Telegram

Fremtidens ældrepleje: Forældre skal passes af familien

Enten kommer voksne børn til at passe forældrene selv, eller også må de betale sig fra det, siger økonom
Telegram
16. september 2013 kl. 00:50

Politikerne bør op til kommunalvalget forberede danskerne på, at de i langt højere grad selv skal passe deres gamle forældre.

Det siger en sundhedsøkonom til Jyllands-Posten

Presset på samfundsøkonomien på grund af et voksende antal ældre med brug for hjælp vil betyde et ændring af ældreplejen i fremtiden.

Og hvis de voksne børn ikke selv kan træde til og passe deres forældre, må de betale private plejere for at gøre det.

Så skarpt trækker professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, perspektiverne for fremtidens pleje af ældre op ifølge Jyllands-Posten.

- Samfundsøkonomien vil i det kommende tiår ikke være i stand til at finansiere hjælpen til et voksende antal plejekrævende ældre. De pårørende kan lige så godt indse, at de bliver nødt til at tage ansvar for pasningen af deres gamle forældre, siger Kjeld Møller Pedersen.

Og hvis børnene for eksempel er flyttet til København, mens de gamle forældre stadig bor på familiens hjemegn i provinsen, må københavnerne betale privatplejen i provinsen for at gøre det ifølge Kjeld Møller Pedersen.

Om 10 år vil der være 30 procent flere ældre over 80 år end i dag.

Tidligere formand for kommunaldirektørerne, adjungeret professor ved CBS, Jens Christian Birch, er enig med Kjeld Møller Pedersen.

- De pårørende bliver nødt til at påtage sig et større ansvar over for deres gamle forældre i stedet for at sige, at det må de klare oppe på kommunen eller henne på plejehjemmet. Det er en rigtig dagsorden at sætte, siger Jens Christian Birch til Jyllands-Posten.

Formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), mener, at pleje og omsorg fortsat skal være en samfundsopgave.

/ritzau/

Opdateret 16. september 2013 kl. 09:01

Tja. Vil man ikke betale skat, må man selv betale. På den ene eller den anden måde.

Anders Kristensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

5-10% har ikke kontakt med deres familie, enten permanent eller delvist. Hvordan harmoniserer det med EU?

Det sædvanlige økonomsludder, hvor nutidstal hovedløst fremskrives!

En meget stor del af de gamle, vil fremover være i stand til at klare sig selv.

Søren Roepstorff, Lykke Johansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Hvad gør de barnløse ældre? Skal de bare lægge sig ned foran rådhuset og dø?
Hvad hvis børnene ikke vil? Der findes masser af familier med konflikter så alvorlige, at man ikke snakker sammen.

Er det her et velfærdssamfund?

Morten Andersen, Anders Kristensen, Benda Jepsen, Heidi Larsen, Vibeke Rasmussen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, Lykke Johansen og Sten Victor anbefalede denne kommentar

@Bo Carlsen, du har helt ret: rygmarsfremskrivninger fra en økonom, hvis uddannelse i forhold til prognoser ikke er bedre end meteorologer, og som selv om der dukker evidens op på det modsatte, http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201335/Torsdag/aeldreboom_koster_ikke_..., stædigt fastholder en litani, der blev grundlagt af Fogh og co.

Anne Eriksen, Anders Feder, Leif Høybye og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Naturlgivs vil mere og mere skal være for egen eller pårørendes regning.

Ikke mindst når stort set ingen politikere tør tage et opgør med velfærdsnarkoen endsige den 1 bio, det offentlige spenderer.

Lise Lotte Rahbek

Orv ja, lad de gamle dø, hvis deres børn ikke kan/vil betale for dem.
Genial plan.

Morten Andersen og Karen Møller Grothe anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Og her gik jeg og troede at det var derfor vi betalte den høje skat vi betaler.
Men næh nej.
I dagens Danmark er skat et abonnement vi betaler for at få lov til at være med i de krige vores "kloge" politikere bestemmer vi skal være med i. Sandligt ikke for at sikre vores alderdom.

