i stedet at stå med en eksporterbar teknologi, der belaster mennesker i langt mindre grad.

Peter,

Mon ikke de gigantiske mineselskaber, der har milliarder til rådighed til forskning og udvikling, og som har en egeninteresse i både at holde udvindings omkostninger og arbejdsskader på et minimum, er de bedste til at udvikle disse teknologier - måske i samarbejde med TI og andre?

Det har for mig været ganske lærerigt at følge udviklingen af Lynas' Mt Weld projekt i Australien igennem de seneste år.

Lynas er for tiden det største og mest fremskredne projekt for udvinding af "rare earths" uden for Kina.

De har rapporteret offentligt kvartalsvis omkring projektets fremgang, hvor de blandt andet har rapporteret om tab af mandetimer som resultat af arbejdsulykker - nær nul.

Det har også været interessant at se, at som process delen som skal foregå i Malaysia er ved at blive færdiggjort, har firmaet været udsat for gevaldig politisk hetz fra lokale aktører, uanset at firmaet har levet op til alle international miljømæssige krav man kunne forestille sig, hvilket har forsinket projektet.

Samtidig med den udvikling er koncentrationen af mine rettigheder i Kina blevet mere centraliseret, med stærke ejerinteresser fra bl.a. topfolk i det Kinesiske Kommunistparti.

Der skal ikke meget forestillingsevne til at se en sammenhæng mellem de to ting, især når man ved, hvor stor kinesisk indflydelse der er i Malaysisk politik.

Se iøvrigt mere på Lynas egen hjemmeside

http://lynascorp.com/index.asp

Flemming Andersen

Danmark har pumpet en masse millioner op til Grønland i tidens løb og som tak blevet beskyldt for at opføre sig som kolonimagt.
Rigtigt er det, at vi ikke har formået at gøre alting rigtigt.

De samme mennesker som så har beskyldt os for at kolonisere Grønland, har så nu suveræn retten til deres undergrund.
En suverænitet vi vel ikke engang selv som EUmedlemmer kan opvise helt magen til.

Så kunne vi måske nu stadig have retten til i rigsfællesskabets navn, forbeholde os retten til at man fra Grønlandsk side behandlede de gæstearbejdere der måtte komme, på ordentlige vilkår. Altså de vilkår der normalt er gældende for Grønland.

Der er ingen grund til at tro en anmodning fra Danmark om dette forhold, skulle blive taget ilde op af Grønlands fuldt udbyggede og velfungerende demokrati.

Skulle det vise sig at Grønland allivel skulle vælge at lave aftaler med andre lande, for at få lov til at drive rovdrift på egen naturs resurser og gøre det med underbetalt arbejdskraft med dårlige arbejdsforhold, så har vi selvfølgeligt retten til at lægge det nødvendige pres på Grønlænderne, hvis vi tør nu de har værdier i undergrunden.

Der er jo ikke grund til at vi sidder og ser på at Grønlænderne opfører sig som fortidens koloniherrer?

Det er ikke et spørgsmål om vi ville turde, fordi Grønland nu har i udsigt til ressource rigdomme Flemming, det er et spørgsmål om Danmark vil turde lægge pres på Grønland, når der ligger kinesiske interesser bag. Vi ved jo godt, hvordan Kina reagerer med frådende vrede, når man tillader at ytre sig kritisk over for dem. Desværre er det allerede tydeligt i HTS's reaktion

Rasmus Kongshøj

Jeg har intet imod at udlændinge kommer til Danmark eller Grønland og arbejder. Blot skal det foregå på en dansk eller grønlandsk overenskomst. Alt andet er skruebrækkeri.

Martin B. Vestergaard

Tja om ti år sidder vi nok og diskuterer hvor alle de mange penge mineselskaberne investerede blev af, og hvorfor Grønland, ligesom Zambia, ikke fik noget som helst ud af værdierne i sin undergrund.

Sjovt nok vil mineselskaberne nok ende med at have udgifter der overstiger indtægterne, så deres skat i Grønland bliver 0. Det er set før og bliver set igen.

@ Til flere :

" Kineserne syr allerede det tøj, I går i, og fremstiller
de fladskæme og smartphonekomponenter, I sidder og piller ved, til en endnu lavere løn, men det tænker vestlige moralister ikke over, sålænge det foregår langt væk", skriver Michael Kongsted Nielsen

Lige netop !

Når det foregår omme på den anden side, koster det også danske jobs, og det har det gjort i årtier ... så det er sgu da hykleri af værste skuffe, at himle op over "kinesiske arbejdere" i Danmark.

Eller forklar mig lige den "moralske" forskel !