Venstre: Det sociale sikkerhedsnet skal bestå

Et højt socialt sikkerhedsnet skal ikke afskaffes, men det må ikke blive en spændetrøje for at komme i arbejde
3. februar 2013 kl. 12:10Opdateret 3. februar 2013 kl. 12:28

Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og høje ydelser ved siden af kontanthjælpen kan afholde nogle ledige fra at tage et arbejde.

Alligevel er det ikke et kæmpe indhug i disse ydelser, der er Venstres første prioritet for at få ledige i arbejde.

Det er i stedet straks-aktivering og uddannelsestilbud, der skal få især ledige unge væk fra offentlig forsørgelse, mener Venstres gruppeformand Kristian Jensen.

En ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at danskerne er dem, der har mindst ud af at tage et arbejde i forhold til at være på offentlige ydelser.

Rapporten bygger på en sammenligning af en række overførselsindkomster mellem Danmark, Sverige, Holland og Tyskland.

Alligevel er Kristian Jensen enig med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i, at øvelsen ikke går ud på at afskaffe et højt socialt sikkerhedsnet.

For selv om reformer af den offentlige hjælp i Tyskland har fået flere i arbejde, har de også skabt flere fattige, og det er ikke vejen at gå, mener han.

I stedet skal blandt andet ungeindsatsen udvides, så ydelsen bliver sat ned for unge mellem 25 og 30 år, som det gælder i dag for dem, der er under 25 år.

Samtidig skal det såkaldte uddannelsespålæg udvides, så unge op til 30 år kan pålægges at tage en uddannelse frem for at være på kontanthjælp.

- Vi kan jo se, at nogle steder vender en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne om i døren og finder selv et job. Det kan jo også ske andre steder, siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening skriver i rapporten, at havde Danmark samme andel af offentligt forsørgede som Sverige, så ville 270.000 personer færre modtage offentlige ydelser, og udgifterne ville hvert år være næsten 50 milliarder kroner lavere.

Kristian Jensen mener, at Danmark skal lade sig inspirere af Sverige.

- Vi politikere har ikke gjort det godt nok, når der er 30.000 danskere på kontanthjælp, der ikke har andre problemer end at de ikke har et arbejde, og i den anden ende er her 30.000 østeuropæere i arbejde, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Vi kan jo se, at nogle steder vender en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne om i døren og finder selv et job. Det kan jo også ske andre steder, siger han.

Javelja. Og hvilke jobs er det, de kontanthjælpsmodtagere som er vendt om i døren, (jeg går ud fra at det er døren til kommunen, der menes)
finder?

Ervin Lazar, Rune Petersen, Verner Nielsen, Anders Feder, Karsten Aaen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

50 mia mere i statskassen. Vildt. Tænk hvad man kunne gøre med disse penge.

Jeg har svært ved at se sverige som et vanvittigt usolidarisk uland, så hvorfor kan man ikke harmonisere vores overførselssystem henad det svenske?

Nå, det giver nok ikke mange pts på Information at skrive.

Jesper Jakobsen:
Det giver ikke points at forholde sig ukritisk til tal slynget ud af højre slyngelstue, det har du helt ret i.

Vivi Rindom, Verner Nielsen, Mette Hansen, Flemming Andersen, Anders Kristensen, Toke Ernstsen, Peter Nielsen, Lars Peter Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

For ganske nylig påstod de borgerlige, at det var helt ude i hampen, at kun halvdelen af den danske befolkning var på arbejdsmarkedet. Hver gang det argument hives frem, glemmes bekvemt, at i det tal gemmer sig alle fra vugge til grav - spædbørn, folk under uddannelse, handikappede, pensionister m.m. Og de glemmer desuden at fortælle, at danskerne statistisk set har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser.

Så jeg glæder mig til at se de 50 milliarder blive dissemineret her i den nærmeste tid.

