Danskerne er ikke i tvivl: Lærerne skal arbejde mere

Næsten halvdelen af befolkningen har den opfattelse, at folkeskolelærerne arbejder mindre end andre.
7. marts 2013 kl. 08:10

Landets lærere er havnet i modvind i konflikten om deres arbejdstid.

Ikke alene har kommunernes forening, KL, varslet lockout på skolerne, men i en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for Jyllands-Posten, svarer to ud af tre, at lærerne bør undervise mere, end de gør i dag.

Samtidig svarer næsten halvdelen af danskerne, at lærerne ifølge deres opfattelse, arbejder mindre end andre på arbejdsmarkedet.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, er ikke overrasket over svaret.

- Vi er helt klar over, at der længe har hersket en myte om, at lærere ikke laver så meget som andre, siger han til Jyllands-Posten.

- Det er givetvis opstået, fordi skoleelever har mange undervisningsfrie dage om året, og så er der jo nogen, der tror, at lærere kun arbejder, når børnene er i skole.

Professor Jens Rasmussen fra Aarhus Universitet, som i mange år har forsket i læreruddannelsen, peger også på en jordnær forklaring på danskernes bedømmelse af lærerne:

Den fleksible arbejdsdag, der betyder, at lærere kan forlade skolen klokken 15 eller tidligere for at forberede sig derhjemme.

- Det har en betydning for forældrenes syn på lærerne, at de møder dem nede i Brugsen midt på dagen, siger han til Jyllands-Posten.

En anden ekspert mener, at holdningen til lærernes indsats på arbejdsmarkedet i høj grad skyldes den offentlige debat, hvor KL dygtigt har fremstillet, at lærernes arbejde skal "normaliseres".

- Men erfaringerne viser samtidig, at stemningen sagtens kan skifte under en konflikt, især det går op for danskerne, at en lockout vil have konsekvenser for både forældre og børn, siger professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Rasmus Kongshøj, rammer i sin kommentar hovedet på sømmet, og er den første der direkte tydeliggør det større formål med heldagsskolen: Øget institutionalisering og ensretning. Læg denne dybt bekymrende konsekvens sammen med dit snart gennem centraliserede samfund, og du begynder endelig at ane fængslets konturer.

Det er ikke længere paranoia eller konspirationsteori, men en konkret, stadig mere synliggjort, virkelighed under hastig konstruktion.

Karsten Aaen, Jacob Knudsen, Pia Nielsen, Lasse Glavind, Morten Lind, Steffen Gliese og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politikerne er vel bare nostalgikere, der ser tilbage på dengang, hvor folk gik på arbejde og var glade for at gøre det, de nu engang gjorde; men der er altså løbet meget vand i stranden siden da, herunder er der kommet meget til, man i stedet kan bruge sin tid og energi på. Det er lige lidt svært at overskue for de politikere, der er vant til at tænke i de abstrakte forestillinger, der er liberalismens idealbillede, men uvante med at se på de faktiske konsekvenser i virkeligheden.

Karsten Aaen, Per Torbensen, Morten Lind og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Jeg forstår godt hvad du mener Dorthe Sørensen. Problemet er bare at der ikke bliver skruet ned for den del af det. Og jeg tror heller ikke eleverne ser frem til længere skoledage. Jeg håber da de stadig beholder deres frikvarter.

Søren Roepstorff

Peter Hansen

Læring er en kognitiv proces, hvor individet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Dvs. en proces uden endeligt mål

Uddannelse er med et endeligt mål for øje jvf. "uddannelse til..."

Jeg er i øvrigt stadig ikke enig i: "...alt i livet er uddannelse."

Annette Sørensen

En sammenhængende skoledag for Mathias i 4. klasse
Et eksempel ( Fra regeringens eget udspil)

Mathias går i 4. klasse og deltager aktivt i undervisningen.
Mathias er særlig glad for, at han kan se, at det, han laver i
skolen, kan bruges i den virkelige verden, som når hans klasse
på tværs af fagene matematik og “håndværk og design” har
beregnet og bygget en kompostbeholder i skolegården.
Så giver matematikken god mening for Mathias.
I dag er det onsdag, men ikke en helt almindelig en af slagsen.
To gange om måneden har 4. klasserne udeskole, hvilket betyder,
at hele skoledagen foregår udenfor. De er mange elever,
men der er også flere lærere, og Kristian, der er pædagog, er
med dem hele dagen. Dagen starter med, at Søren – deres
lærer i natur/teknik – fortæller om, hvor mange spiselige ting
der egentlig er i den danske natur. Bagefter skal eleverne i hold
samle råvarer ind, som de kan bruge til at lave mad. De skal
både i skoven og må bruge skolens køkkenhave.
De går frem og tilbage fra skoven – det gør de tit, og det giver
god frisk luft og mulighed for at få rørt sig. Da de kommer tilbage,
skal de tænde bål og lave mad i gryder over bålet. Deres
hjemkundskabslærer har sørget for lidt ekstra ingredienser.
Alt det grønne affald fra de indsamlede planter samles ind og
kommes i kompostbeholderen. Eleverne skal senere undersøge,
hvad der sker med affaldet nede i kompostbeholderen.
Mens de spiser, snakker de om, hvor den mad, de har derhjemme
i køleskabet, kommer fra.
Efter de har spist og holdt pause, skal Mathias og hans klassekammerater
have matematik i skoven. De skal afprøve forskellige
simple metoder til at finde højden på et træ, og de skal finde
ud af en smart måde at tælle alle træerne i skoven på.

Ovenstående er taget fra regeringens eget udspil til ”En bedre folkeskole” og er et eksempel på, hvordan regeringen kunne forestille sig, at en spændende dag kunne se ud for en elev i 4. klasse.
Umiddelbart tænker jeg, at det er de færreste lærere, elever eller forældre, som ikke ville tænke, at det er et særdeles glimrende eksempel på, hvordan fagene natur/teknik, matematik og madlavning kunne implementeres i en kreativ og meningsfuld skoledag.

Det er vel imidlertid de færreste, der kan forestille sig, at en lærer kan møde op til sådan en dag, uden at dagen er grundigt forberedt.
Lad os se lidt på, hvad en almindelig og nogenlunde ansvarlig lærer skulle gøre sig af forberedelser, inden en sådan dag kan gennemføres og blive den succes, som der lægges op til, at Mathias i 4. klasse synes, det er:

Det første, de lærere, der skal gennemføre dagen, er nødt til at gøre, er at mødes for at finde ud af, hvad de sammen vil med undervisningen, og hvad eleverne gerne skulle have lært, inden de går hjem. De skal også ved dette møde tage stilling til, hvordan de efterfølgende skal evaluere på, om ovenstående forløb har resulteret i, at eleverne har lært det, de skulle, for hvis de ikke har det, nytter det ikke at lave samme forløb en anden gang. Ved mødet er de forskellige lærere samt pædagogen alle nødt til at være til stede, da det ikke kan gennemføres, hvis den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Det er immervæk mange børn, der skal slippes løs ude i en skov, så et vist minimum af overblik er at ønske.
MÅSKE og sandsynligvis kan der yderligere sidde et barn med ADHD eller asperger i Mathias` klasse, og da lærerne ved, at der skal tages nogle særlige hensyn og foranstaltninger for, at dagen også bliver en succes for det barn, så skal dette også iværksættes.

Der skal herefter findes opskrifter, der passer til det mad, børnene sandsynligvis finder i skoven, men inden da går de voksne naturligvis ud og sikrer sig, at eleverne nu også kan finde det, de skal for overhovedet at kunne gennemføre madlavningen.

Opskrifterne skal herefter skrives på en måde, så det er forståeligt for 4. klasse, som ikke har erfaring med at lave mad, og de skal desuden kopieres.

Herefter skal eleverne inddeles i hold. Alle lærere ved, at man i sådan en situation ikke kan sige ud i den blå luft, at eleverne selv kan inddele sig. Der skal tages højde for de, der ikke bidrager med noget godt til hinanden og for, at der naturligt er nogle børn, som ikke pr automatik bliver valgt til i en gruppe, men som helst ikke skal stå i en situation, hvor han eller hun ikke bliver valgt. Derfor skal grupperne være lavet på forhånd.

Bålplads og udendørsgryder skal være klar på forhånd, de øvrige ingredienser skal være indkøbt, og nogen har vel også ansvaret for den omtalte køkkenhave.

Inden dagen bliver skudt i gang, skal forældrene naturligvis informeres om, at deres børn skal være i skoven hele dagen og skal have tøj på, der passer her til, og lærerne skal også have tænkt igennem, hvad eleverne skal have med til dagen, når de skal arbejde med matematikken ude i skoven. Dette skal der naturligvis også orienteres om på forhånd.

Når dagen er overstået, skal forløbet naturligvis evalueres, for det ville være overordentlig spild af tid at lave en tilsvarende dag for eleverne, hvis det viser sig, at de ikke har det ønskede udbytte.

Når læreren går hjem fra denne dag, så er der sandsynligvis andre vigtige opgaver, som stadig mangler at blive gjort. Det kan være, at det netop er denne dag, at der skal være møde med en af psykologerne fra PPR om netop eleven med asperger. Det kan også tænkes, at der er lagt skole/hjem samtaler eller forældremøde, og det er især sandsynligt at forestille sig, at læreren om aftenen bliver ringet op af en eller flere forældre, som gerne vil give besked om noget i hjemmet, de mener er vigtigt for læreren at vide, for at han næste dag kan tage hensyn til deres barn, eller også var barnet ked af det over noget, som er sket i løbet af dagen, og som de da gerne lige vil have læreren til at uddybe.
Det kan også tænkes, at det slet ikke er så slemt, men at læreren efter denne dag blot skal bruge tid på at rette de diktater eller skriftlige arbejder, eleverne afleverede et par dage forinden, og som de gerne snart skal have feedback på.
Helt sikkert er det dog, at læreren efter dagen i skoven stadig har tilbage at forberede næste dags undervisning.

Aldrig har der været så meget fokus på, hvad lærerne udfylder deres arbejdstid med, og aldrig har diskussionen været mere ensidig. Det er ærgerligt - men lærerne må nok erkende, at uanset hvor meget de forsøger at forklare sig og dokumentere, det de laver, så mener 64 procent af befolkningen, at lærerne skal arbejde under samme almindelige 37-timer- om- ugen-regler, som alle andre offentlige ansatte gør – og det er uanset om lærerjobbet i høj grad består af opgaver, som netop ikke er at ligestille med andre offentlige ansattes.
Forskning viser, at en lærer skal træffe to afgørende beslutninger i minuttet i løbet af en undervisningsseance. Det er 90 beslutninger i løbet ef en enkelt lektion, hvor man i øvrigt er i relation til i gennemsnit 20 forskellige mennesker på en gang. Umiddelbart ville det være nærliggende at drage den slutning, at et hvilket som helst menneske vil være træt i hovedet efter blot 5 lektioner.

Lige nu er der imidlertid blandt flertallet en opfattelse af, at lærerne er samfundets mest forkælede erhvervsgruppe.

Et centralt spørgsmål, man i den sammenhæng naturligt kunne stille, er: HVIS det rent faktisk er sådan, at lærerarbejdet er det her badeferiejob, hvor du får en 37-timers løn udbetalt for at gå på arbejde hver dag fra 8.000-14.00 for så at gå hjem og holde fri, hvorfor er det så, at læreruddannelsen ikke er overrendt af ansøgere? Hvorfor er det, at stadigt flere erfarne og engagerede lærere går ned med stress, og hvorfor er det, at nyuddannede lærere får et chok, når de kommer fra seminariet og møder den virkelige folkeskole?
Hvis lærerne kommer så sovende til deres løn, så må det vel være et job, som der burde være voldsom rift efter?

Og i forhold til regeringens eget eksempel på, hvad der kunne være god undervisning, er det jeg tillader mig at spørge:
Hvordan kan nogen overhovedet være i tvivl om, at tid til forberedelse OG evaluering ikke er afgørende for kvaliteten af børnenes undervisning, og hvordan kan nogen overhovedet være i tvivl om, at det ikke er vigtigt, at lærere er sikret blot et minimum af tid til at lave denne forberedelse?

Steffen Nielsen, Christian Holm, Mathilde Junski, Lone Christensen, Niels sauer, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Jonas Foged Kristensen, Torben Bruhn Andersen, Pia Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Det er det forudsigeligt resultat af den infame småborgelige udgrænsning af bestemte grupper i det danske samfund en efter en, som VKO startede men som er udvidet dramatisk og forfinet af S-SF-R regeringen med 'rockertyper' som Corydon i spidsen, og som selvfølgelig vil få sin effekt i nutidens befolkning i krisetider som nu, og som tidligere i historien!
De er IKKE som os andre (som er alle de mentale underskudsforretninger i det her samfund!), de arbejder ikke som os, de ser ikke ud som os, de har ikke samme religion som os, eller hudfarve eller fanden og hans pumpestok!
http://www.garps-verden.com/2013/02/nydansk-mentalitet.html

John Hansen, Karsten Aaen, Pia Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Peter Hansen

"Læring er med andre den antagelse, at verden blev skabt i går."

Jeg forstår ikke, hvad du mener. Er læring nu en antagelse?

Steffen Gliese

Jeg synes, Annette Sørensen, at det lyder mareridtsagtigt. Det er jo skole, ikke børnehaven, vi har med at gøre, og det, man bl.a. skal lære i skolen, er at forestille sig ting, som man måske blot får beskrevet eller ser billeder af. Det er en del af opbygningen af de empatiske evner, at man kan forestille sig ting uden at skulle have dem i hånden. Men selvfølgelig skal man også se tingene i virkeligheden, og der har man jo altid haft den spændende samling af udstoppede dyr, hvor man faktisk kommer til at se dyrene uden at behøve at være heldig ude i naturen.

