Bødskov erkender at ny lov vil skjule dagpengetal

Ny offentlighedslov betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan skjule proces om dagpengetal.
11. april 2013 kl. 15:50Opdateret 11. april 2013 kl. 16:10

Havde den endnu ikke vedtagne nye offentlighedslov allerede været gældende, ville danskerne ikke have kunnet få indblik i, hvornår regeringen vidste, at langt flere end forventet ville ryge ud af dagpengesystemet som følge af regeringens halvering af dagpengeperioden.

Et bredt flertal i Folketinget er nemlig parat til at støtte den nye offentlighedslov, som vil lukke adgangen til denne type oplysninger. Det erkender justitsminister Morten Bødskov på et samråd.

Dermed ville beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) have kunnet slippe for ubehagelige spørgsmål om, hvorfor hun først offentliggjorde de nye tal for dagpengemodtagerne i januar, når hun allerede i starten af december fik oplysninger om, at regeringens tal var for lavt.

Men det er "naturligt og tilsigtet", at der nu bliver lukket for den slags oplysninger, siger Morten Bødskov:

- Der vil ikke være adgang til sådanne oplysninger efter det nye lovforslag.

- Det er efter min mening helt naturligt, at der er et fortroligt rum, hvor ministre kan få rådgivning af deres embedsmænd, siger Morten Bødskov.

Han mener dog ikke, at den oplysning kan komme som en overraskelse for nogen:

- Man kan være politisk uenig i resultatet. Men man kan ikke sige, at denne retstilstand er ny eller overraskende i forhold til de forskellige udkast til ny offentlighedslov, som er blevet diskuteret i lang tid, siger Morten Bødskov.

Enhedslistens Pernille Skipper kritiserer til gengæld Morten Bødskov og resten af regeringen for at lukke offentlighedens adgang til vigtige oplysninger og formindske muligheden for at kontrollere regeringens arbejde.

- Det virker som om, regeringen har besluttet, at åbenhed er irriterende, når man besidder en regeringspost. Og man har ikke kunnet påpege eksempler, hvor det er problematisk for lovprocessen, at der er åbenhed, siger Pernille Skipper.

Morten Bødskov forsvarer offentlighedsloven med, at ministrene skal have mulighed for at få fortrolig rådgivning fra embedsværket.

Og i modsætning til da den nuværende offentlighedslov blev vedtaget, så har ministrene i dag brug for også at få rådgivning fra embedsmænd i styrelser uden for ministeriet.

Og det skal kunne foregå fortroligt - derfor lukker man muligheden for aktindsigt på det område, siger Morten Bødskov.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Reda Ammari
  • Britta Hansen
  • Søren 2 Jensen
  • Anders Feder
  • Mette Olesen
Reda Ammari, Britta Hansen, Søren 2 Jensen, Anders Feder og Mette Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

man kunne jo undgå enhver form for mistanke om urent trav ved kun at mørkelægge oplysningerne mens det, de handler om, er allermest sårbart, så har offentligheden stadig en reaktiv handlingsmulighed.

Steffen Gliese

Hvem ejer oplysningerne i samfundet, det er spørgsmålet. Hvis man skal følge regeringens logik, så er det folk, der betaler, der ejer, og det er borgerne i Danmark.

n n, Søren List, Britta Hansen, June Beltoft, Verner Nielsen, Henning Pedersen, Peter Nielsen, Henrik Larsen, Alan Strandbygaard, lars abildgaard, Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Morten Lind, Tedros Istifanos, Claus Jørgensen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Til gengæld bliver det helt lovligt at feje noget ind under gulvtæppet, forvent at det kommer til at ske meget tit. Nu kan da man slet ikke stole på politikerne.

Britta Hansen, June Beltoft, Henning Pedersen, Kim Houmøller, Peter Nielsen, Jens Illum, Alan Strandbygaard, Tue Romanow, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Lykke Johansen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Søren Bro, spørgsmålet er, om vi skal acceptere, at politikerne ikke kan forhandle i offentlighed, når de forhandler om forhold vedrørende befolkningen eller på befolkningens vegne. Hele ideen med et parlament er, at forhandlinger skal foregå i offentlighed.

