Ny choktal: Nu får 38.000 ADHD-medicin

ADHD er blevet en modesygdom, lyder kritikken fra speciallæge i psykiatri.
14. april 2013 kl. 07:20

Selv om flere læger og psykiatere åbent advarer mod det voldsomme forbrug af ADHD-medicin, skriver Ekstra Bladet søndag, at salget af de kostbare piller fortsætter med at stige.

Ifølge endnu ikke offentliggjorte tal fra Statens Serum Institut fik 38.000 danskere ADHD-medicin i 2012, og det er en stigning på 3000 på kun et år. Og det er rystende, mener Asker Stig Nielsen, som er speciallæge i psykiatri i Randers.

- Det er vanvittigt, at tallet bliver ved med at stige, men det kommer desværre ikke bag på mig. ADHD er blevet et modefænomen, og jeg mener, at både patienter og læger skal være meget mere kritiske, siger Asker Stig Nielsen til avisen.

I 2001 var blot 2400 danskere i behandling med ADHD-medicin, og siden er antallet af patienter steget hele 15 gange.

På grund af den ekstreme stigning udsendte Sundhedsstyrelsen i 2010 en vejledning, som slog fast, at det er en specialist - for eksempel en psykiater - som skal vurdere, om en person skal have medicin.

Alligevel mener Asker Stig Nielsen, at barren for en ADHD-diagnose er så lav, at alle kan hoppe over den.

- Det er ofte svært at stille en psykiatrisk diagnose - også for psykiatere. Mange symptomer på andre problemer - for eksempel kriser, depression eller misbrug - ligner ADHD-symptomer, siger Akser Stig Nielsen.

- Og det er nemt at fejldiagnosticere en voksen med ADHD, hvis man som læge eller psykiater ikke kommer i dybden med tingene. Diverse test inviterer til lette løsninger og til at fejldiagnosticere ADHD.

Henrik Dibbern, der er formand for de praktiserende læger, afviser, at hans medlemmer har en del af ansvaret for, at antallet af ADHD-patienter bliver ved med at stige.

Også selv om netop den praktiserende læge ofte er første skridt på vejen, når et forældrepar oplever, at deres barn har adfærdsmæssige problemer i skolen.

- Praktiserende læger stiller ikke diagnosen og udskriver ikke ADHD-medicin. Det gør kun psykiaterne, siger Henrik Dibbern til Ekstra Bladet.

- Men problemet er, at de danske psykiatere er underlagt internationale komitéer, som vedtager nye diagnoser. Disse komitéer er under stor indflydelse af medicinalindustrien, og på den led er kritikken reel.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristian Kofod
    Kristian Kofod
  • Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
    Simon Olmo Larsen
Kristian Kofod og Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hanne Koplev

Når en læge receptordinerer et præparat, så klinger det i kassen hos pågældende læge.

En stor del af lægers faglige viden kommer fra medicinalindustrien, ligesom medicinalindustrien står for sponsoreringen af de meste efteruddannelse af læger, så det kan vel ikke undre, at mange læger er kommet i lommen på industrien ?
Men det kan ikke diskuteres. Lægen ER ansvarlig for receptordineret medicin, uanset patientens krav eller medicinalindustriens forsøg på hjernevask af læger.

Omvendt vil jeg også mene, at patienterne har et ansvar for egen krop, som de svigter, når de uden videre omtanke sluger "den pille", at alle livets genvordigheder kan klares med en pille. Det gælder bare, ifølge medicinalindustrien og de hjernevaskede læger, om at finde frem til den rigtige pille.

Michael Madsen, Simon Olmo Larsen og Mads Wedel-Ibsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Stort tak til speciallæge i psykiatri Asker Stig Nielsen for modet til at tage bladet fra munden.

Ingrid Uma, Simon Olmo Larsen og Mads Wedel-Ibsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Wedel-Ibsen
Mads Wedel-Ibsen

Det skriger jo til himlen. Men godt der nu endelig er en af psykiatriens egne der kan se, at tingene er kørt helt af sporet.