Dennis G. M. Jensen, Verner Nielsen, Mette Hansen, Anders Krog, Flemming Andersen, Malan Helge, Toke Ernstsen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Hold kæft hvor er jeg træt at DA, DI og Cepos hylekor. De har kun en løsning på problemerne og det er at nedsætte overførselsindkomsterne. Hvad med at de kom i arbejdstøjet og fik skabt nogle arbejdspladser og betalte noget mere i skat.
Men det er jo rigtigt, at lavere overførselsindkomster vil skabe lavere mindsteløn, så kapitalister og aktieejere kan stoppe endnu flere penge i egne lommer.
Desværre er dette et spørgsmål om fordeling, og de rigeste vil have alt selv - mer vil have mer. Penge er der nok af i Danmark.
Venstre er er og har altid været de velhavenes parti, at det lykkedes dem vha. spin og taktik at bilde vælgere ind, at de skulle være den lille mands parti. Hvis dette fortsætter, er det vel bare et spørgsmål om tid før hele middelklassen er gledet ned i underklassen, og så bliver det spændende at se hvilken springfarlig cocktail man så har kreeret.

Dennis G. M. Jensen, Lasse Damgaard, Ervin Lazar, Rune Petersen, Verner Nielsen, Mette Hansen, John S. Hansen, Anders Krog, Anders Feder, Flemming Andersen, Malan Helge, Jesper Wendt, Toke Ernstsen, Karsten Aaen, Dan Johannesson og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

nu rabler det for V igen igen, nu må man minde V om at der er noget der kaldes fattigdomsgrænse eller minimal-ydelse, som kontant-hjælpen er baseret på disse tal. De vil altså lægge ydelserne under det minimum-beløbet beregnet et individ kan leve for?, jamen det giver jo ingen mening. Desuden efter at have læst artiklen om de 100 rigeste som kunne UDRYDDE fattigdom, er jeg nu af den mening at ja arbejde skal kunne betale sig, men det er ikke overførselsindkomster der skal ned men mindstelønnen der skal OP, og at med den enorme uligevægt i mellem det lønarbejde medarbejdere modtager for at skabe et 1.000 gange så højt udbytte til firmaet, burde mindstelønnen at ligge på 3-500kr.

Dennis G. M. Jensen, Verner Nielsen, Mette Hansen, Flemming Andersen, Malan Helge og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Arbejde, arbejde og så igen....lønarbejde. Træt af, at hele den politiske majoritet angiver lønarbejde som menneskelig værdimåler.
Kan vi så blive frie - må jeg be`. Til selv at vælge - også at vælge et beskedent, personligt liv.
Basisindkomst, tak.

Ebbe Lauridsen, Filo Butcher, Tue Romanow, Verner Nielsen, Mette Hansen, Dennis Berg, Anders Krog, Toke Ernstsen, Peter Nielsen, Dan Johannesson, Lars Peter Simonsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

At det indtjeningsfikserede erhvervsliv helst så lønningerne sænket væsentligt og de sociale ydelser afskaffet, er ingen nyhed. Så ville virksomhederne fuldstændigt, og på vanlig uanstændig vis, som vi kender det fra mindre udviklede lande, kunne skalte og valte med arbejdskraften. Derfor giver det heller ikke anledning til nervøse trækninger, når én af erhvervslivets mere end genbrugte klicheer, i dette tilfælde det alt for lille spring mellem et offentligt betalt eksistensminimum og de laveste lønninger, bliver lanceret for Gud ved hvilken gang.

Klicheens hovedbudskab er, at de såkaldt dovne kan slippe for at arbejde. Men oversat til rigtigt menneskesprog betyder det noget det noget helt andet: De dårligst stillede har - heldigvis - endnu mulighed for at fravælge de ringeste arbejdsgivere og deres lortejobs! Det er lidt luksus, indrømmet, men en luksus, samtlige skatteydere bidrager til, også dem udenfor arbejdsmarkedet. Sidstnævnte bidrager med andre ord selv til den frihed.

Erhvervslivet er så glade for konkurrencen. Påstår de, men underforstået kun når danske virksomheder vinder. Er der blot den mindste optræk til, at konkurrencen går danske virksomheder imod, og de fx bliver tvunget til at innovere for fortsat at kunne retfærdiggøre en højere produktpris, end den, de af deres konkurrenter, der satser på kvantitet frem for kvalitet, kan opnå, hyles der højere op end i en svinesti med smågrise, der lige har fået klippet halerne.

Arbejdsmarkedet er i bedste kapitalistiske stil også underlagt konkurrence. Blandt andet derfor kaldes det et marked. Det betyder så også, at de virksomheder, der tilbyder de bedste løn-og arbejdsforhold, også tiltrækker de bedste, og sikkert også mest stabile, medarbejdere. Set fra erhvervslivets synspunkt, må det naturligvis være irriterende at skulle konkurrere med staten om 'medarbejderne' til jobs med de dårligste løn-og arbejdsforhold. Men sådan er det jo - og skal vedblive at være. Det er Danmark, vi lever i, ikke Slaveland.

Der findes dog en anden, langt mere smidig og nutidig løsning. Og det er borgerløn. Hvis samtlige voksne borgere får en grundydelse til opretholdelse af et eksistensminimum, og hvis den løn, man oppebærer ved arbejde ikke bliver modregnet i ydelsen, vil mindstelønnen automatisk være afskaffet. For det ville dermed altid kunne betale sig at arbejde, der ville altid være en fortjeneste forbundet med det. Dermed ville erhvervslivet, virksomhederne, heller ikke længere skulle konkurrere med staten om arbejdskraften, men kun indbyrdes. Indførelse af borgerløn vil med andre ord være en gevinst for især de virksomheder, der stadig har mange lavtlønsjobs.

Men indtil borgerlønnen indføres, er parolen ganske enkel: Kan den del af erhvervslivet, der kun arbejder for profittens skyld, ikke li' lugten i bageriet, så fis af. Resten af os kan nemlig godt leve med mindre velstand for en periode, når det går til et godt formål, indtil et nyt og bedre - samfundssocialt - erhvervsliv vokser frem. Danmark er heldigvis stadig fyldt med gode begavelser og virkelyst, så når der bliver plads, er der nok til at overtage dér, hvor profitjægerne slipper.

Filo Butcher, Vivi Rindom, Verner Nielsen, Mette Hansen, John S. Hansen, Anders Krog, Flemming Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Nielsen, Karsten Aaen, Niels Engelsted og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Det som undersøgelsen mangler for at gøre billedet gennemskueligt er prisniveau på basis nødvendigheder som bolig, el, vand, varme og madvarer.

Men det er naturligvis en udfordring at få medarbejdere til 117 kr i timen før skat, når dagpengesatse er omkring 106 kr i timen og det vel og mærket uden at der skal betales AMBI.

Man kan jo spørge sig selv, om en dansker bør kunne leve af et fuldtidsjob med en timeløn på 17 kr i timen, når en udlænding bosiddende i DK kan ???

Alt andet lige så har det jo de samme udgifter. Læs artikel i dag i JP om en pallefabrik, hvor fagforeningens eneste svar er, at lønnen skal op.

Til Toke

Du og andre drømmer bare videre. Erhvervslivets fornemste opgave er at maksimerer profitten. Det er jo ikke filantropi og hvem gider i ørigt investerer i et firma, som ikke performerer maks på indtjeningen.

Til Leo

Kontanthjælp er vel ret beset basisindkomst ikke

Derfor virker det måske også en kender underligt hvorfor førtidspension er en blivende ting istedet for en overgang på f.eks. 1-2 år for derefter at ramme kontanthjælpen

Til Helge
Ja op med mindstelønnen, så kan endnu flere jobs blive outsourcet, god plan, altså i Helges pengetræs utopia

Til Dennis
Uanset verdens højeste erhvervs frekvens, så bliver der færre og færre til at betale for flere og flere. Og vi har stadig giga underskud på de offentlige finanser og et torske højt skatte og afgiftstryk som trykker konkurrenceevnen endnu mere

Vi ved alle sammen, at Venstre vil give al magten til arbejdsgiverne, at lønmodtagerne skal have 30 kr. i timen og de på bistandshjælp 10 kr.

Længere er den ikke.

Mette Hansen, Verner Nielsen, Toke Ernstsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"stedet skal blandt andet ungeindsatsen udvides, så ydelsen bliver sat ned for unge mellem 25 og 30 år, som det gælder i dag for dem, der er under 25 år."

"ungeindsatsen"...

Jeg er ikke bare snart flygtning fra Danmark, jeg skifter også snart statsborgerskab. Jeg er virkelig flov over at være citizen af så syg en stat.

Mette Hansen, Flemming Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Per Nielsen: "Men det er naturligvis en udfordring at få medarbejdere til 117 kr i timen før skat, når dagpengesatse er omkring 106 kr i timen og det vel og mærket uden at der skal betales AMBI."

Men kære Per, så kan I kære arbejdsgivere jo bare give os en ordentlig løn, i stedet for selv at putte al den værdi, vi har skabt, i jeres lommer.

Du ønsker det gamle klassesamfund tilbage, eller hvad?

Mette Hansen, Verner Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Per, 15.41 - NEJ, flere væsentlige forskellige forskelle. Det der kommer nærmest er folkepension. Ta` et kursus i Basisindkomst, direkte oversat fra engelsk, Bacic Income.

Dorte Sørensen

Hvis Venstre ønsker nogle mia i statskassen så kunne en effektiv inddrivelse af udstående skat give mere i statskassen.

Derudover er det ikke et fritvalg om folk vil gå på kontanthjælp. Hvis folk ikke tager de aktiveringstilbud, uddannelsestilbud eller i bedste fald et ordineretjob så fratages kontanthjælpen fra folk.

Jeg bliver så harm med alt skal gøres op i økonomi. Der er også lige lavet en beregning om at kvinder er et underskud for staten, hvorimod mændene giver overskud.
Er vi snart kommet så langt , at Venstre mv. begynder at foreslå en pille til alle der ikke giver overskud til samfundet - eller hvad.

Mette Hansen, Verner Nielsen, Flemming Andersen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Per Nielsen:

Erhvervslivet har kun én berettigelse, og det er som forsørger af samfundets flmene orpligtelser og borgernes grundlæggende materielle behov, herunder overførselsindkomster.

Og nej, kontanthjælpen er ikke en basisindkomst/borgerydelse. Den er det stik modsatte, da den ikke kan modtages af alle og ikke udbetales betingelsesløst.

Suk. Skal vi til det igen? Denne her debat hver gang DA, DI og Dansk Erhverv udgiver en rapport om socialhjælpen i forskellige lande.....og hver gang er den garanteret? lige så manipuleret som sidste gang; altså de manipulerer med tallene. Jeg har sagt det før - og nu siger det jeg igen:

Man kan ikke sammenligne ydelserne (de penge man får) i Danmark med de penge man får i hverken Sverige, Norge, Holland eller Tyskland. (Og i Sverige diskuterer man faktisk lige nu om basisydelsen skal sættes op - mod at alle betaler 150 kr. svenske kr. om måneden). Basisydelsen på socialhjælp er så vidt jeg har forstået på cirka 4000 svenske kr. Dette er skattefrit! Og i Sverige får man betalt alle sine udgifter til husleje, altså vand, el, varme, gas mv. Er man medlem af en a-kasse i Sverige får man cirka 85% af ens hidtidige løn i en periode. Og ja, det kan man kun få i cirka 1½ år; tilgengæld skal man kun arbejde 480 timer for at optjene en ny ret til dagpenge i Sverige.

I Tyskland får man - også skattefrit - hjælp til bolig, hjælp til mad, hjælp til tøj, via de penge man får fra det offentlige. (enten delstaterne eller kommunen). Og det tal jeg har set hedder cirka 1500 Euro (eller var det 1100 Euro) for en kvinde med et eller to børn.
Og dertil kommer, at de tyske kommuner eller tyske delstater kan beslutte at folk på Hartz IV skal have ekstra hjælp; det kan være hjælp til at betale for ungernes fodboldtøj, fritidsinteresser, en cykel mv.