Nic Pedersen, Jakob Lilliendahl, Søren List, Britta Hansen, June Beltoft, Verner Nielsen, Henning Pedersen, Peter Nielsen, Jens Illum, Henrik Larsen, Tue Romanow, lars abildgaard, Hans Hansen, Erik Jensen , Søren 2 Jensen, Janus Agerbo, Lykke Johansen, Dorte Sørensen, Morten Lind, Claus Jørgensen, Anders Feder, John Vedsegaard og steen ingvard nielsen anbefalede denne kommentar

Vi kan slet ikke stole påå lolitikkerne. og med denne lov kommer vi aldrig til det!

June Beltoft, lars abildgaard, Søren 2 Jensen, Lykke Johansen, Morten Lind, Claus Jørgensen, John Vedsegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den lov skal stoppes:

Skriv under her, hvis du vil stoppe den, 30,000 har allerede gjort det:
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Bill Atkins, Nicolai Niemeyer, Søren List, Britta Hansen, June Beltoft, Henning Pedersen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Henrik Rude Hvid, Søren Roepstorff, Søren 2 Jensen, Janus Agerbo, Jette Abildgaard, Dorte Sørensen, Morten Lind, Dan Johannesson, Holger Madsen, Anders Feder, Steffen Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det link virker mig noget tvivlsomt, da der øverst på siden står: Scan din computer for fejl. Så jeg vil ikke stemme, havde det været en seriøs side, altså en uden reklamer, var det noget andet.

peter fonnesbech

De allerbedste rævekager bliver naturligvis bagt i tusmørke og helt udenfor offenlighedens søgelys.

Det vil alle kriminelle til en hver tid kunne skrive under på.

John Vedsegaard, June Beltoft, Henning Pedersen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Morten Lind, Dan Johannesson, Steffen Gliese og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hmm når politikere begynder at ville undsige sig offentlig kontrol og skjule baggrunden deres handlinger og dagsordener, så begynder man at spekulere på, hvor vi er på vej hen! Det er rimeligt uhyggeligt! Folk burde være i oprør, men lader til at især de unge er disciplineret til at mene, at enhver kritik og mangel på underkastelse er hippieagtigt! Og at det moderne menneske blot skal gøre som der bliver sagt og makke ret!

Nicolai Niemeyer, Søren List, Britta Hansen, June Beltoft, Henning Pedersen, Peter Nielsen, Mette Olesen, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Janus Agerbo, Jette Abildgaard, Morten Lind, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Tedros Istifanos

socialdemokraterne minder mig mere og mere på Republikanerne.

Peter Nielsen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ebbe Pedersen

Stol aldrig på en politiker!

Jette Abildgaard, Leif Højgaard, Henning Pedersen, Peter Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Jeg håber danskerne FATTER hvor vigtigt det her er? Den nye offentlighedslov er nådestødet til de sidste forkullede rester af demokratiets hjerte. Op og skriv under på Mette Olesens link, og del for til alle i kender venner. Det her er sgu alvor!

Kim Houmøller, John Vedsegaard, Britta Hansen, June Beltoft, Henning Pedersen, Peter Nielsen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Mette Olesen, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Jette Abildgaard, Steffen Gliese og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

"For facisten er staten alting, og intet menneskeligt eller spirituelt eksisterer, eller har endog værdi, uden for staten. I denne forstand er fascisme totalitær, og den Fascitiske Stat – syntesen og foreningen af alle værdier – fortolker, udvikler og giver styrke til et helt folks liv [...]. I den Fascistiske stat er individet ikke undertrykket, men snarere multipliceret, ligesom blandt et regiment soldater, der ikke er svækket men styrket ganget med antallet af kammerater." (Mussolini, 1932)

Nic Pedersen, Janus Agerbo, Benny Jensen og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja jeg får en smag af Det Tredie Rige i munden, en lille bitter bismag ganske vist, men ikke desto mindre! Jeg tror der er et eller andet i gang, det hele virker mistænkeligt, jeg mener S er tilsyneladende bedøvende ligeglade med deres meningsmålinger, SF ligeså. De må vide et eller andet vi andre ikke gør! Men sikkert er det vist, at det danske demokratiske system er ved at blive sat ud af kraft! Måske meget symtomatisk at de er ved at sætte antiterror spærringer op ved Christiansborg, måske burde de omdøbe det til Ulveskansen i stedet!