Selvfølgelig er det svært at stille psykiatriske diagnoser, for der er ingen måde hvorpå man kan efterprøve disse diagnoser ved hjælp af naturvidenskaben.
Man er prisgivet den psykiater, der skal stille diagnosen, dennes luner og mulige økonomiske bånd til en ekstremt magtfuld industri, der ikke skyr nogen midler for at få markedsført produkter.forherlige

Således har vi i årevis set de samme medier, som nu dækker overforbruget og de svære bivirkninger, forherlige disse pseudodiagnoser og tilhørende medicinering. Der er næsten ingen grænser for omfanget af udsendelser, indslag og interviews der er lavet, studieværterne har pr. automatik vinklet historierne så det så ud som om behandlingen med medicin var det helt rigtige, hver gang der var en person med en lidt bøvlet tilværelse.
På den måde har vi fået den ene halvkvædede vise efter den anden om både børn, unge og voksne med en udfordret tilgang til livet, som er blevet "nye mennesker" med pillerne. Men sådan vil det vel se ud i starten af alle stofmisbrug ?

Psykiatrien måtte for kort tid siden lægge ammestuehistorien om de "kemiske ubalancer" i hjernen på hylden. Den holdt ikke - man har aldrig kunnet påvise sådanne ubalancer og det står vel nærmest klart idag, at ubalancer først optræder når de skadelige vanedannende kemiske stoffer kommer ind i billedet.

Man har ingen erfaringer med hvad methamphetamin gør af skade på længere sigt. Men vi har hundredetusinder af mennesker gående rundt på lykkepiller, statiner mod kolesterol, blodtrykssænkende mediciner, psykofarmaka og nu også 38.000 på amfetamin-lignende stoffer... det begynder at dæmre...
Mon ikke det var smartere at finde frem til årsagerne til de symptomer og det ubehag folk oplever i deres hverdag, hvad enten det er mangelsymptomer, forgiftninger, miljøpåvirkninger, overgreb i barndommen elle naturlige forbigående følelsesmæssige op- og nedture.
Medicin helbreder ikke sygdomme. Kroppen helbreder sygdomme hvis den har muligheden for det. Mange sådanne forsøg på helbredelse tolkes fejlagtigt som noget der skal "slås ned" med piller eller medikamenter.
Men al medicin har bivirkninger. Ofte er langtidsskaderne mange gange værre end de problematik de indsættes overfor.
Men hvem tjener både på det første middel og de efterfølgende der skal afbøde skaderne fra det første ? Hvem er størst modstander af reel årsagsbehandling ?

Lægerne forsøger at tørre deres ordinationer af statiner af på pres fra patienterne og medicinalidustriens markedsføring. Er det mon den samme sang vi vil høre fra psykiatrien nu angående Ritalin og ADHD?
Det er jo tankevækkende man har fået lavet en konstruktion hvor man har tildelt diagnosticeringsretten og retten til at ordinere mediciner til personer, som samtidig er placeret som en lus mellem 2 negle, som begge baserer deres pres på samme opfundne diagnosesystem, opfundet af de samme personer som også har "opdaget" de kemiske stoffers "såkaldt" helbredende egenskaber.

Inden længe vil det være almindeligt kendt, at den pharmaceutiske industri blev en guldrandet forretning mens ofrene døde i tusindtal, endnu flere blev invalideret og hele samfund blev lagt i økonomisk ruin på grund af udgifterne til medicin.

Ingrid Uma, Hanne Koplev og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny  Larsen

Hanne Koplev- Jo vi har selv ansvar for egen krop, men jeg kender ingen der kontakter
eller henvises til læge/sundhedsvæsnet med mindre man har et problem.
I dagens danmerk er det (næsten)sådan, at hvis man ikke aktivt deltager i det af sundhedspersonalets foreslåede behandling, kan man miste evt sygedagpenge, eller andre støtteforanstaltninger, og måske også bliver fordømt af familie/venner, du vil jo ikke være rask, ellers hører tog du vel den lille pille.
Derfor kan der kun være een ansvarlig for receptpligtig medicin, nemlig den ordinerende!
Har man ret til at udskrive receptpligtig medicin, bør man vel være voksen nok til at modstå et evt pres fra patienter, eller deres pårørende der ønsker en utilsigtet virkning.

Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen

Har børnene overhovedet noget valg, hvis deres forældrer vælger at give dem methylphenidat?

Brugerbillede for Benny  Larsen

Kun hvis lægen ikke finder grundlag for det, børn er jo ens ejendom som må udsættes for mangt og meget, eks religiøs indoktrinering, eller lemlæstelse af kroppen i forhold til omskæring mm. Så det gælder selvfølgelig også adfærdsregulende medicin.

