Telegram

Forsker: Brugerbetaling inden for 10 år er realistisk

Det er realistisk, at man inden for 10 år skal betale for en konsultation hos egen læge, siger Bent Greve.
Telegram
20. juli 2013 kl. 11:30

Når danskerne fremover går til lægen, er der god chance for, at der står en dankortterminal ved siden af læseren til sygesikringskortet.

- Det bliver sandsynligvis hos den praktiserende læge, at der vil blive indført en form for brugerbetaling inden for de næste 10 år, siger Bent Greve, der er professor i velfærd og social sammenhæng på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

I en undersøgelse foretaget af Ritzau vurderer otte ud af 10 økonomer, at der kommer mere og mere brugerbetaling på det offentliges velfærdsydelser i løbet af de næste 10 år. Og det bliver sandsynligvis hos egen læge, at man skal betale.

- Det er et realistisk scenarie, da det kan være svært at se, hvilke andre finansielle muligheder der kan være. Men dermed har man jo ikke sagt, at brugerbetaling er hverken retfærdigt eller fornuftigt, siger han.

Professoren henviser til, at det næppe bidrager til at skabe lettere og nemmere adgang til en række velfærdsgoder.

- Derudover har vi lige nu et brugerbetalingssystem, som er meget skævt indrettet. Vi betaler for at få briller, men ikke for at få høreapparater, ligesom vi betaler for tandlæge, kiropraktor og fysioterapi - men ikke for den praktiserende læge, siger Bent Greve.

Han påpeger, at brugerbetalingens funktion formentlig er - dels øgede indtægter til det offentlige - og dels at give et indblik i, hvilke ydelser danskerne er villige til at betale for.

- Folk skal afsløre deres præferencer. Problemet er bare, hvis det helt afholder nogen fra at gå til lægen, siger han.

Ifølge Bent Greve finansieres cirka en sjettedel af sundhedssystemet allerede af brugerbetaling på blandt andet medicin og tandlæge.

- Alternativt kunne det dukke op i enkelte dele af uddannelsessystemet - at man skal betale for sin kandidatuddannelse i de kommende 10 år, siger han til Ritzau.

/ritzau/

Jesper Wendt

Det hedder vidst bare: egoistisk lavmål.

Flemming Scheel Andersen

Vi har jo alle vore ønskedrømme i forhold til vor politiske observans, mon nogen har spurgt div. økonomer om deres politiske ståsted??

Og har man spurt disse økonomer, der jo gav så gode advarsler om den økonomiske krise ved hjælp af deres umådelige præcise videnskabelige virke, om hvorfor de synes det er revevant at spørge DEM om hvad de forventer af fremtiden.

De samme økonomer har ikke kunnet forudsige statens finanser 4 måneder frem

Tue Romanow, Niels Jespersen, Olav Bo Hessellund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Bemærk at det er Ritzaus bureau som har "et panel af økonomer", som man spørger. Det er derfor ikke en forsker som udtaler sig om forskining på dette felt - bare fornemmelser og meninger som dette "tilfældige panel" nu engang har om hvordan politikerne vælger at udforme "fremtiden".

Det her asser jo som fod i hose med Venstres, LAs neoliberale ønsker om at smadre de velfungerende kollektive ting vi har - udelukkende for at gavne de allerrigeste.

John Vedsegaard

Det vil netop afholde nogle helt fra at gå til lægen, eller på hospitalet for den sags skyld.
Den vej er den mørke side af Dansk politik, som der desværre er mange tilhængere af.

Tilhængere af Den Mørke Side, er især Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.

Flemming Scheel Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

At der er brugerbetaling (eller delvis brugerbetaling) på visse vare og ydelser tolker Bent Greve derhen at så må der indføres brugerbetaling på alt! Omvendt ville en socialt sindede person resonere som så: at så må al brugerbetaling afskaffes!

Flemming Scheel Andersen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er større chance for, at vælgerne har fyret politikere, der arbejder i den retning, indenfor de næste ti år.

Jesper, det hedder: Amerikanske Tilstande

Agurketid Gab

Alan Strandbygaard

1. Hvad er de pågældende økonomers begrundelser for at svare som de gør?

2. Hvorledes blev spørgsmålene til dem formuleret?

3. Sidst og slet ikke mindst: Hvem har bestilt/udformet rundspørgen?