S til SF: Regeringens linje om finansskat ligger fast

Regeringen følger finansskatten tæt, men der er ikke noget, som har ændret regeringens modstand, siger S.
14. februar 2013 kl. 11:23Opdateret 14. februar 2013 kl. 12:05

Regeringens tre partier er enige om, at man fortsat er imod dansk deltagelse i en europæisk finansskat på handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer. Det fastslår Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen.

Og det selvom SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, torsdag på sin profil på Facebook igen understreger, at SF er varm fortaler for en dansk deltagelse i skattesamarbejdet.

- Jesper Petersen må tale på SF's vegne, det skal jeg ikke blande mig i. Jeg blander mig i regeringens linje, og den går jeg også stærk ud fra, at SF bakker op om, siger John Dyrby Paulsen.

Jesper Petersen siger, at det kun kan komme på tale at ændre regeringens holdning i denne regeringsperiode, hvis alle regeringspartierne er enige. Men at partiet "vil arbejde langsigtet for, at Danmark kommer om bord".

John Dyrby Paulsen siger, at finanskatten er "et område, vi følger med meget stor opmærksomhed".

- Men det skal være ordentligt og så omfattende som muligt, og gerne world wide, hvis man kan bruge det ord. Men det er klart, at vi følger det nøje og med stor interesse, siger han.

Spørgsmål: Er det med henblik på, at man kan ændre mening og gå aktivt ind i samarbejdet på et senere tidspunkt?

- Det er jo ren spekulation, og det beskæftiger vi os ikke med. Vi følger det med stor interesse, og det er der mange gode grunde til, siger John Dyrby Paulsen.

På sidste års socialdemokratiske kongres besluttede partiet, at man skulle arbejde på at få gennemført en skat på finansielle transaktioner. Beslutningen blev skrevet ind i det politiske program "Danmark herfra til 2032".

Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var der dog ikke noget nyt i kongressens beslutning, og siden har regeringen fastholdt sin linje.

John Dyrby Paulsen mener ikke, at der er noget modstridende i kongressens beslutning og den holdning, regeringen har nu.

- Det, synes jeg, matcher ganske fint og ordentligt. Jeg synes, at der er overensstemmelse med det, og det skal der også være, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

@Tom Sietam

Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.
Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.
"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen uden de meget omtalte upside-model vilkård.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men spørgsmålet er, har en mulig intjening, på nogen måde dækker de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark.

http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Flemming Andersen

Philip B. Johnsen

Vidunderligt præcist.

En garanti belaster yderen nøjagtig lige så meget som et lån, da pengene ikke kan anvendes på anden vis.
Dagpenge, skoler, kontanthjælp til eksempel.

Alligevel spredes denne latterlige påstand om det gavnlige for Danmark ved at stille garanti for bankerne

Hvis bankerne kunne have fået kapital andre steder så havde de ikke tigget om hjælp.

Fejlen var at staten ikke reagerede som enhver anden storspiller ville have gjort og have overtaget fallenterne.

Det er ynkeligt at høre speciel bankfolk tale om at staten har tjent på bankpakkerne. Om nogen ved de at sikkerhed koster penge.

Lad os antage at danske bank havde haft brug for garantien. Det var sket hvis hele økonomien var brudt sammen. I sådan et tilfælde skulle den danske stat så kaste flere penge end de 170 milliarder på bordet?

Det er jo ikke lige til at svare på. Hvis 170 milliarder en gang til var det der skulle til for at redde hele bankvæsenet, var det måske ikke så dårlig en forretning. Men hvad så hvis det ikke var nok?

Der var en grund til, at Danske bank ikke selv kunne finansiere sig selv, ved brug af markedet, og det har ikke ikke noget med at det var "frosset" eller andet vås. Havde markedet haft tiltro til at de kunne tjene penge i fremtiden,og mere tillid til Danske Bank end andre elendigt drevne forretninger, havde de haft lånemuligheder. Det havde de ikke. Det var markedets vurdering. Den slags vurdering sker hver dag, over det hele, og mange virksomheder må selvfølgeligt dreje nøglen om. Det er det som giver os vækst. At de stærke overlever og ikke de svage der sviner med pengene og fx. tager statslån i borgernes mursten til at feste for.

At kaste penge efter den type virksomheder som danske bank fra staten, uanset om det sker med lån eller direkte støtte, er at tage penge fra skatteyderne. Direkte. Det er der ikke noget klogt i. De skal gå konkurs, og hvis det er enorme banker må staten overtage boet, tage risikoen, sætte penge i foretaget og sælge det så hurtigt som muligt. Der er ingen grund til at lade en dårlig ledelse fortsætte og lade som ingenting. Det er jo ren Sovjetunionen. Hvor er motivationen henne i markedet når der er bistandshjælp bare man er stor og betydningsfuld nok?

