1960: Briterne tager initiativ til at oprette frihandelsorganisationen Efta - en ren handelspolitisk alliance mellem Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal.
1963: Den franske præsident Charles de Gaulle nedlægger veto mod britisk medlemskab af EU's forløber, EF. Han anklager Storbritannien for at have en indgroet fjendtlighed overfor den europæiske konstruktion.
1973: 10 år efter det franske veto træder Storbritannien dog ind i EF - sammen med Danmark og Irland.
1975: 67,2 procent af de britiske vælgere siger "ja tak" til at forblive i EF, efter at premierminister Harold Wilson har genforhandlet betingelserne i medlemskabet.
1984: Med de legendariske ord "Jeg vil have mine penge tilbage" får den konservative premierminister Margaret Thatcher den britiske rabat i hus. Det betyder, at Storbritannien stadig i dag får rabat på det kontingent, de betaler til EU.
1990: EU-landene vedtager Schengenaftalen, der ophæver paskontrollen mellem medlemslandene. Storbritannien stemmer imod og står stadig uden for Schengen-samarbejdet.
1991: Premierminister John Major holder Storbritannien uden for det nye europæiske monetære system med euroen som fællesvaluta.
1997: Tony Blair bliver premierminister, og Storbritannien får en ny, positiv tilgang til EU.
2005: Blair leder de svære forhandlinger om EU's langtidsbudget og går i sidste ende med til en reducering af den britiske rabat.
2011: Den konservative premierminister David Cameron nedlægger veto mod at ændre i EU-traktaten, så medlemslandene bliver forpligtet på stram budgetdisciplin. Dermed må de andre medlemslande aftale finanspagten uden om EU-samarbejdet.
2012: Cameron truer med at nedlægge veto mod EU's langtidsbudget for 2014-20. Forhandlingerne bryder sammen. De genoptages på et topmøde 7. februar 2013.
2013: Cameron lover i en længe ventet tale en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet senest i 2017 - efter at han har genforhandlet aftalen med EU. Han opfordrer selv til fortsat medlemskab af EU.
Kilde: DPA og EU-oplysningen.
/ritzau/
