Tyrkiet dropper omstridt byggeri på Taksim-pladsen

De omstridte planer om at bygge på Taksim-pladsen i Istanbul er blevet droppet at en tyrkisk domstol.
3. juli 2013 kl. 17:30Opdateret 3. juli 2013 kl. 18:00

En tyrkisk domstol annullerer byggeplanerne af et nyt storcenter i Gezi-parken, der støder op til den centrale Taksim-plads i Istanbul. Pladsen har været centrum for store uroligheder de seneste mange uger.

Planerne om at bygge på den grønne plads blev i slutningen af maj startskuddet til de voldsomme demonstrationer, der har præget både Istanbul og en række andre større byer i Tyrkiet.

Urolighederne begyndte som utilfredshed blandt en lille gruppe miljøaktivister, der modsatte sig byggeriet af et nyt storcenter.

I løbet af juni udviklede demonstrationerne sig til at være en generel utilfredshed med den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og den politik, han fører.

Demonstranterne byggede i flere omgange barrikader og tændte bål, mens politiet affyrede gummikugler og brugte både tåregas og vandkanoner mod demonstranterne.

De voldsomme sammenstød har kostet flere mennesker livet, og flere tusinde tyrkere er kommet til skade.

Den 14. juni lovede Erdogan efter et møde med nogle af demonstranterne, at det omstridte byggeri ikke ville blive sat i gang, før det var blevet godkendt af retsvæsnet og af vælgerne i en folkeafstemning.

Kort efter meddelte den tyrkiske regering, at den var parat til at sætte hæren ind i de forskellige byer, hvis politiets indsats mod demonstranterne ikke ville række - og at politiet i øvrigt ville "bruge alle dets magtbeføjelser".

Den 22. juni hævdede Erdogan til en gruppe tilhængere, at urolighederne skyldes en udenlandsk sammensværgelse.

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Tak til Tyrkiets domstole som har vist sig at være uafhængige af regeringen i Tyrkiet - i modsætning til domstolene i Ægypten, kontrolleret af det ægyptiske militær, som de jo sikkert er. Hvorfor skulle en domstol i Ægypten ellers underkende valgresultatet? og opløse parlamentet....i Ægypten...

Tillykke også til de demonstrerende i Tyrkiet med deres sejr....

steen ingvard nielsen

Tegn i sol og måne.
Endnu et tegn på at tyrkiet bør optages i EU, hvis de ønsker det. Der er det demokratiske fundament, som man har mistænkt Tyrkiet for ikke at have.

Karen von Sydow

Noget der har undret mig i denne sag er, at det for mig virker helt ude af proportioner, at opførelsen af et storcenter i en tyrkisk by er noget centraladministrationen i Ankara blander sig i/endsige har en mening om.

Det virker ikke synderlig demokratisk.

Tak for det - men hvor mange unge mennesker, der har gjort brug af en demokratisk rettighed, de mener de har - er havnet bag træmmer og sandsynligvis er blevet tortureret - eller i det mindste er blevet udsatte for såkaldt moderat fysisk og psykisk pres - at nogen i nærværende sag kan finde på at skamrose dette potentielt religiøst fascistoide regime er endnu et udtryk for en farlig uvidenhed om dette samfunds reelle hensigter - jfr. den seneste bestilte Landsretsdom i København ...