Brugerbillede for Hanne Koplev

Benny Larsen
Vi er helt enige.
Da der formentlig ikke er ret mange mennesker, som har økonomisk mulighed for at sige nej tak til behandling, når denne er en betingelse for at kunne opnå sygedagpenge, så vil jeg tillade mig at kalde det tvangsbehandling.
Tvangsbehandling af mennesker på sygedagpenge er uacceptabel, hvad enten det handler om tvangsmedicinering eller tvangsoperation.

Jeg kender til flere mennesker indenfor hver kategori.
F.eks. en socialrådgiver, som gik ned med Post Traumatisk Stress og blev tvangsmedicineret med psykofarmaka og tilmed overvåget med urinprøver.
En person jeg mødte til et foredrag var to gange blevet tvangsopereret for diskusprolaps, og tvangsoperation af frossen skulder hos rengøringsassistenter synes at være forholdsvist hyppigt forekommende.
Det undrer mig, at lægerne går med til disse tvangsbehandlinger, idet læger gennem deres uddannelse må kende til begrebet nocebo-effekt (det modsatte af placebo-effekt).
Endvidere gavner tvangsbehandlinger ikke tillidsforholdet læge og patient imellem.
Apropos dette tillidsforhold, så er mange tvangsbehandlinger så grelle, at det også må smitte af på de pårørendes med flere tillidsforhold til læger.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

Dette er endnu en dårlig artikel om ADHD.

Den eneste citerede psykiater i artiklen er en psykiater, man ikke har hørt ret meget til før i dag - hans interesser går øjensynligt mod mindfullness og gruppeterapi, hvorfor hans holdninger ikke nødvendigvis er representative for psykiatere generelt.

Henrik Dibbern, der også citeres i artiklen er praktiserende læge - dvs han er ikke psykiater, og har derfor ikke specialviden om psykiatri - han kører bare hans egen generelle kæphest om, at vi bruger for meget medicin, og at medicinalindustrien tjener og styrer for meget, af på en patientgruppe han ikke har forstand på.

Alligevel skriver information om "choktal" - det kan lige så godt i virkeligheden være chokerende, at der er mange, som har ADHD som ikke bliver behandlet, og som med medicin kunne hjælpes
- til at få en hverdag til at fungere
- ud af et misbrug
- til at få en uddannelse
- til at få et arbejde

Hvis formålet med artiklen blot er at fylde avisen på en billig måde ved at citere en enkel tilfældig person, der mener et eller andet langt ude, og blæse det op med ord som chocktal - så bør Information tage sig grundigt sammen og blive voksen.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Simon Olmo

Man kender også langtidsvirkningerne ved brug af methylphenidat ret godt, og de er minimale i forhold til det der kan være konsekvenserne af ikke at få methylphenidat hvis man har ADHD: misbrug, ingen uddannelse, arbejdsløshed, fængsel.

Brugerbillede for Hanne Koplev

Søren Hansen

Der er ingen, som kender langtidsbivirkningerne af den medicin, som bruges mod ADHD. En mulig bivirkning, som er nævnt, er udvikling af Parkinsons Sygdom.
I så fald er medicinbehandlingen måske som at gå fra asken til ilden.

I stedet for at symptombehandle med medicin ved ADHD, så bør man, set med mine øjne, fokusere på at finde årsagen / årsagerne til symptomerne.

Fordi er der kritikpunkter af en behandling, så er det ikke en selvfølge, at kritikerne mener, at mennesker med ADHD-symptomer ikke skal hjælpes.

Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen

Søren Hansen

Jamen hvorfor giver man så ikke alle arbejdsløse, misbrugere, uuddannede og kriminelle methylphenidat så ville vi jo få et harmonisk samfund?

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Hanne Koplev
Jeg ved ikke, hvem der har nævnt Parkinsons sygdom og hvorfor, men der er sikkert også nævnt meget andet også - enhver kan jo nævne hvad som helst, men det gør det ikke nødvendigvis rigtigt, men heller ikke nødvendifvis det modsatte. Men i forhold til de gode effekter methylphenidat har for folk med ADHD, har der har altså ikke været været nogen særlige bivirkninger. Det lyder som om du ikke har sat dig ind i området eller at du har andre dagsordener.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Simon Olmo
Det er faktisk meget svært for mennesker med ADHD, at blive behandlet for ADHD i Danmark. Det lyder mærkeligt, men mange skal bryde helt sammen, blive misbrugere i lang tid eller ryge i fængsel før det måske måske bliver opdaget og behandlet, hvis man er heldig.