Marianne Christensen, Steffen Gliese, Anders Kristensen, Benda Jepsen, Vibeke Rasmussen, Torben Nielsen, Holger Madsen, Flemming Scheel Andersen, Søren Roepstorff, Lykke Johansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der tales altid om at fastlægge kriterierne for samfundets hjælp til den enkelte ud fra dennes fysiske og psykiske tilstand, evner og alder.
Der tales sjældent om at "klienterne" har vidt forskellig privatøkonomi og at mange har indtægt og formue, som kunne kræve anvendt først, før offentligheden inddrages.
Vi har lidt af dette allerede for folkepensionister. Muligheden for tilskud til diverse udgifter og selve pensionen er afhængig af indtægten ud over pensionen, men ikke formuen.
Altså 1.afgørelse - skal borgeren selv betale, hvis han kan ?

Og nu bliver familien inddraget og dermed også familiens økonomi, som er vidt forskellig.
Dette kræver lovgivning at inddrage andre end den enkelte borger i dennes rettigheder.
Hvis det økonomiske kriterium kommer i brug, vil det så være en familiekreds og dennes økonomi, der skal lægges til grund. Og hvad med samlevere uden vielsesattest.
Altså 2.afgørelse - Skal familien selv betale hvis den kan - og hvordan definere "familie".

Andre regler knytter familien sammen - samliv,skat, gaver, arv, begravelse, osv.

Jeg prøver at pege på, hvor enormt stort et lovkompleks der kommer i spil når velfærdssamfundet skal revideres og forenkles.

Benda Jepsen, Vibeke Rasmussen, Karen Møller Grothe, Søren Roepstorff, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke vanskeligt at finde voldsomme midler i det offentlige, problemet er at de sidder bag skriveborde og flytter papir. Afskaffede vi 80-90% af nuværende regler vill staten ikke midste synderligt i forhold til de voldsomme besparelser der ville være på kontor personale.
Det offentlige har midler nok, de er bare bundet i mistillid og kontrol uden grund. Men vore politikere tør jo ikke give folket mere frihed og ansvar, og de tør jo ikke fyre deres egne.

Det er jo faktisk det man gør i mange andre lande. Der er det en naturlig ting at passe på de ældre i familien.
Så hvorfor er det så svært for danskerne at tage sig af hinanden?

Jeg tror det kunne være meget godt for os danskere at tage ansvar for vores familiemedlemmer, i stedet for at regne med at staten klarer det hele.
Der er mange ensomme gamle, som sjældent ser deres familier. Det er blevet en holdning her i landet, at det har vi staten til. Ja der findes sågar "besøgsvenner".

At blive tvunget til at tolerere hinanden, og give lidt tilbage hvad de gjorde for os, synes jeg egentlig er rimeligt.
Hvis de ældre familiemedlemmer kom tættere på familien, kunne de også passe børnene, så de ikke skal være så meget i institutioner. Hvis de altså har helbredet til det.
Hvis der er nogle familier, der absolut ikke kan fordrage hinanden, og aldrig ses, ja så må man tage den derfra. Det samme gælder dem som er meget syge, de skal selvfølgelig have en anden.hjælp.

Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby

Joda. Hvis skatten sættes ned med 20% og der bliver brugerbetaling i sundhedsvæsnet, så kan det sagtens lade sig gøre at blive helt som andre lande, hvor kvinderne har tid til at tage sig af børn og gamle, hvis de ikke går på arbejde.

Jeg vil så til gengæld advokere for, at vi som ikke har egne børn kan få udleveret et par giftpiller inden vi bliver alderdomssvækket nok til at blive en byrde for familien.

Anne Eriksen, Benda Jepsen, Heidi Larsen, Leif Høybye, Filo Butcher, Dennis Berg, Torben Nielsen, Karen Møller Grothe, Flemming Scheel Andersen, Søren Roepstorff og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Dette er umiddelbart ikke en nyhed, for udviklingen med en aldrende befolkning har man kendt til siden jeg gik i folkeskolen i 70'erne.

Nyheden kan læses mellem linjerne: Nu, hvor virkeligheden for økonomernes evindelige (nærmest konsekvent fejlagtige) fremskrivninger nærmer sig, indser de pludseligt, at intet blev som de troede, og at de ikke aner, hvad de skal foreslå af løsninger. Så de ser, som altid, på fortiden for at forstå, hvordan det i hvert fald KAN blive, og nu kan borgerne så glæde sig over tilbagekomsten af de gode gamle dage, hvor 3 generationer boede sammen i en 3-værelses.

Velfærdsstaten er under hastig afvikling og intet i sol, måne og stjerner tyder på en ændring i hastigheden.