Jeg forstår slet ikke al den snak om, at staten er imod skat på financielle transaktioner, den skat har Danske bank allerede indført til sig selv. Hvis en fattig pensionist vil hæve to eller tre tusind af deres egne penge ved kassen, koster det 40 kr., så når regeringen er imod skat på financielle transaktioner, burde de gribe ind mod Danske Bank.

Per Torbensen, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Indrømmet det var lidt overdrevet at påstå at staten har tjent over 10 mia. på bankpakkerne, ved årets udgang var det kun 9,36 http://www.sn.dk/Bankpakker-giver-staten-overskud/Danmark/artikel/240903
Og til Flemming Andersen: Nej, selvfølgelig hyler du ikke, du betaler bare, ligesom alle os andre, der også har bankforbindelse og pensionsindbetalinger, der skal forvaltes. De er de ideelle skatteobjekter, den enkelte borger kan ikke undvære dem, og der er så mange at beskatte, at beløbet ikke er velfærdstruende.

Flemming Andersen

Michael Pedersen

Ikke for at genere dig, men den søforklaring ville gøre enhver drukken kaptajn på en russisk kulbåd stolt, helt ind i sit hjerte.
Og misundelig på , hvor let en grundstødning kan forklares som noget helt dagligdags.

Slettet Bruger

Det mest interessante i denne sag er, at så utroligt mange mennesker lader til at mene, at stadigt flere bureaukratiske lappeløsninger skal skabe et bedre samfund, snarere end enkelthed og gennemsigtige løsninger.

Med hensyn til bankgebyrer ved hævning i kassen, så ville en mere præcis sammenligning være et 0,1 procents gebyr på Samtlige bevægelser på folks konti, hvilket for en middelklasseperson med 200.000 i årlig nettoindtægt, ville betyde 400 kroner ekstra i årligt gebyr. Altså mere end de 320 kroner i kontogebyr, der skabte ramaskrig forleden. Når banker og pensionsselskaber så investerer og der pålægges en ny afgift på aktivitet, så synes jeg ikke det er svært at regne ud, hvem der kommer til at betale gebyrerne i sidste ende.

Et andet område, hvor gebyrer for at hæve i kassen er en dårlig sammenligning for tilhængere af den nye skat er, at de det er muligt for langt de fleste at hæve gratis i automater. De gebyrfrie automater svarer i dette tilfælde til den handel, der sandsynligvis flytter til andre lande.

Når man med jævne mellemrum frem for at analysere de eksisterende systemer til bunds, hvor mange selv er kommet til verden som nødløsninger og tilfældige forlig, og frem for at sanere, forenkle, justere eksisterende satser, så forekommer lappeløsningerne, fordi de umiddelbart lyder populære og kan sælge billetter efter samme recept som at stadigt højere straffe og mere kontrol appellerer til mange menneskers natur.

En anden sammenligning man kan gøre sig, er de nuværende omsætningsgebyrer (skatter uafhængigt af indtægter) på boligmarkedet på 0,6 procent i afgift af købsprisen, og man kan jo ikke ligefrem påstå, at dette forhindrede nogen ballade omkring den seneste boligboble. Alt i alt betales der udgifter ved bolighandel på op til 5 procent, hvilket er medvirkende til at bremse aktiviteten/mobiliteten/fleksibiliteten, ikke mindst i tider hvor den er mest efterspurgt. Også på boligmarkedet ville det have mange fordele at beskatte avancen frem for flytteriet, i spørgsmålet om finansskat svarende til at justere den eksisterende aktieindkomstskatter, PAL o.lign..

Michael Pedersen
Der mangler ingen nuancer i min analyse. OK, den var måske ikke kontant nok. Her kommer fortællingen.

Danske Bansk var verdensmestre. De investerede i Irland, fyrer reklamer af i stor stil hvor de udstiller deres egen perfektion.

De gearer deres kapitalbase til det yderste over hele porteføljen.

De tjener penge, de er i front, og Nordea bliver set som den sløve bank med dårlig ledelse.

Var det det du kalder for normal situationen?

Normalen viste sig at være anderledes. Der skete det for Danske Bank som sker for mange andre virksomheder. De løber ind i likviditetsproblemer så at sige. Så må de i banken. Men banken siger Nej. Den tror ikke de kan tjene penge.

Du glemmer det helt banale fakta at markedet ikke havde tiltro til, at banken kunne tjene penge i fremtiden. I FREMTIDEN.

Banken var ikke blot røget tør for kontanter så at sige, der var heller ikke tiltro til at den kunne tjene penge.