Ja - jeg har selv ADHD, 3 børn med ADHD,og taget methylphenidat nu i nogle år efter jeg fik en depression, og gik ned med stress, hvorefter ADHD'en hos mig selv blev opdaget - men jeg har også videregående uddannelse, arbejde og er kommet tilbage pga medicinen. Så selv om man ikke ligner prototypen på hvordan man tit opfatter ADHD'ere, kan man godt have det alligevel.

Brugerbillede for Hanne Koplev

Søren Hansen

Parkinsons Sygdom har været nævnt som mulig bivirkning ved ADHD medicinering (engelsksproget litteratur), hvilket også vil være logisk jævnfør medicinens virkning.

ADHD medicin modvirker nedbrydningen af dopamin og må dermed formodes at øge indholdet af dopamin i synapserne (overførsels-stedet mellem to nerveceller).
Hvis organismen kompensere for det øgede indhold af dopamin ved: - at nedsætte egenproduktionen af dopamin, - at øge nedbrydningen af dopamin, - at destruere de dopamin-producerende celler, - at nedsætte følsomheden for dopamin, så vil der i teorien kunne opstå parkinson-lignende symptomer.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Hanne Koplev

Jeg har stadig på fornemmelsen at du leder efter noget du kan kritisere medicinering af ADHD for, uden at interessere dig for ADHD, måske fordi du har en anden agenda (fx kunne du være imod medicin generelt, eller du kunne være imod at medicinindustrien tjener penge - jeg ved det ikke).

Hvis du ønsker at sætte dig ind i området er der masser af seriøs litteratur - prøv fx at starte læse "referenceprogrammet for adhd" i stedet for alle mulige useriøse skræmmeartikler.

Jeg føler ikke at jeg behøver at argumentere mod en masse underlige argumenter mod medicinering af ADHD (der er masser af lødig litteratur man selv kan finde) - men jeg gør en undtagelse med klippet herunder.

"
Ingen grund til frygt for ADHD-medicin

Er oxidativ stress årsagen til den forhøjede risiko for Parkinson, som forskerne har fundet i den store undersøgelse, mener Arne Møller ikke, der er nogen grund til at frygte brugen af dexamfetamin-præparater til for eksempel ADHD-patienter.

»Oxidativ stress opstår, når niveauet af dopamin hæves kunstigt, som det sker hos for eksempel misbrugere. ADHD-patienters dopamin-niveau hæves ikke, men normaliseres. Og så får de ikke så store doser, at de bliver høje af det,« siger Arne Møller.
"

Brugerbillede for Hanne Koplev

Søren Hansen

Prøv af bede neurolog Arne Møller, Århus om dokumentation for hans påstand.
"ADHD-patienters dopamin-niveau hæves ikke, men normaliseres."

Det er min holdning, at man bør søge efter årsagen / årsagerne til sygdomme / symptomer, ikke bare dæmpe symptomerne med medicin, som man tilmed ikke kender langtidsvirkningerne af.

Det er min iagttagelse, at patienter, som er afhængig af vanedannende medicin, har en tendens til at forsvare deres medicinforbrug med alle midler.

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Hanne Koplev

Jeg forstår dig sådan, at du ikke ønsker at forholde dig til / læse referenceudersøgelsen om ADHD, hvor fagfolk gør status om, hvor vi er på området.

Dvs at du har stærke meninger om ADHD, og om at man skal søge efter årsagen til ADHD, uden du gider at sætte dig ind i, hvor sagkundskaben befinder sig i dag.

Selv om jeg sandsynliggør, at dit argument om Parkinsson ikke er væsentligt i forhold til ADHD, synes du stadig, at det mig der har et problem hermed. Nej - det er dig der har et problem! For når dit argument ikke holder, er du bare ligeglad - så kan det ikke være væsentligt for dig. Så er det bare et argument du bruger i en anden sags tjeneste.

Parkinsson er iøvrigt ikke medtaget i referenceundersøgelsen om ADHD, så sagkunskaben ser det ikke som et væsentligt spørgsmål i forbindelse med ADHDmedicin og bivirkninger.