June Beltoft, Verner Nielsen, Henning Pedersen, Jacob Jensen, Mette Olesen, Søren 2 Jensen, Janus Agerbo og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Læg især mærke til første linie: staten er alting.
Ordet "fascisme" stammer fra fascese, der er en samling grene med et økseblad påsat. Dette skal demonstrere magistraternes magt i det Romerske Imperium.
Er vores politikere andet en administrtorer/magistrater?

Heinrich R. Jørgensen

Når de aktuelle ministre har brug for omfattende rådgivning fra embedsmænd, kan man konkludere, at de personer der er tildelt titel og rolle som minister, ikke har de fornødne forudsætninger og evner, som embedet fordrer.

Nicolai Niemeyer, Søren List, Leif Højgaard, Britta Hansen, Verner Nielsen, Henning Pedersen, Mette Olesen, Henrik Rude Hvid, Søren Roepstorff, Tedros Istifanos og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Heinrich R. Jørgensen, men det er bekymrende, at de søger rådgivningen i ministeriet og ikke i deres eget organisatoriske bagland, så de ville kunne yde embedsmændene modspil.

Nicolai Niemeyer, June Beltoft, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

''Morten Bødskov forsvarer offentlighedsloven med, at ministrene skal have mulighed for at få fortrolig rådgivning fra embedsværket.''

Ja Morten Boedskov....for det er ikke du der bestemmer, men netop det embedsvaerk du nu forsvarer og samtidig, det embedsnetvaerk Danskerne knap nok ved hvem er.....

Stop den lov....I er paa vej ind i noget der ikke kun ligner, men er en 100% fascistisk stat...et diktatur, som I aldrig vil kunne styre eller leve med....taenk paa hvad de allerede nu - indtil dato - har lavet af lort for Jer.....tro endelig ikke noget bliver bedre eller lettere af en saadan forfaerdelig lov....tvaertimod....I vil aldrig ane hvordan Jeres egen lovgivning reelt er og,kan (og vil helt sikkert blive) derfor oedelaegges efter forgodtbefindende, og af alt og alle indenfor den statslige/offentlige sektor......bestemt af et embedsnetvaerk I ikke har valgt, I ikke kender, hvis holdninger I intet ved om.....stop det!!!

Philip B. Johnsen, Leif Højgaard, June Beltoft, Verner Nielsen, Henning Pedersen, Jacob Jensen, Søren Roepstorff, Søren 2 Jensen, Janus Agerbo og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Martin Madsen:
"Ordet "fascisme" stammer fra fascese, der er en samling grene med et økseblad påsat. "

Eller et bundt sivstrå, omviklet med et bånd, så sivene holdes samlet. I disse symboler indgår langtfra altid et øksehoved, og symbolet er langtfra altid en slags hellebard.

Ligesom én pil nemt kan knækkes, kan et bundt pile (konkret: tre) ikke knækkes. Tilsvarende med siv, som hver for sig svajer for selv den mindste vind, men samlet som bundt og phallanx, er så stærk som nogen bjælke.

På Frihedsstøtten, der er gjort til minde om Stavsbåndets ophævelse, bærer én af de figurer der er rundt om obelisken, en fasces (uden øksehovede).

Søren List, Martin Madsen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, tænk, Heinrich R. Jørgensen, for os andre bærer han det, der vidt og bredt er kendt som et neg! Måske mere apropos i betragtning af Frhedsstøttens markering af Stavnsbåndets ophævelse. :-(
En fasces kan ikke være andet end et bundt stokke, med en romersk dobbeltøkse i, det er liktorernes embedstegn.

Det forekommer fuldstændig formørket, at vores såkaldte oplyste politikere rent faktisk kan tale for lukkethed. Lukkethed fører en vej - ned i mørket. Åbenhed fører den anden vej. Det er med umådelig nedtrykt opgivenhed, at jeg som borger læser om forslag, der taler for lukkethed. Jeg mangler ord for, hvor uheldigt det er, at vores folkevalgte politikere arbejder på at slå ring om sig selv som afskåret eksklusiv klasse med implicit foragt overfor det demokrati, de er sat til at forvalte. En foragt som de ikke selv er klar over de besidder, men som viser sig ved netop forslag som disse. De burde arbejde for det modsatte. Arbejde for at Danmark kom på niveau med de nationer vi normalt sammenligner os med. Vores politikere burde arbejde for oplysning og ikke det modsatte.

Tedros Istifanos, Søren List, Britta Hansen, June Beltoft, Steffen Gliese, Henning Pedersen, Jacob Jensen, Anders Feder, Mette Olesen og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sålænge den danske befolkning ikke gider tage hånd om landets ve og vel og dets egne opnåede rettigheder ved at engagere sig i partiarbejde, vil det gå sådan, Søren Jensen. Folk, der vil have magt, kommer til i en sådan situation, hvor folk ikke længere melder sig for at repræsentere interesser.

Rasmus Kongshøj

Når nu den nye offentlighedslov kommer, så må vi almindelige undersåtter jo gå ud fra at de oplysninger der tilbageholdes, er pinlige og ubehagelige for politikerne. Vi vil jo ikke længere kunne få bevis for det modsatte.

n n, June Beltoft, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Jette Abildgaard, Søren Roepstorff, Anders Feder, Søren 2 Jensen og Hans Hansen anbefalede denne kommentar

Det er sært, som "naturlighed" er på vej til at blive politisk argument. Corydon gør det, Bødskov gør det. Hvad mon det er ved den menneskelige natur, de hentyder til? Hvorfor må man ikke vide, på hvilket grundlad politikere træffer beslutninger? Hvorfor har politikerne så hårdt brug for arbejdsro?

Peter Wulff, June Beltoft, Steffen Gliese, Henning Pedersen, Peter Nielsen, Dorte Sørensen, Heinrich R. Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Jette Abildgaard og Anders Feder anbefalede denne kommentar

@John Vedsegaard

Der er ikke noget galt med linket, det er sådan siden ser ud. Det er en side, hvor alle kan starte underskriftindsamlinger, dem findes der flere forskellige af. Det du ser øverst på siden er en bannerreklame, så den kan du bare ignorere, du kan skrive under længere nede på siden, og få flere oplysninger på facebooksiden:
http://www.facebook.com/NejTakTilDenNyeOffentlighedslov

Link til underskriftsindsamlingen igen:
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Britta Hansen, June Beltoft og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar

Og husk at bekræfte din underskrift i den mail, du modtager fra siden.

Britta Hansen, June Beltoft og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Nej, tænk, Heinrich R. Jørgensen, for os andre bærer han det, der vidt og bredt er kendt som et neg!"

Han? Det er fire kvindefigurer, der står rundt om obelisken. De symboliserer forskellige dyder. Én af dyderne er tapperhed, og nok kan en markarbejder (med eller uden neg) være tapper på mange måder, men tapperhed symbola rimer mere på løveskind og fasces.

Hvordan Frihedsstøttens fire dyder ser ud pt., har jeg ikke tjek på. Frihedsstøtten blev renoveret i 1999, men jeg ved hvordan figurerne < href="http://www.historie-info.dk/files/historie-info.dk/Frihedsst%C3%B8tten.pdf">indtil renoveringen havde set ud.

I øvrigt er det langt fra givet, at det moderne italienske ord vi kender som fasces, relaterer sig hvad 'vi' mener at vide om disse gamle symboler. Ordets oprindelse kan også være en reference til de sicilianske 'fasci', der kort før år 1900 opstod. Det sicilianske 'fasci' betyder 'gruppe af mænd, der er organiseret med sigte på politisk handling'.

Sider