Telegram

Dødt løb om Enhedslistens opstilling til EU-Parlamentet

En urafstemning har ikke kunnet afgøre, om Enhedslisten skal stille op til EU-Parlamentet.
Telegram
11. april 2013 kl. 17:40

Enhedslisten skal ikke stille op til EU-parlamentsvalget i 2014. Det mener et meget lille flertal af partiets medlemmer, som har stemt ved en urafstemning forud for partiets årsmøde.

I alt 1521 medlemmer har stemt, og heraf siger 49,3 procent nej til at Enhedslisten skal stille op, mens 47,5 procent siger ja til at partiet for første gang skal stille op.

Forskellen er dog så lille, at man i Enhedslistens betragter det som dødt løb. Derfor vil spørgsmålet blive taget op til ny debat på årsmødet, hvor der skal træffes en endelig afgørelse.

Medlem af Folketinget for Enhedslisten Christian Juhl glæder sig over resultatet. Han har siden 70’erne aktivt har støttet Folkebevægelsen mod EU og frygter, at bevægelsen vil miste stemmer, hvis Enhedslisten stiller op:

- Et flertal af Enhedslistens medlemmer fastholder traditionen med at stemme nej, når det gælder EU. Også når det gælder forslaget om at partiet selv stiller op.

- Der er et positivt resultat, idet en selvstændig Enhedsliste-opstilling kan få alvorlige konsekvenser for den brede EU-modstand via Folkebevægelsen, siger Christian Juhl.

Han er klar til at fortsætte kampen, når Enhedslisten sidst i april holder årsmøde og skal træffe den endelige beslutning:

- Nu drejer det sig om at overbevise årsmødet om, at følge urafstemningen, der er vejledende. Jeg vil finde det besynderligt, hvis årsmødet går imod medlemmernes holdning, - omend marginen er lille, siger Christian Juhl-

/ritzau/

Opdateret 11. april 2013 kl. 18:00

Henrik Jensen

Christian har ret. Folkebevægelsen giver en platform til EU-modstandere fra hele regnbuen og det vil være en alvorlig svækkelse af en nødvendig modstand, hvis de gøres hjemløse.

For nogle måneder siden havde Morten Messerschmidt en klumme om Søren Søndergaards indsats i Europa-parlamentet, som var ufatteligt rosende.

http://blogs.jp.dk/messerschmidt/2013/01/29/min-hat-af-for-s%C3%B8ren-s%...

Mao - Folkebevægelsen kan noget, partiet aldrig vil kunne.

At kvæle den brede modstand til fordel for et parti-egoistisk profileringstrip ville være bindegalt.

Holger Madsen

@ Henrik Jensen

Så enkelt er problemstillingen altså heller ikke. For mig drejer det sig om at få valgt en rød EU-modstander ind i Europa-parlamentet.