Benda Jepsen, Vibeke Rasmussen, Torben Nielsen, Søren Bro, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja, det ville kræve en omstrukturering af samfundet, og skatterne skulle sættes ned.
Ældrepleje, skulle være fleksibel, så dem som ingen børn har, kan få ældrepleje af staten.
Den der ironiske bemærkning om andre lande, synes jeg lyder en anelse arrogant. Der kan også være kvaliteter i andre lande, som vi ikke har her. Nogle danskere syntes det her er verden navle, men hold kæft hvor ser danskerne sure ud.

Børn er i institutioner en stor del af deres barndom, de ældre bliver parkeret på plejehjem. Nogle folk knokler afsted på fuldtidsjob, og der er en stor gruppe arbejdsløse.
Helt ærligt, jeg synes bare der er noget, der ikke rigtig hænger sammen.

Søren Roepstorff

@Katrine Visby

"Børn er i institutioner en stor del af deres barndom, de ældre bliver parkeret på plejehjem. Nogle folk knokler afsted på fuldtidsjob, og der er en stor gruppe arbejdsløse.
Helt ærligt, jeg synes bare der er noget, der ikke rigtig hænger sammen."

Helt enig, men hvad skal man gøre???

Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby

En anelse arrogant? Nej, det er vist undervurderet.
Jeg har læst en hel del om, at selvom man i andre lande sørger for sine gamle forældremedlemmer, så ER det ikke altid nogen udelt fornøjelse at være den, som tager sig af, hvis man ikke er nogen omsorgsperson. Og det er overhovedet ikke morsomt for den, der bliver taget sig af, at ligge til byrde for familien.

I Danmark har man satset på en mobil befolkning, som kan flytte til andre egne. Man har satset på, at de gamle ikke skal føle sig som en byrde for deres egen familie, og man har satset på, at både mand og kvinde kan - med de rette betingelser - skabe sig en karriere og passe deres egne liv.
Hvis familien Danmark igen, som i gamle dage, skal tage sig af deres gamle, så skal der en hel del omstruktureringer til, for at det kan lade sig gøre.
For hvem i familien er det, der nu skal være ældreplejer og have 2 jobs?
Det har økonomen i artiklen formodentlig ikke tænkt igennem.

Selvfølgelig kan man lære af andre lande. Men alting har en pris.
Er Danmark villig til at opgive karrierer, valgfri bosætning, mobilitet, professionel ældrepleje og skattetryk til fordel for større og mere omfattende familie-afhængighed?
Jeg ved ikke med jer, men det lyder godtnok ikke tiltrækkende i mine ører.

Dana Hansen, Anne Eriksen, Anders Kristensen, Benda Jepsen, Heidi Larsen, Leif Høybye, Dennis Berg, Vibeke Rasmussen, Marianne Mandoe, Torben Nielsen, Karen Møller Grothe, Flemming Scheel Andersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

@Søren Roepstorff
Ja, hvis jeg vidste det, kunne jeg blive statsminister( eller sikkert ikke)
Jeg tror at befolkningen tilsammen( dem som er interesserede) kunne komme med forskellige inputs med nye visioner på hvordan vi kunne indrette vores liv bedre. Hvis man altså kunne gøre plads til det i medierne, for det er dem, der sætter dagsordenen.

Jeg kan bare komme med et fragment.

Men jeg tror det er meget indgroet i os danskere, at dem med magten tager over, og vi kan ikke gøre så meget selv, for det nytter alligevel ikke noget.
Det er tit de samme eksperter man hører på tv igen og igen.Og det er de samme karriere-politikere, vi hører på. Det kunne være godt med lidt mere nuancerede synspunkter i debatter, fra f.eks filosoffer og kunstnere, der ser tingene fra en lidt anden vinkel. Kort sagt, lad befolkningen få en stemme. Så kunne det være der ville begynde at vise sig noget.

@Lise Lotte Rahbek

Ja, alting har en pris. Og så kom det alligevel frem, at vi gider ikke drage omsorg for andre. Det er jo også en pris at betale

Søren Roepstorff

@Katrine Visby

Jamen, så har jeg et forslag: Nedsæt arbejdstiden indtil, der kun er den strukturelle ledighed. Bliver ledigheden lavere end det, hæves arbejdstiden og vice versa.

