BLÅ BOG: Her er den nye direktør for Novozymes

Blå bog om Peder Holk Nielsen, som fra april er den nye topchef i Novozymes.
21. januar 2013 kl. 09:45

* Peder Holk Nielsen er født 24. august 1956.

* Han har en kandidatgrad og en Ph.d. i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet samt en HD i international forretningsledelse fra Copenhagen Business School.

* Han er i dag koncerndirektør med ansvar for Enzyme Business. Den stilling har han haft siden 2007.

* Til april overtager han stillingen som administrerende direktør i Novozymes efter Steen Risgaard.

* Peder Holk Nielsen har været i virksomheden siden 1984, da Novozymes stadig var integreret del af Novo. Han startede som produkt manager i enzym divisionen i Novo.

* Herefter følger en lang karriere i Novo Industri/Novo Nordisk. I 2000, hvor Novo blev delt i tre selvstændige selskaber, fortsatte Peder Holk Nielsen i Novozymes.

* Peder Holk Nielsen haft en række ledende stillinger inden for forretningsudvikling, forskning, kvalitetssikring og salg og markedsføring.

* Den nye topchef i Novozymes er desuden medlem af bestyrelserne i Hempel A/S og LEO Pharma A/S.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu