S-profil vil have DR-bestyrelsesmedlem Katrine Winkel Holm fyret

Mogens Jensen kræver DR-bestyrelsesmedlem fyret, efter hun selv kontaktede kritisk journalist efter Lars Hedegaard-interview
20. marts 2013 kl. 14:10Opdateret 20. marts 2013 kl. 19:52

Den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen, kræver, at Katrine Winkel Holm, næstformand i Trykkefrihedsselskabet, bliver fyret fra DR's bestyrelse.

Det sker, efter at Katrine Winkel Holm ifølge BT personligt tog kontakt til DR-journalisten Martin Krasnik, som havde lavet et kritisk interview af Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, og konfronterede ham med sin kritik af interviewet.

- Kulturministeren bør fyre Katrine Winkel Holm fra DR's bestyrelse. Det er helt uantageligt, at hun misbruger sin stilling som bestyrelsesmedlem til at lægge direkte pres på DR's medarbejdere. Og hun skal forestille at forsvare ytringsfriheden?

Det skriver Mogens Jensen på sin Facebook.

- Vor herre bevares! Det er desværre ikke noget nyt, at Winkel Holm angriber programmer og medarbejdere i DR, men her må festen stoppe. Hun må ud af vagten, tilføjer han.

Udfaldet bunder i et kritisk interview, som DR2-værten Martin Krasnik lavede med Lars Hedegaard.

Interviewet blev optaget 11. marts, og ifølge BT blev Krasnik dagen efter kontaktet af Katrine Winkel Holm. DR-bestyrelsesmedlemmet var angiveligt meget vred over interviewet.

 

- Jeg kan bekræfte, at hun ringede op allerede næste morgen og var meget kritisk over for interviewet, siger Martin Krasnik ifølge BT.

Katrine Winkel Holm ringede ifølge BT's oplysninger også til nyhedschef Ulrik Haagerup.

Hedegaard fortalte i interviewet om det overfald, der for nylig var ved at koste ham livet, og efterfølgende stillede Martin Krasnik en række kritiske spørgsmål til Hedegaards islamkritiske holdninger.

Interviewet blev bragt søndag aften på DR2 og har siden skabt debat, blandt andet om Hedegaard vidste, hvad han gik ind til, da han sagde ja til at blive interviewet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vist efterhånden blevet slået fast med syvtommersøm at der er ligeså meget trykkefrihed i Trykkefrihedsselskabet som der er demokrati i den Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea.

Bjarne Nielsen, Hanne Ribens, Andreas Trägårdh, Jens Overgaard Bjerre, Claus Jørgensen, Olaf Tehrani, morten Hansen, Jens Kofoed, Emil A., Henrik Rude Hvid, Anders Feder, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, jan petri, Tue Romanow, Morten Kjeldgaard, Henning Pedersen, Erik Jensen , Sabine Behrmann og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Mogens Jensen: "Det er helt uantageligt, at hun misbruger sin stilling som bestyrelsesmedlem til at lægge direkte pres på DR's medarbejdere. Og hun skal forestille at forsvare ytringsfriheden?"

Ja, det er faktisk uantageligt, at hun sidder i bestyrelsen endnu.

Bjarne Nielsen, Andreas Trägårdh, Holger Madsen, morten Hansen, Henrik Rude Hvid, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, lars abildgaard, Henning Pedersen, Niels Mosbak og jan petri anbefalede denne kommentar

Interviewet var en journalistisk katastrofe, men Mogens Jensen har helt ret i, at det er helt uantageligt for et bestyrelsesmedlem at agere på den måde !

Det er ikke første gang at trykkefrihedsselskabets medlemmer roder sig ud i i praksis at modarbejde den 'hellige' ytringsfrihed' de påstår de står vagt om. Det ville være komiskt hvis det drejede sig om en gruppe outsidere men her er tale om personer med magt desværre

Bjarne Nielsen, morten Hansen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Henning Pedersen

Martin Krasnik burde sørge for at få samtalen med Lars Hedegaard udført i en udgave på tryk og så sende den til samtlige medlemmer af trykkefrihedsselskabet, som så kan studere tryksagen, medens de hepper på Katrine Winkel Holm.

Holger Madsen, morten Hansen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar

Erik Nilsson:

Interviewet var en katastrofe for alle tilhængere af journalistisk mikrofonholderi og medløberi. Det burde tilføjes som pensum på journalistuddannelserne.

Rasmus Knus, Dennis G. M. Jensen, Andreas Trägårdh, Benjamin Bach, Holger Madsen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Havde et venstreorienteret bestyrelsesmedlem opført på samme måde overfor en konservativ journalist ville vedkommende straks blive stemplet som "rød lejesvend" og sendt gennem Uriaspostens pølsemaskine.

Bjarne Nielsen, Harald Christiansen, Dennis G. M. Jensen, Andreas Trägårdh, Jens Overgaard Bjerre, Steffen Gliese, Sabine Behrmann, morten Hansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

Lars Hedegaard tjener penge på sine meninger om Danmarks næststørste religion.

Dette kan han i kraft af bøger, foredrag osv.

Og da han aldrig fremfører sine meninger som meninger, men som fakta, dvs. aldrig starter sætninger med at sige "Efter min ganske personlige mening", er det højst besynderligt, at han aldrig nogensinde er blevet sat til at fremvise regnskab, for de ting han siger.

Hverken indholdet, følgerne af indholdet eller ægtheden af indholdet.

Det skabte dermed kæmpe røre i andedammen, da en journalist pludselig gjorde det, i forbindelse med Hedegaard, helt uhørte. Den pågældende journalist gjorde simpelthen sit arbejde.

Det burde ikke have været noget usædvanligt eller nyt, at se en mand udføre sit job og udføre det korrekt. Nemlig en journalists job, som ikke består i at holde mikrofonen foran gæstens mund, selvom vi helt har glemt det. Men rigtig journalistik.

I det pågældende tilfælde gjorde han faktisk ikke andet, end at konfrontere Hedegaard med egne citater, spørge om han vil stå ved dem (Hedegaard ville ikke svare andet end "øøøh æhh") og spørge hvilke kilder han har brugt, til sine mange tykke bøger om den muslimske sammensværgelse om verdensherredømme.

Igen var svaret "øøøøh".

Bjarne Nielsen, Sven Elming, Dorte Sørensen, Rasmus Knus, Harald Christiansen, Dennis G. M. Jensen, Torben Kjeldsen, Andreas Trägårdh, Benjamin Bach, Jens Overgaard Bjerre, Holger Madsen, Niels Mosbak, Sune Olsen, Steffen Gliese, Steffen Nielsen, Claus Jørgensen, morten Hansen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Nielsen

Forstår ikke kritikken af Krasnik i den her sag, der er for en gangs skyld tale om en journalist der gør sit job? Han burde hyldes for det interview og man kan kun håbe andre journalister lader sig inspirere så vi kan slippe for de sædvandlige mikrofonholdere.

Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Andreas Trägårdh, Holger Madsen, Sune Olsen, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kunne vi til gengæld ikke bliv fri det voldsomt irriterende udtryk "X-profil" fra ritzau? Man skal skrive navn (man kan vel ligeså godt skrive Mogens Jensen, som man kan skrive Katrine Winkel Holm) eller man skal skrive titel: Socialdemokratiets kulturordfører -

Michael Kongstad Nielsen

Tvivler på, at man kan fyre et bestyrelsesmedlem. Ud af de 11 medlemmer udpeges 6 af folketinget, tre, inkl. formanden, af Kulturministeren, og to af DR´s medarbejdere. Katrine Winkel Holm er valgt fra jan. 2007, så hun må være genvalgt i 2011 af det tidligere folketing - så hun kan sidde til -15. Men flere af de nuværende medlemmer er genvalgt af det nuværende folketing, og jeg er bange for, at man ikke benyttede lejligheden til at udskifte nogle borgerlige med nogle venstreorienterede, da lejlighed bød sig, men det passer måske meget godt ind i regeringens øvrige blå politik.
http://www.dr.dk/OmDR/Fakta+om+DR/Organisation/20060526142625.htm

Men man kunne måske bede Jelved om at snakke med Christiansen, så han kan banke i bordet og indskærpe reglerne overfor fru Holm.

Bjarne Nielsen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Michael Kongsted Nielsen,

har jo ret. Det var virkeligt at forpasse den største poltiske mulighed. det ville eftertrykkeligt have sendt et signal til DRs chefer om at skifte holdning fra at være så blåorienteret til en mere neutral og upolitisk huldning til programmerne. Men status quo i DRs bestyrelse passede sandsynligvis regeringen meget fint.

Eller også er regeringen så dum og uerfaren, at den opløser selv. Men nu har den jo også vist FAR og MOR i Brussel, at den turde at gøre som de gerne vil have: slagte de svage og ødelægge velfærdssamfundet. Tillykke.

Bjarne Nielsen, Andreas Trägårdh og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Bestyrelsesmedlemmet har helt klart gjort noget aldeles uacceptabelt.

At en folketingsmand så jokker ud i samme "spinat" med at blande sig er lige så uantageligt..

Det må være op til bestyrelsen ( som led i bestyrelsesansvaret ) at korrekse det "ukorrekte" bestyrelsesmedlem og i givet fald indstille en udskiftning, hvis det er nødvendigt.

Robert Kroll: Må folketingsmedlemmer så heller ikke udtale sig om DSB First, IC4, Waterfront eller DONGs fratrædelsesgodtgørelser? Det er jo alle bestyrelsens eller direktionens anliggender i de respektive offentlige selskaber?

Heinrich R. Jørgensen

"Interviewet blev bragt søndag aften på DR2 og har siden skabt debat, blandt andet om Hedegaard vidste, hvad han gik ind til, da han sagde ja til at blive interviewet."

I så fald synes der være i mønster i Lars Hedegaards uvidenhed, forud for de interviews han give. Han slap af krogen i Højesteret, da han var tiltalt for den såkaldte 'racismeparagraf', idet han ikke vidste at dét famøse interview var tiltænkt publicering.

Kære Anders Feder ( kl 21.09).

Folketingsmedlemmer må hjertens gerne udtale sig om alle de af dig nævnte forhold og meget andet.

Det er derimod betænkeligt, hvis det politiske niveau går ind og "fokuserer" på de enkelte bestyrelsesmedlemmer - man kan "skyde " på bestyrelsen som helhed , hvis den ikke er god nok eller handler forkert , men man skal holde sig fra at kommentere enkeltpersoner i en bestyrelse.

Hvis en bestyrelse generelt tillader , at bestyrelsesmedlemmerne hver især kan lave pres m v overfor en virksomheds medarbejdere, så skal der reageres over for den samlede bestyrelse med bestyrelsessformanden i spidsen -ikke noget med "fokuserede" personangreb.

Jesper Hansen

Hndes handlinger er helt uacceptable. Anne Katrine-Holm har med sine undergravende handlinger erklæret krig mod demokratiet. Indtil hun er blevet fyret og har fået sin dom, er det alle journalisters ansvar og demokratiske pligt at sætte Katrine-holm på forsiderne hver eneste dag, med nye historier om hendes depraverede livssyn og usle moral, med det altoverskyggende mål at få hende fyret.

Hun behandler vel blot andre som hun selv vil behandles. Så er det vel også helt i orden, at både politikerne, medierne og alle vi andre ringer personligt til Anne Katrine-Holm og sviner hende personligt til, indtil hun helt frivilligt forlader sin bestyrelsespost?

Danskerne kan under ingen omstændigheder påtvinges undergravende DR-bestyrelsesmdlemmer af hendes slags. Både journalisterne og licensbetalerne må stå vagt om den journalistiske integritet. Hun skal fyres omgående.