Steffen Gliese

Læring er, Søren Roepstorff, efter mine begreber et absolut tomt udtryk, der kan bruges til at fylde hvad som helst i børn.

Martin Ammentorp

Marie Jensen skrev: "Er man så ikke dansker, hvis man ikke synes lærerne skal arbejde mere?"

Jeg er dansker, og synes ikke lærerne skal arbejde mere end andre:

Hvorfor i alverden skulle lærerne arbejde mere end andre??? De har 1924 timer pr år som de fleste andre. Læs og lær dog fakta i stedet for at ytre dig på baggrund af myter og fordomme. Og nej, de har ikke 7 ugers ferie, men 5 + 6. ferieuge som de fleste andre. Og ja, de arbejder omkring 40 timer om ugen (mindst) hvor de fleste andre har 37. Forskellen ligger i, at lærerne arbejder ca 200 dage pr år, mens andre har ca 225.

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Pia Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forskellen er dog, Søren Roepstorff, at læring er et ideologisk ord, der blev opfundet, fordi indlæring lød autoritært. Problemet er dog, at det grænselæse, der ligger i læring - og som i øvrigt er fuldt og helt dækket af udvikling - er en utopi, fordi den er retningsløs.

Arbejdsgiverne, d.v.s. den skattebetalende del af befolkningen, har talt.

Hvis det kan være lærene nogen trøst, så skærpes kravene også i andre dele af befolkningen. De er slet ikke alene. Men mener tydeligvis, at de ikke kan yde mere. Det er de ikke ene om. Og det er først lige begyndt. Jo mindre der snart kommer en blå regering. Så slingre det derudaf igen.

Søren Roepstorff

Peter Hansen

Jeg beklager endnu en gang ikke at kunne forstå, hvad du skriver. Hvad mener du med:

"....det grænseløse......er en utopi, fordi den er retningsløs."

Heidi Nielsen

Det er sjovt som Danmark har udviklet sig som et land hvor de grupper man har mindst respekt for, mest sparker til og mest ser ned på er de grupper der netop nyder kæmpe respekt i andre lande..

Sygeplejersker, Hjemmehjælpere , pædagoger , lærer ..
Folk burde tænke sig lidt om, vi bor i et land hvor det eneste saliggørende er arbejd , arbejd , arbejd, de grupper der snart ser vores børn mere og opdrager vores børn mere end vi selv gør er netop Pædagoger og Lære og de fleste (jeg har tre børn igennem folkeskole systemet ) gør det som en hjertesag og brænder for deres fag og vores behandling af dem, gør at de ikke kun brænder for deres fag men at de brænder ud....

Vi kan sq ikke være det bekendt, det er deres skyld når ungerne ikke kan lære , det er deres skyld når ungerne ikke kan sidde stille , det er deres skyld at nogen unge bliver kriminelle...

Oveni skal de høre om hvor ugidelige de er og hvor krævende de er i min verden kan man ikke takke og lønne lære og pædagoger nok , de var der sq for vores unger da vi selv var ude og samle den hellige mammon.. .mon ikke vi snart skal beslutte os for hvad det er vi vil have, gode engagere mennesker der er der for vores unger , eller et discount system der har mennesker ansat fordi noget skal man jo lave...

Vibeke Rasmussen, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Tue Romanow, Pia Nielsen, Steffen Gliese og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Anette Sørensen

Jeg vil mene at de fleste skoler slet ikke opfylder rammerne for den undervisning ministeriet drømmer om hverken lokale- eller ressourcemæssigt. Jeg vil også æde min gamle hat på at der heller ikke er sat ret mange penge af til ekskursioner.

Hvordan kan det være vi skal betale nogen for at sidde og lave disse utopiske luftkasteller rundt om i ministerierne. Det kan vi da sagtens selv gøre. Har disse væsener der synes at komme fra en anden planet overhovedet nogen forbindelse med os almindelige jordboere.

Søren Roepstorff

Peter Hansen, da du jo ved, at jeg er autodidakt, har jeg svært ved at læse den kommentar som andet end enten sludder eller en fornærmelse. Så lad os slutte her uenige.

steen nielsen

Diagnose 2

Den mest almindelige folkesygdom var en gang ondt i ryggen, nu er den ondt i røven. Hvem bliver den næst gruppe vi skal have ondt af på kommando, hvem bliver den næste gruppe som vi skal tvivle på, anklage og hænge ud offentligt i medierne på politikernes opfordring.

Der er sikkert nok, at tage fat på også indenfor det private.

En af de væsentligste opgaver i fremtiden for medierne, hvis det ikke allerede er det, vil være bestillingsarbejde fra politikere og interesseorganisationer og private virksomheder.

Lad mig som svar på et par indlæg udslynge et par påstande :

- Før kunne en ung lærer støtte sig til et pensum, uden tidsrøvende selvplanlægning. Der er dybe tallerkner nok.
- Aldrig før er papirforbruget været højere og kopimaskinen blevet så slidt.
- I den stråtækte nød læreren respekt og var han ikke god nok, smed borgerne ham på porten.
- Lærere lærer ikke at lære fra sig, og står med rædsel over for de bavianer første gang.
- Regelmængden accellererer ligefrem proportionelt med kloge embedsmænd og selvpromoverende politikere.
- Omvendt falder forældrenes respekt for skolen tilsvarende, i takt med stigende dårlig opdragelse.
- Økonomismens tankegang lukker skoler i lokalsamfundene, og friskoler opstår. Nå, for søren !
- Det er ikke nemt at indgå overenskomst med KL med armen vredet om på ryggen af økonomismens repræsentanter.
- Det var nemt, hvis skolerne og kommunerne selv bestemte og kunne skrotte PISA og andet overflødigt tankegods og overkontrol.

Hvis skolen havde magten, havde den også ansvaret. Og vi vidste, hvor vi skulle henvende os.
Afsæt Antorini og hender kompaner.

Niels Christoffersen

Har du 12 minutter, så har vi en plan, var der vist et valgslogan der lød fra den nuværende regering. Meningen var, at alle skulle arbejde 12 min mere pr dag - 1 time pr uge - det ville så skabe balance på statsbudgettet. Nå det ville LO fagforeningerne vist ikke være med til, så nu er det altså bare lærerne i gymnasiet, de privateskoler og folkeskolen og erhversskolerne, der skal arbejde 3-4 timer mere om ugen. Men så kan forældrene jo også blive fri for at møde lærerne i Brugsen midt på dagen, hvor forældrene åbenbart har fri, siger en professor.
De er bindegale de danskere.

I øvrigt er infamiteten (se tidligere indlæg) efterhånden så udbredt, så selv Information deltager i festlighederne med kryberi for udgrænsningens kerne, startet af VKO med O i spidsen, så Information heller ikke længere kan finde ud af, at tale om befolkningen, men nu uden omtanke eller med deltager i det kvalmende fælles mediestunt: 'Danskerne er ikke i tvivl: Lærerne skal arbejde mere'.
Til ære for 'idioternes' manglende fatteevne, og dem bliver der tilsyneladende stadig flere af, ser det ud til, kan man for mig gerne tilføje ’i Danmark’ efter befolkningen!
For det første vil jeg, og sikkert en del andre, meget have mig frabedt at blive taget til indtægt for den klamme forsamling af 'små skiderikker', der mener, de selv er de eneste, der bestiller noget eller nok, ligesom jeg forhåbentlig i 30'erne ville have frabedt mig, at blive inkluderet i den 'germanske races' verbale svineri, der som bekendt siden blev til handlingernes ditto! Læs gerne LTI – nej det er IKKE ’noget frækt’.
For det andet er befolkningen i tvivl 'klaphat', som har lavet overskriftet, som det fremgår af artiklens 'næsten halvdelen' mener ....!
Hvordan fanden man kan få under halvdelen til at blive til, at danskerne ikke er i tvivl kan kun forklares med kryberi for udgrænsningens logik på dele af Information? Nej lade os følge tumpelogikken, journalisterne på Information er ikke i tvivl, jorden er flad, eller de fatter ikke selv den simpleste statistiske metode, for sikre sig at få en smule fornuft ud af at spørge folk!
Når nu 2/3 mener, lærerne skal undervise mere, er det jo ikke ensbetydende med at 2/3 af befolkningen er ’idioter’, der mener lærerne ikke bestiller lige så meget, som dem selv, derfor ’kontrolspørgsmål(et)’, der så viser at ’idiot frekvensen’ statistisk set kun er under halvdelen af BEFOLKNINGEN I DANMARK, så er alle vist med også på Information!
Vorherre eller hvem man nu tror på bevare os for mediernes - herunder altså Informations - indskrænkede deltagelse i igangsætningen af et historisk da capo, hvad enten det nu bliver som endnu en tragedie eller som en rendyrket farce!

Sider