Sprogprofessor: Derfor er fjumreår et problematisk ord

Der findes mange eksempler på, at politikere opfinder nye ord, når der skal argumenteres for besparelser.
4. januar 2013 kl. 11:59Opdateret 4. januar 2013 kl. 12:05

Fredag har både politikere, erhvervsliv og journalister flittigt brugt ordet "fjumreår" om det ekstra år med SU, som studerende har til at færdiggøre deres uddannelse.

Ordet er kommet i fokus, fordi regeringen angiveligt er på vej med et forslag om at afskaffe eller halvere det ekstra studieår med SU - det såkaldte fjumreår.

Men benævnelsen er ødelæggende for debatten, mener professor i retorik Christian Kock fra Københavns Universitet.

- Det er problematisk, at den politiske meningsdannelse skal ske på grundlag af plusord og minusord og ikke på grundlag af argumenter, siger han.

- Befolkningen skal i stedet kunne tage stilling på baggrund af argumenter og ikke bare ud fra de farvede ord.

Regeringen vil til foråret fremlægge en omfattende reform af SU-systemet, og derfor skal vi forvente at høre både "fjumreår" og "cafépenge" igen og igen den kommende tid, mener professoren.

- Det er nogle ord, som har en holdning til sagen indstøbt. Det ligger i ordet, at det er useriøst. Så når du i en undersøgelse spørger folk, om man bør skal have lov til at have et fjumreår, så er det jo med til at pakke kortene.

- Hvem går ind for, at unge skal have et fjumreår og have penge til at gå på café, spørger han.

Nyrup-regeringen forsøgte et lignende kneb med bruttoskatten, som man vil sælge som om, den ikke var en skat, men et "arbejdsmarkedsbidrag".

- Det mislykkedes, blandt andet fordi Venstres Anders Fogh Rasmussen hamrede fast, at det var en skat. Så det er vigtigt, at ordet laves på en smart måde, siger Christian Kock.

SU koster på nuværende tidspunkt årligt 17 milliarder kroner, og regeringen har bebudet, at reformen skal bidrage med to milliarder årligt til statskassen.

Det skal ske gennem besparelser på SU og ved flere skatteindtægter, hvis de studerende kommer hurtigere igennem.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det bedste, man som studerende kan gøre, er at sætte sig ind i så mange fag som muligt. Det kræver tid, men da det også er lige præcis denne beskæftigelse med fagområder, der er opgaven for den studerende, gør det ikke noget. Det er det modsatte af at fjumre.

Flemming Andersen

Så er der vist gang i tæppebombningen af SUsystemet.
Jeg må foreslå at studerende graver et hul i jorden og håber det trækker over.

Andet er der vist ikke at gøre når propagandamaskinen er i gear.

Alan Strandbygaard

HVEM opfandt ordet 'fjumreår'?

Det var velsagtens en der mente at det ville bibringe debatten en nedladende retning.

Hvorfor ellers bruge ordet 'fjumre'?

Randi Pedersen

Er det ikke bare et tegn på dumme fordomsfulde politikere der ligger mere betydning i et opfundet nedladende ord end den egentlige debat de er for dumme til at forstå og vurderer?

Tja vi sætter jo selv kravene til politikere så hvis det er nogle dumme pader, er det fordi befolkningen generelt er for dumme til demokrati.

Fjumreåret er en (små)borgerlig, polemisk betegnelse, som lydlist klikker på plads i den neokonservative/neoliberale tænknings betydelige newspeak-arsenal. Hér finder vi retoriske fætre & kusiner som ældrebyrde, skattetryk, ledighed, fritvalg m.m. - altsammen forenklende fraser uden objektiv kvalitet, hvilket retter blikket bestemte, subjektive steder hen. I bemeldte tilfælde kan en fornuftig redundanstænkning dermed blive kvast i forbrugerismens bogholderiske blændværk, hvormed stemningsmålinger foretaget i 'den danske befolkning' kan forsyne 'effektiviseringerne' med et skær af demokratisk opbakning.

lydlØst

Flemming Andersen:
Burde vi ikke istedet støtte at studerende overalt i landet indleder aktioner mod disse strømninger? Om nogen må de studerende vel være ... eller alternativt gøres ... opmærksomme på at deres generelle levevilkår sættes (yderligere) under pres.

jens peter hansen

Ja når en professor fortæller at et folkeligt udtryk er nedladende så er det det også. Hvad med Lorteøen om Amager, Nørrebronx om Nørrebro, Djævleøen om Sjælland, speltmødre og klidmostre, Caffe-lattepartiet osv. Det er Folketinget der skal tage stilling, ikke befolkningen. Så lad os da endelig beholde de mundrette udtryk.

Jens Andersen

Jeg foretrækker at kalde det kompetenceår, men det er nok for sent at ændre diskursen. Dertil er den fordummende folkestemning for stærk.

