Tv-selskab bag demonstration: Vil ikke tolerere hetz fra DR

Ulrik Haagerup taler usandt, lyder anklagen fra tv-selskab. DR vidste, at demonstration var iscenesat.
5. januar 2013 kl. 17:37Opdateret 5. januar 2013 kl. 18:40

Produktionsselskabet Larm Film tager nu til genmæle mod den kritik, selskabet har været udsat for, efter at det er kommet frem, at selskabet stod bag en fingeret demonstration mod ledelsen i den daværende EBH-Bank.

Sagen er blusset op, fordi journalister fra TV-Avisen brugte billeder fra den iscenesatte demonstration som om, der var tale om en ægte og spontan demonstration.

Det fik DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup til at fastslå, at en fiktiv demonstration strider mod dokumentargenrens grundsten og dermed DR's programetik. Derfor dropper DR at vise programmet, som optagelserne skulle bruges til.

- En dokumentar i almindeligt journalistsprog betyder, at man følger og registrerer virkeligheden. Man forsøger at afdække virkeligheden. Man forsøger ikke at konstruere den. Alene derfor kan der ikke være tale om en dokumentar, siger Ulrik Haagerup.

Men det vil Larm Film ikke finde sig i. Selskabet mener, at Haagerup forsøger at dække over TV Avisens fejlagtige indslag ved at svine Larm Film til som utroværdige.

- Vi på Larm Film lever af vores troværdighed og kan ikke længere tolerere Haagerups hetz mod os, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Selvom det kan virke besynderligt, at en dokumentarfilm iscenesætter demonstrationer, så er det en del af programmets koncept, forklarer Larm Film

Selskabet afviser, at det forsøger at få det til at ligne en demonstration.

- Sagens kerne er, at DR har bestilt et journalistisk program, der afdækker systemer i Danmark og samtidig giver befolkningen mulighed for at komme til orde, forklarer Larm Film.

Det indebærer i det konkrete program, at Larm Film sammen med borgere fra Fjerritslev forsøger at få ledelsen af den krakkede bank i tale, blandt andet ved at møde op med store papskilte uden for den bygning, hvor de tidligere bankfolk skulle for retten.

- Vi har aldrig lagt skjul på, at det er os, der tager borgerne med, vi gør i vores program en dyd ud af at lave skiltene sammen med borgerne og hele aktionen handler som sagt om, at lade borgerne komme til orde, skriver selskabet.

Som dokumentation for anklagerne har tv-selskabet offentliggjort et kort videoklip, hvor programmets vært Adam Dyvig Tatt på en parkeringsplads forklarer den forhenværende bankdirektør, at Fjerritslev-borgerne gerne vil tale med ham.

Tv-værten bruger formuleringen "Jeg kommer fra DR. Jeg har taget nogle borgere med".

I billedet ses en mikrofon fra TV-Avisen, hvilket ifølge Larm Film dokumenterer, at TV-Avisen var klar over, at det var Larm Film, der havde arrangeret optrinnet.

- TV-Avisens medarbejder vidste, at det var borgere vi havde taget med, og at han var på parkeringspladsen, skriver Larm Film.

Det strider mod den forklaring, nyhedsdirektør Ulrik Haagerup gav Ritzau lørdag formiddag.

- Det var en freelancefotograf for TV2, der filmede, at demonstranterne blev instrueret af produktionsselskabet. Det skete på en parkeringsplads, hvor vi ikke var til stede. Så vi havde ikke en jordisk chance for at vide, at det ikke var virkelighed, sagde han.

- Det er stadig en kæmpe brøler, men vores medarbejdere har ikke handlet i ond tro.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

På kort tid har Ulrik Haagerup gjort sig så umulig, at han bør fratræde. Lad os få en ny chef for DR, der ikke er kompromitteret af arbejde for en ideologisk dagspresse. Kurt Strand, f.eks.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

så kan man seor meget man kan stole på den Danske presse, stå ikke tilbage bare det for noget bare det giver seere eller det sælger aviser, så kan sandhedde komme i anden række, men så den er det vel hele vejen rundt ikke kun i DR.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

I gamle dage var der et-eller-andet sted paa fjernsynsapparaterne en lille knap. On/ Off hed den vist, og kan du ikke finde den, saa tag et godt greb om ledningen og hiv til.

For 40 aar siden var der endnu en vis forhaabning til dette i princippet fortraeffelig medie.

Personligt har jeg hevet ledningen ud for aar tilbage. Det var simpelthen for vammelt .... Jeg kan forsikre tvivlere om, at det er muligt at leve uden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Taenk engang om 1,5 Mio husstande hev stikket ud ud. I bare en maaned.

Let og simpelt og ingen vil doe eller blive beskadiget ..., men hvad ville mon konsekvenserne blive ?

En blodloes revolution ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Per

jeg ser fjernsyn meget sjældent... og i de bider jeg ser det.... ser det mere og mere afskyeligt ud det der kommer ud af den kasse.... man kan næsten kun blive en åndeløst dumpap af at se det lort hver dag...de prøver jo at fratage mennesker evnen til at tænke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

@ Brian Petersen skriver:

" ... de prøver jo at fratage mennesker evnen til at tænke ..."

Og det er vist lykkedes ud over al forventning ... og derfor er der jo nok ikke1,5 Mio husstande, der ville kunne "leve" uden TV.

Gad vide, hvorledes de "lever" med TV ?

Og dog, nej, maaske er jeg bedst tjent med ikke at vide det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Jeg tror, at det er altid kloge Michael Christiansen.

Ulrik Hågerup er om ikke den tykke pige så den tykpandede og uvederhæftige underchef, der får topchefen til at se rigtigt godt ud i sammenligning. Christiansen vinder, hvad enten han skal fyre Hågerup, som Ekstrabladets chefredaktør forlanger, eller tværtimod redde ham.

anbefalede denne kommentar