EL og LA om offentlighedslov: Bødskov laver skinmanøvre

Bødskov forsøger at lukke ned for kritik af offentlighedslov med letgennemskueligt forslag, mener EL og LA
30. april 2013 kl. 15:50Opdateret 30. april 2013 kl. 16:09

En ren afværgemanøvre.

Sådan betegner Enhedslisten og Liberal Alliance justitsminister Morten Bødskovs (S) forsøg på at komme kritikerne af offentlighedsloven i møde.

Regeringen, Venstre og De Konservative er enige om at lade Folketingets Ombudsmand evaluere de to mest omstridte dele af offentlighedsloven, der har til formål at begrænse adgangen til aktindsigt i dokumenter omkring siddende ministre.

Det skal ske om tre år.

Dermed blive det først efter næste valg, at resultatet af undersøgelsen kommer frem, lyder kritikken fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, som heller ikke giver oplægget til undersøgelsen positive ord med på vejen:

- Det er en ren afværgemanøvre. Det er helt tydeligt et forsøg på at lukke ned for den massive kritik, der har været af forslaget. Men det ændrer substantielt ikke på noget som helst.

- Tværtimod handler det ifølge justitsministerens pressemeddelelse ikke om at se på, om loven er problematisk, men på om den bliver anvendt korrekt, så det er tydeligvis bare en ren afværgemanøvre, siger Pernille Skipper.

Ombudsmanden skal konkret foretage et "grundigt eftersyn af ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen, når den nye offentlighedslov har været i kraft i tre år".

Dermed tager undersøgelsen fat på to af de mest udskældte regler i loven, men det ændrer ikke noget, mener Pernille Skipper:

- Han skriver, at der skal ses på, om bestemmelserne anvendes så restriktivt, som de skal. Det ændrer ikke på, at bestemmelserne lukker ned for en stor del af adgangen til aktindsigten, som vi kender den i dag.

Heller ikke Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, tror, at undersøgelsen reelt er et forsøg på at komme kritikken i møde.

- Det er en pinlig skinmanøvre fra justitsminister Morten Bødskovs side. Han har en dårlig sag, og så siger han: Lad os tale om det om tre år, og så skulle det pludselig gøre alting bedre.

- Morten Bødskov er ved at lukke ned for, hvad der foregår i ministerierne, og det skal han ikke have lov til bare ved at sætte en tilføjelse om en undersøgelse til.

Både Pernille Skipper og Simon Emil Ammitzbøll opfordrer justitsministeren til at erkende, at offentlighedsloven skal tages af lovprogrammet.

- Morten Bødskov er så langt ude i suppedasen, at han burde tage imod det reb, vi kaster ud til ham, så han kan blive reddet op på landjorden igen, siger Simon Emil Ammitzbøll.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Peter Hartmann
  • Hugo Barlach
  • Anders Feder
Peter Hartmann, Hugo Barlach og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Falkesgaard

Så lad os dog stemme om den lov!

Lene Christensen, Tue Romanow, Rune Petersen, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ville det ikke give mere mening at lade Ombudsmanden se den nuværende Offentlighedslov efter og se om ikke den funger godt nok

Den større offentlighed i kommunerne, regionerne mv. kan da godt vedtages og så lade ændringerne med ministerierne vendte til Ombudsmanden har se om det er nødvendigt med ændringer her.

Lene Christensen, Benny Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Bizart teater. Ikke ti vilde heste, en samlet journaliststand, embedsmænd i HK/Stat og Dansk Magisterforening, et stort flertal i hans egen regerings bagland, 68.000 underskrivere, og en lang række organisationer fra Dansk Industri og Dansk Erhvev over Advokatrådet til Transparency International Danmark kan forhindre Morten Bødskov i at gennemføre sit bløde kup.

Morten Pedersen, Dan Johannesson, Karen von Sydow, Jan Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Journalist Lars Rugaard skriver rammende:

Der er heller ingen grund til at forvente, at justitsministerium, regering eller folketingsflertal nødvendigvis bøjer hovedet og laver noget om, fordi ombudsmanden kritiserer. Det klareste eksempel på politisk magtfuldkommenhed over for ombudsmandskritik fik vi under Tamilsagen, da et folketingsflertal parkerede ombudsmandens kritik med konstateringen "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet".

http://ministerbeskyttelse.dk/?p=185#more-185

Lene Christensen, Rune Petersen, Dorte Sørensen, Jan Pedersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Verner Nielsen

Har bemærket at det både er den tidligere og nuværende regering, som støtter mørklægningen. Mon magten korrumperer ?

Torben Bruhn Andersen, Lene Christensen, Janus Agerbo, Karen von Sydow, Rune Petersen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Blot det faktum, at det er de regeringserfarne partier, der lægger stemmer til, lugter langt væk.

Øv.

Dan Johannesson

Verner Nielsen og andre som undres over den større sammenhæng, læs her om hvordan at den nye offentlighedslov er en del af en langt større proces, der har stået på nonstop siden 2001, uanset partifarver mv.

En proces der handler om afvikling af demokrati og etablering af et 100% centraliseret neoliberalt samfund, kontrolleret fra systemets "hub", EU. Men læs og vurder selv, om analysen giver mening. http://www.danjohannesson.dk/1502

Ole Chemnitz Larsen

Gratis omgang

Også fordi Folketingets Ombudsmand synes at have lært lektien efter Tamil-sagen:

Selv om du formelt er borgernes vagthund, så må du selvfølgelig ikke afslører potentielle og faktiske magthavere.

Skjul magtmisbrug og pligtforsømmelse.

Dette giver også en god sikkerhed i embedet.

John Vedsegaard

Alternativet kan være at alt der kan søges om aktindsigt i, simpelthen skal lægges frit og kvit ud på nettet, så enhver kan søge i det.

Den metode vil give en masse jobs til IT-arbejdsløse og ændre offentlige myndigheders job til at være hvad der oprindelig var meningen med dem. Det kan jo ikke være rigtigt ministerier skal bruge mange mandeår fordi en eller anden tilfældig bladsmørrer kræver indsigt i en masse sager. Vil nogen have alle de indsigter, kan de simpelthen selv søge efter dem på den måde og vi bliver mange flere til at søge efter uregelmæssigheder, hvis vi skulle have lyst til den slags.

Alt hvad der ikke er personligt, eller klassificeret som hemmeligt, for eksempel politisager og forsvar, skal simpelthen lægges ud, om det så er et mødereferat fra ugentligt møde i kulturministeriet skal det lægges ud til offentlig beskuelse.

På en eller anden måde, bettaler deres fede lønninger, så vil vi også se resultaterne af deres arbejde...