Jeg er selv et år (godt og vel) forsinket i mit studie, og det år brugt på at øge kompetencerne på flere områder. Det er nok de færreste, der lægger sig på sofaen i 12 måneder, alene fordi man kan. Så meget får man heller ikke i SU...

På nogle studier - inklusiv mit eget (Kinastudier) - er det nødvendigt at bruge tid på andet end at gå i skole, og hvis man afskaffer kompetenceåret, så får man dårligere dimittender ud af det.

Jens Falkesgaard

Der er masser af den slags eksempler; "lykkepiller" og "forklædetillæg" kan nævnes som supplement til de allerede fremhævede.

Det er dybt usagligt, og brugen af sådanne gloser burde, i sig selv, være diskvalificerende for enhver debattør/politiker.

Det er forstemmende at overvære.

Flemming Andersen

Peter Jensen

Du mener at vi burde være mere solidariske med de studerende fordi de er vor fremtid end over for de lønmodtagere udsat for dagpengeforringelserne der har betalt for studierne,
eller over for de syge der mister sygedagpengene efter et år,
eller over for kontanthjælpsmodtagerne,
eller de ældre hvis hjemmehjælp der forsvinder ??

Jamen det kan da godt være du har ret.

Jeg tror så ikke de unge mennesker skal forvente mere solidaritet end den de har udvist, mens verden gik forbi og de hørte musak på Ipaden.

Men organiser du noget så kommer jeg gerne.

Flemming Andersen:
Det ene udelukker vel ikke det andet, og jeg adresserede blot opfordringen til de studerende om at gemme sig for kugleregnen indtil den forhåbentligt ophører. Det gør den jo næppe.

Vedr. ordet "fjumreår":

Jeg har googlet lidt og fundet frem til at ordet dukker op for første gang under Nyrup Rasmussen II regeringen.

I 1996 og 97 i forb. med et år på Højskole bl.a. her:

1997 Sabbatår er i orden Bertel Haarder

Hvordan forholder du dig til det såkaldte" fjumreår"?"Jeg vil godt sige med det samme, at det ikke vil være muligt at finde et citat fra mig, hvor jeg siger 'fjumreår'. Så vil det i hvert fald være for at nedgøre ordet. Jeg har faktisk selv haft et sabbatår - man skal jo passe på, hvad man siger…

og senere:

1.2.1999: Højskoleforstander Poul Erik Søe : Selveste udlandet roser spildtid og fjumreår -
OECD gokker Margrethe Andendags og statsministeren
:

"Så står Margrethe Andendags bag busken og evaluerer sammen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, for statsministeren har jo lige sagt, at danske unge har alt for megen spildtid, når de læser, og at de har alt for mange fjumreår. Det viste sig ganske vist senere, at han selv havde en usædvanlig lang studietid, men da ikke enhver skal være statsminister, så skal i hvert fald vor tids unge fjumre mindre og ikke spilde tiden".

"- Det mislykkedes, blandt andet fordi Venstres Anders Fogh Rasmussen hamrede fast, at det var en skat. Så det er vigtigt, at ordet laves på en smart måde, siger Christian Kock."

Enten skal ordet laves smart, eller også skal der være konsensus raden rundt.
Og det er der.

Flemming Andersen

Peter Jensen

Jamen så.

Tror du selv på at de studerende vil kunne organisere noget selv, der vil ændre noget over for den mediestorm der nu vil komme og "nødvendiggøre" og retfærdiggøre" en "Reform", så staten kan spare lidt kroner på SUen også??

Det tror jeg ikke, selvom jeg gerne så det.

Jeg så heller ikke nogen opbakning det rykkede noget, da efterlønnere, dagpengemodtagere o.s.v. var igennem samme mediemaskine.

Derfor foreslog jeg (sarkastisk) at når alle andre nedskæringer er slugt råt af både befolkning og presse, så er det nok også muligheden for de studerende, selvom alle påstår at uddannelse og større viden er vejen frem.

Er du så også med på min mening, eller mere pindehuggeri??

Flemming Andersen:
Jeg kan sagtens forstå din sarkasme - og såmænd også din pessimisme hvad angår berørte gruppers muligheder for selv at forsvare egne muligheder og vilkår ... og præcis derfor mener jeg at det er vigtigt med en udtalt og udbredt solidaritet i både små og større fællesskaber. Ellers fortsætter den depressive udvikling jo bare, fra hus til hus og mark til eng.

Flemming Andersen

Peter Jensen

Vi er så enige om det hidtidige forløb og mulighederne uden en solidarisk indsats.

Jeg kan sagtens tilslutte mig vigtigheden af at "nogen" gør noget, ellers bliver det heller ikke gjort i denne omgang og på et tidspunkt når besparelserne hele vejen rundt.

Med henvisning til de initiativer der allerede kunne være foretaget af fagbevægelser, sammenslutninger og andre foreninger vil jeg også håbe denne vigtighed bliver synlig for flere om ikke i denne omgang, så når næste sparerunde går i gang.......eller næste igen.

