Telegram

Danske kvinder føder rekordfå børn

2013 tegner til at blive et yderst børnefattigt år.
Telegram
23. juni 2013 kl. 23:55

2638 færre navlestrenge blev der klippet i første kvartal i år sammenlignet med 2000.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, ifølge Metroxpress.

Dermed har 2013 foreløbig været det børnefattigste år i dette århundrede. Fortsætter tendensen året ud, kan det samlede fødselstal i år lande nede på 54.000-55.000 mod normalt omkring 64.000.

Det er et alvorligt problem for samfundet, påpeger Peter Humaidan, professor og lægefaglig leder på fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital.

- Det kan betyde, at vi får mindre i pension, at vi skal arbejde flere år, eller at Danmark må importere mere arbejdskraft for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen om 20-30-40 år, siger Peter Humaidan til avisen. /ritzau/

Det er da intet mindre end perfekt.
Befolkningstallene skal ned som en del af løsningen på klimakrisen, og en frivillig nedbringelse er da langt at foretrække fremfor en tvang som den kinesiske.

Det er kun vores system der er forkert. Vi bliver hele tiden effektivere og produktionen stiger gennem automatisering. Det er noget vrøvl at påstå, at vi ikke skulle være i stand til at brødføde os selv.

Måske skulle Humaidan udtale sig om fertilitet, som er hans gebet, istedet for om økonomi.

Henrik Jensen

Dennis - hvad fanden: Nu har jurister og økonomer i årevis talt om, hvordan lægerne skal passe deres arbejde. Så det er vel kun passende, at en læge nu kloger sig på nationaløkonomien....