Mon ikke situationen i Holland er den samme som i Tyskland, Sverige og Norge (hvor man har en statslig arbejdsløshedskasse, som alle nordmænd automatisk er medlem af). Så vidt jeg ved er Danmark det eneste land der har bruttoficeret alle ydelser til borgerne, selv SU'en skal man betale skat. [I Norge, Sverige og Tyskland betaler man ikke skat af den studiestøtte man får fra staten...]

----

Ift. uddannelsespålægget er dette i strid med Grundlovens paragraf om at undervisningspligt i dette her; vi har 10 års undervisningspligt i dette land, ikke skolepligt. Og yderst interessant bliver det jo, når det går op for V og ABF-regeringen, at hvis man er færdig med sin uddannelse på universitet som 26-årig eller 27-årig, og er færdig med dagpengene som 28-årig, og får kontanthjælp, ja så skal man da lige tage en ny uddannelse for at få ret til kontanthjælp.

Grundlovens paragraf om at 'enhver er berettiget til hjælp fra det offentlige, hvis han ikke kan forsørge sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, dog mod at underkaste sig de betingelser, det offentlige stiller (til ham)' bliver godt nok strukket meget i disse år.

Desuden bedes politikerne fra V tage kontakt til deres kommunale bagland; man skal straks aktiveres (af kommunen) allerede fra dag 1, når man ansøger om (får) kontanthjæp....

Vivi Rindom, Mette Hansen, Verner Nielsen, Viggo Okholm, Marianne Christensen, Dennis Berg, Toke Ernstsen, Malan Helge, Flemming Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Til Peter

Jeg er ikke arbejdsgiver, men højere løn giver ringere konkurrenceevne ikke mindst indenfor løntunge produktioner, så flytter jobsene blot ud af DK er det smart ??

Jeg ønsker et økonomisk bæredygtigt samfund set ifht til en gennemglobaliserret og kaopitaliseret verden.

Til Toke

Hvis kontanthjælpen var borgerløn, så ville lovgrundlaget nok også være derefter.

Til Leo

Katofel eller kartoffel. Same shit different name whatever works out.

Til Karsten

100% enig at der bør samenlignes æbler med æbler og der er nok alt andet lige endnu en gang en mangelvare.

Det kan vel ikke være en ulempe at uddanne sig på kontanthjælp eller ??

Til Dorthe
Kan du eller andre betale med muslingerskaller for mad, husleje etc. Sådan er det sgu nok også for det offentlige. Kom nu ind i kampen

Karsten Aaen - Du burde nævne stk 1 i samme § 75 :
"Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse."
Det væsentlige politiske spørgsmål er at fastlægge, hvad man mener med : ".....mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder ".
Lige nu mangler vi ikke love herom. Næsten så mange, at "berettigelsen" forsvinder.
Den enkleste og mest humane lov vil være "Lov om basisindkomst".
Jeg beundrer grundlovens forfattere for deres forudseenhed.

Ervin Lazar, Verner Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Til Leo

Forklaring udbedes. Om en ydelse kaldes det ene eller det andet er ligegyldigt.

En borgerløn skal vel være til overlevelse og ikke meget mere eller ??

Flemming Nielsen

Lidt Fakta

Min ven Ole Brandt - Økonom har med tal fra DS gang i regnestokken og finder flg. tabeller:

OFF24: Offentligt konsum fordelt på hovedfunktioner og individuel og kollektiv andel, årstal. NATN01: Forsyningsbalance (med BNP i løbende priser). Min regnestok kommer ud med flg. resultat vedr. det samlede offentlige konsum i % af løbende BNP (regnskabstal).

2000: 25,12 %
2001: 25,70 %
2002: 26,24 %
2003: 26,50 %
2004: 26,53 %
2005: 26,05 %
2006: 25,90 %
2007: 25,95 %
2008: 26,55 %
2009: 29,79 %
2010: 28,95 %
2011: 28,36 %

Man skal huske på at det offentlige konsum står i brøkens tæller og BNP står i brøkens nævner f. eks. for 2009 ->

(495,92 mia. kr. / 1.664,80 mia. kr.) * 100 , i 2009 faldt BNP fra 1.753,20 mia. kr. i 2008 til 1.664,80 mia. kr. i 2009 (tallene er i løbende priser) men realvæksten i 2009 var på -5,7 % set i forhold til 2008 og realvæksten i 2008 var på -0,8 % set i forhold til 2007.