"Nogen" må jo gøre noget, nå nu regner det igen.

Heinrich R. Jørgensen

Alan Strandbygaard:
"HVEM opfandt ordet ‘fjumreår’?"

Det handler nok snarere om hvem der begynte at ANVENDE ordet i den pågældende betydning.

Svaret er (formodentligt): Berlingske Tidende, i 1991.

Se under betydning 2.

Toke Ernstsen

Jeg mener at kunne huske ordet fjumreår tilbage fra min ungdom i slutningen af halvfjerdserne/begyndelsen af firserne. Og som jeg husker det, brugte man dengang betegnelsen for tiden fra man forlod gymnasiet og til man påbegyndte et studium. Uanset om der var tale om 1, 2, eller flere år imellem.

jens peter hansen

Fjumreår er da når man er begyndt på en uddannelse og enten skifter eller forlænger uddannelsen. Årene efter studentereksamen kaldes sabatår. Også selvom mange arbejder som gale.

Niels Engelsted

Der kan man se. Jeg har altid i ordet fjumreår hørt en tolerant, generøs og kærlig erkendelse af, at det kan være svært at få det hele rigtigt på een gang. Det er så i orden, lille ven. Men kom nu videre.

Når politikere--og deres samarbejdende medier--nu bruger ordet i deres nye nedskæringsfelttog, betyder det selvfølgelig det modsatte af tolerant, generøst og kærligt, det kan jeg sagtens høre.

Steffen Gliese

Den tanke, at man overhovedet kan spilde tiden, er mærkværdig.
Man kan også studse over den i relation til afbrudte studier - åbenbart tror folk, at man glemmer det, man har nået at lære, når man ikke tager det hele; men måske skal man ikke bruge det hele, eller får andre interesser af det, man allerede har læst. Det er jo meningen, at ens viden og indsigt skal vokse, ikke?

Steffen Nielsen

Først presses de unge til at vælge en uddannelse hurtigt efter gymnasiet, ved at ens karakterer ganges op hvis man er hurtig. Når de så vælger forkert fordi de skal hurtigt igang, straffes de igen ved at man nu ønsker at fjerne den mulighed der var for at skifte til et andet studie og stadig have SU under resten af uddannelsen. Det er ikke fordi folk ikke laver noget i disse 6 år, men fordi mange ofte fortryder deres førstevalg af uddannelse. Jeg har selv skiftet uddannelse og det er sgu ikke fordi jeg var doven, men fordi det tager tid at finde den rigtige uddannelse. Jeg tvivler meget på at man får folk hurtigere igennem ved at fjerne det 6 års SU, det vil bare gøre at de der vælger forkert enten skal arbejde ved siden af eller tage lån for at komme igennem studiet. Desuden er ordet fjumreår skrækkeligt, der er ganske stor sandsynlighed for man ikke finder den rigtige uddannelse fra starten, det har intet at gøre med at fjumre.

jens peter hansen

Selvfølgelig skal SU'en ikke bare sådan fjernes. Studiet kan naturligvis tage længere tid end forventet. Man kunne jo gå hen at dumpe. Mange bruger meget lang tid på at færdiggøre deres studium og det kunne måske forkortes, hvis undervisningen på læreanstalterne blev lagt lidt om. Det er interessant at mange uden videre er helt med på at studenterne kan bruge forskellig tid på at opnå en tilstrækkelig indsigt, mens man himler op om at eleverne i folkeskolen, som stort set alle bruger den samme tid når de udskrives af skolen ikke har samme standpunkt, samme færdigheder og tilstrækkelige kundskaber.
Her er dommen ubarmhjertig: Skolen svigter. På universitetet hvor der er højere til loftet siger man, nåh ja det går nok. Tag dig god tid.

Toke Ernstsen

En uddannelse bør ikke sprænges i 'ud hurtigst muligt uden dannelse'. Men det er sket, fordi erhvervslivets interesser først og fremmest skal tilgodeses. Tæt forfulgt af samfundsøkonomien.

Men hvor ville det da have været befriende, om vi blot turde erkende, at uddannelse ikke kun er vejen til ét enkelt mål, nemlig karrieren, den glorværdige selvforsørgelse, men at den også er en dannelsesrejse, en del af udviklingsvejen for det unge menneske, og at den hellere må tage den tid, den ta'r, end at blive forceret af overordnede, teoretiske 'hensyn' som erhvervslivets behov (i en tid med stigende arbejdsløshed?) og samfundsøkonomien.

Når uddannelse og job/karriere låses så fast sammen, som det er tilfældet nu, reduceres uddannelsen ikke kun i tid, men også i kvalitet. Livskvalitet. Og hvorledes det påvirker de studerende gennem resten af livet, kan vi kun gisne om for nuværende. Men udelukkende positivt må det nok ikke forventes at blive.

Det rummelige samfund er snart stendødt, fejet som en anden lort ind under det økonomiske gulvtæppe. Egentlig burde vi skamme os.