Det er sjovt, at du har iagtaget noget om patienter, og deres tendens til at forsvare deres medicinforbrug. Har du overhovedet baggrund for at kunne gøre dette, eller er du, som jeg tror bare fuld af fordomme.

Brugerbillede for Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen

Søren Hansen

Det er ikke korrekt at det er svært at få en AD/HD diagnose, hvilket stigningen af diagnosticerede også vidner om.

Jeg finder det meget betænkeligt at du taler for at methylphenidat skal bruges mod arbejdsløshed, kriminalitet og misbrug, methylphenidat er ikke det vidundermiddel du her fremlægger det som.

Jeg vil tro at du finder en stor gruppe der får behandling mod AD/HD som stadig kæmper med psykiske problemer, misbrug, kriminalitet og arbejdsløshed. At du sætter lighedstegn mellem AD/HD og de grupper, vidner om at du ikke har sat dig ordentlig ind i tingene og at du blander det hele sammen.
Men hvis du har noget dokumentation, vil jeg gerne læse det?

Hvilken medicin spiser du og hvem diagnosticerede dig, en psykiater eller en neuropsykolog?

Jeg er meget interesseret i emnet, så vil du ikke henvise mig til noget dokumentation for langtidsvirkningerne af methylphenidat?

Med hensyn til voksen AD/HD, så kan jeg ikke finde særligt meget dokumentation på området, hvornår blev voksen AD/HD godkendt som diagnose, kan du ikke henvise til noget forskning om dette emne?

Brugerbillede for Søren Hansen
Søren Hansen

/Martin Olmo

Jeg er uenig med dig i, at en stigning i hvor mange der diagnosticeres med ADHD siger noget om, hvor nemt det er at få en ADHDdiagnose. Stigningen siger ikke andet i sig selv, end at der er sket en stigning - ikke hvorfor. Det er en lang proces fx at få et barn diagnosticeret for ADHD, og kræver meget arbejde og vedholdenhed at gennemføre, med at få henvisning, holde ud gennem en lang ventetid på mange måneder op til halve og hele år for at komme til psykiater, og gennemgå en masse test, samtaler og undersøgelser. Da ADHD er meget arveligt, kan det altså være forældre med ADHD, der ofte er dem der skal være tovholder i en sådan proces for at får deres barn undersøgt - det giver næsten sig selv, at det er en vanskelig til umulig opgave for mange.

Du misforstår mig, for jeg mener ikke, at medicin løser alle problemer for en ADHD'er, men jeg mener, at det kan hjælpe til, at ADHD'er kommer til at møde dagligdagens udfordringer på lidt mere lige vilkår i forhold til ikke ADHD'ere. Man er ret enige om, at en væsentlig (men ikke den eneste) årsag til ADHD'eres problemer skyldes for lavt niveau af nogle stoffer, som medvirker i nervekommunikationen, og som gør, at man har sværere ved at koncentrere sig, fx bliver man lettere forstyrret af andre, hvis man læser en tekst, man bliver lettere irritabel osv. Disse problemer kan bringes på noget der nærmer sig normalt funktionsniveau med medicin.

Du har overset, at jeg har brugt mig selv som eksempel på, at man ikke behøver at være misbruger eller kriminel, når man har ADHD. Faktisk tror jeg, at der er rigtig mange med ADHD, som ikke ved de har det, og som har arbejde, er gift osv og slider sig igennem tilværelsen med deres handikap - en ikke lille del af dem bukker på et tidspunkt under for den ekstra byrde de slæber rundt på og rammes af stress og depression.

Jeg synes ikke denne tråd egner sig til at diskutere hvad jeg tager af medicin i detaljer, bl.a da det er for langt fra, hvad det er for en artikel vi diskuterer over.

Jeg vil anbefale dig mht bivirkninger at kigge i http://www.bupnet.dk/media/ADHDReferenceprogram080508_jsb[1].pdf

Det er rigtigt at meget af fokus mht ADHD har været på børn, men man er blevet mere og mere bevidst om at børn, der har ADHD, tager det med ind i voksenlivet, hvor handicappet stadig er til stede, men at det udadtil får et andet udtryk.

Iøvrigt mener jeg at ADHDforeningens hjemmeside er god at se på http://www.adhd.dk/ På deres hjemmesider er der også noget om ADHD og voksne.