Dette betyder at det offentlige konsum ikke indretter sig efter BNP grundet f. eks. de automatiske stabilisatorer. Burde vi fastsætte en fast procent f. eks. 25 % ? Det offentlige konsum bliver af DS inddelt i flg. kategorier:

1. Generelle offentlige tjenester
2. Forsvar
3. Offentlig orden og sikkerhed
4. Økonomiske anliggender
5. Miljøbeskyttelse
6. Boliger og offentlige faciliteter
7. Sundhedsvæsen
8. Fritid, kultur og religion
9. Undervisning
10. Social beskyttelse

og hvor de store poster er 7, 9 og 10.
Det viser helt klart hvem der er skyld i stigningen på de offentlige finanser, det er de BLÅ der i dag giver rollen som de uskyldige på trods af at det var på deres vagt bugetterne skred.
Jeg mener ikke vi kan lave den slags % satser i praksis da det altid vil være den Siddende regering der bestemmer om % satsen skal hæves. Med mindre det bliver skrevet ind i grundloven;-) så det vil bare være et slav i bolle dejen uden effekt.

Kontant-hlälp er ikke ligefrem en guldgrubbe -Snarere et skridt fra afgrunden. V er vist faldet i DF's fodspor med ligegyldigheder.

Per, læs Toke,16.23 og andre steder om emnet
Det drejer sig netop ikke om, hvad det kaldes, men om hvilke betingelser der knyttes til.

Alan Strandbygaard

"Det sociale sikkerhedsnet skal bestå..."

Jo tak. Det er en anden måde at pakke det ind på.

Virkeligheden er at Venstre, med julelys i øjnene, ser det smarte i at fastholde en procentdel af befolkningen i arbejdsløshed, da det sikrer at arbejdsgivere ikke bliver presset på lønnen i 'det dynamiske arbejdsmarked'.
Men nu har de fundet ud af at det ikke må koste noget.

Ren hykleri når det kommer fra den kant. Det er ikke fordi de er den barmhjertige samaritaner. Tro ikke det.

Venstre har en målrettet interesse i at fastholde en ledighed.

Måske ville et lille 'Undskyld, fordi vi må tvinge dig ud af arbejdsmarkedet' på sin plads?

Tak for den ene øl, Venstre!

Dennis G. M. Jensen, Mette Hansen, Verner Nielsen, Niels Mosbak, John S. Hansen, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Det sociale sikkerhedsnet blev afskaffet i 1996, så jeg er da rigtig glad for at Venstre trods deres normalt manglende forstand, ønsker at forlig sig med det at være menneske i et samfund af mangfoldighed.

Udvikling fra sædcelle til et humant menneske, er en lang og bumlet vej.

Venstre har taget den, og er nu kommet ud af mors mave:

Velkommen til verden

Hvis det sociale sikkerhedsnet skal bestå, kræver det, at der er tilstrækkelig mange der har et arbejde i den private eksportsektor og betaler skat.

Flemming Andersen

Hvis det sociale sikkerhedsnet skal bestå, kræver det, at der er tilstrækkelig mange der har et arbejde til en ordentlig indkomst i den private eksportsektor og betaler derfor kan betale en tilstrækkelig skat.

Derfor har det ene systems økonomi direkte indflydelse på det andet og omvendt.

Men da vi betaler med kroner, så har det ikke noget med antal personer at gøre, eller bananer eller 100 dovne eller flittige.

Een ordentlig lønnet kan faktisk sagtens betale hele gildet.......hvis lønnen er høj nok.'

Det er den så ikke i øjeblikket, selvom ledigheden ikke engang er på rekordniveau, så hvis vi var i krisen er lønnen alt for lav til at kunne bære udgifterne til de sociale ydelser i gennem skatten.

Denne gang er det erhvervslivet der har sejret ad helvede til.

Sider