Bank Pakke 1, var en Danske Bank pakke. Var den ikke kommet var banken gået konkurs. Sandsynligvis ikke lige på stedet, men de lån banken i givet fald kunne optage ville være med så ekstrem høj rente, at bankens rentabilitet i mange år fremad ville være negativ. Konkurrenter ville så presse den ud. Det var jo netop de banker der havde taget mest risiko - gået efter den store profit - der var dem som blev presset på market.

Det er en helt normal situation på andre markeder - i realøkonomien. Vi har haft en banksektor herhjemme hvor ganske få er gået konkurs efter 2008. Igennem de seneste 4 år hvor der skulle være forsvundet en masse små dårlige banker, er der kun forsvundet et fåtal. Bankpakkerne har være for slappe. Statsstøtten har været alt for høj. Erkendelsen af at sektoren reels set er blevet reddet af staten er ikke eksisterende. Sektoren kører stadig, specielt i DK, med et alt for højt omkostningsniveau. Samtidigt har renterne til små virksomheder været uhyrligt høje. Mange banker fortsatte med risikable investeringer, for penge der var tiltænkt stabilisering i sektoren.

Håndteringen af situationen har været en fiasko. Specielt det sidste forhold burde udløse lange fængselsstraffe.

@Henrik Wagner

Du glemmer det banale forhold at alle skatter giver tab af arbejdspladser. Og selvfølgeligt skal pengene komme et sted fra. Det ramaskrig vi så ved gebyrerne var bare pyller, og det er reaktionen på finansskatten også.

Finansskatten er helt marginal, hvilket også kan ses på de småbeløb den henter hjem. Se fx. hvad det koster med bidrag på dit hus - og det er hver måned. Desuden erstatter den jo en anden skat.

Det smarte med finansskatten er:

- De får sektoren til at fokusere på realøkonomien, dvs. at investere i de virksomheder der giver mest langsigtet profit, frem for kortsigtede spekulationer

- Den letter netop presset på alle de bureaukratiske tiltag der ellers skal til for at regulere sektoren og som alligevel ikke virker; stejlere solvenskrav, kompliceret lovgivning omkring risikostyring mm.

I enkelhed er den her lov betydeligt at foretrække frem for det komplicerede lovgivningshelved der fører til endnu mindre gennemsigtighed i sektoren. Og det er ligepræcist det vi ikke har brug for for at det fungerer optimalt.

Slettet Bruger

Søren Kramer

Som jeg tidligere har nævnt har skatten flere uheldige effekter, uanset den beskedne størrelse. Når du mener, at folk kan og skal investere langsigtet, så mindes jeg scenariet omkring IT aktiernes udvikling.

Disse blev i halvfemserne, som så mange andre aktier anset for at være gode langsigtede investeringer. Man kan nu kigge på, hvordan det så er gået for småsparere oa som købte sidst i halvfemserne og beholdt deres langsigtede investering. Efter både IT krak og finanskrise, men også før sidstnævnte, har flere investeringsforeninger med IT som fokusområde tabt over 80 procent. Målt i dag, altså på et tidspunkt, hvor aktiemarkedet som helhed har genfundet sin styrke (det danske har netop sat rekorder). Hvorimod mange investorer, som ikke var så vedholdende med deres investeringer, har mange tjent store beløb. Indtægter, som jeg mener man burde beskatte i stedet for nogle aktiviteter, hvoraf nogle altså er tabsgivende, f.eks. papirer med underskud.

Med hensyn til det bureaukratiske aspekt, så regner jeg strømmen af nye love til den slags, selvom meget i praksis kan administreres af computere. Dels kræver det jo bl.a. implementering og ikke mindst beskæftiger landets skattelove utroligt mange mennesker i og udenfor det offentlige uden at skabe nogen værdier. Også både din og min tid som privatpersoner, når vi vil forstå landets love, som der konstant bliver lappet på.

Jeg køber så ikke råt, at alle skatter giver tab af arbejdspladser. Bl.a. spiller det ind hvad skatterne bruges til og hvor hurtigt. I den store sammenhæng er det pengenes omsætningshastighed (mit eget ord), der er afgørende for både arbejdspladser, forbrug mmm.

"Det er jo ren spekulation, og det beskæftiger vi os ikke med., siger John Dyrby Paulsen."
Det står soleklart at spekulanterne skal beskyttes mod indgreb. Lobbyisterne har jo sagt nej, så al videre diskussion kan kun ende i sludder (hvad ovenstående fint illustrerer). Men det kunne være interessant at vide hvad de danske vælgere (og de europæiske) rent faktisk mener om netop afgift på de såkaldte finansielle produkter, ikke fordi det gør nogen forskel, altså. æh bæh mæh.

Sider