John Vedsegaard, Katrine Visby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby

Jeg er skyldig i ikke at have omsorgstrang overfor gamle familiemedlemmer. Sørgeligt men ærligt

Dana Hansen, Torben Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

@søren Roepstorff

God idé.Så er ledighedsproblemet også løst.

Flemming Scheel Andersen

Vi evner ikke at foretage de strukturelle ændringer, der kunne betyde væsentligt mindre forurening, sundere levevis og bedre udnyttelse af landets areal og potentiale, for at sikre bedre miljø til kommende generationer.

At tro at vi evner at gøre det for at undgå endnu en dobbeltbetaling i skat for den ældrepleje alle allerede har betalt for igennem skatten er illusorisk.

TIng koster præcis den pris, vi sætter på dem.
Måske de to sundhedsøkonomer burde indstille sig på at se deres og de alt for mange andre pludseligt udnævnte professorers løn falde med det, der er en årsindkomst for en pensionist. Så ville valget af en akademisk karriere igen blive mere kaldsbaseret og mindre styret af grådighed.

Dana Hansen, Benda Jepsen, Flemming Scheel Andersen, Dennis Berg og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Nøjagtig som landet hænger på de økonomiske realiteter, gør familien/borgerne det også. Men man kan jo fantasere.
Var danskerne mindre lykkelige, dengang familien kunne leve af én indtægt ?
Måske lige modsat. Nummer èt : Vi havde mere tid til hinanden.
Er der nogen, der kan finde en OECD-lykkerapport fra 1960.
Lad mig provokere : Materialisme og feminisme tilsammen er de mest skadelige ismer efter nascisme og kommunisme.

Vi kan sgu da ikke have et samfund, der prioriterer forbrug, vækst og skattelettelser højst, og så samtidig skal betale mere og mere til de gamle, der jo ikke yder noget mere og heller ikke kommer til det.
Vi må jo have tingene til at hænge sammen. Det var i gamle dage, vi havde "råd" til det. :-)

Om der er råd til ældrepleje, og hvor omfangsrig den er om 10 eller 20 år, er under alle omstændigheder noget politikerne til den tid afgør, men der er måske mennesker, der lider af prætraumatisk chock.
Det er forøvrigt en "sjov" debat at tage op, dagen hvor en fyret direktør for Den Danske Bank får 23 millioner i aftrædelsesgodtgørelse - nå så tæller han jo selvfølgelig ikke med i antallet af mennesker på overførselsindkomst

Søren Bro, Flemming Scheel Andersen, Dennis Berg og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

En god løsning vil at alle har mulighed for at blive meget længere på arbejdsmarkedet, gerne på en kortere tid da det kan blive sværere at bestride visse jobs med årene.

Yderligere må vi oprette jobs som passer til mere svage ældre, så alle kan få noget at lave.

Rent faktisk skal der ikke så meget til, når man laver noget aktivt, bliver men ikke så tit syg, hvilket vil sige mindre udgifter for de offentlige systemer.

Nu er jeg selv 63 år og har ikke ret langt igen før det bliver endnu mere umuligt at få noget at lave, ud over at slå græs og klippe hæk i villahaver (sort). Det er ikke holdbart, der skal være flere og mere fleksible muligheder (lovlige).

Naturligvis findes der nogle som simpelthen ikke kan lave noget, de skal hjælpes efter behov, vi har allerede systemer til dette.

Men tænker man lidt frem, vil det være bedre både for den enkelte og for systemets kasser at flere bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt.

At man så muligvis skal sætte arbejdstiden ned for alle, er vel kun en fordel.

Disse tiltag vil selvfølgelig skabe en masse debat, men man skal se på det menneskelige i det.
Foruden det at hvis man arbejder i 40 år, kan det ikke forventes der er sparet op til yderligere 40 års inaktivitet.

Politikerne må holde op med at tænke så firkantet, hvilket gælder samtlige partier i folketinget, fra det sorte venstre til det røde enhedslisten.

Marianne Mandoe

I Holland og Belgien er der faktisk forsørgelsespligt for familie. Dvs. forældre har forsørgelsespligt overfor børn der ER fyldt 18 år. Ja faktisk lige så længe som forældrene har noget der bare minder om en indtægt.
Samtidig har voksne børn forsørgelsespligt overfor deres forældre.

Som forhenværende bosiddende i Belgien, og med en del hollandske og hollandsk baserede venner, kan jeg informere om at INGEN, og jeg mener virkeligt INGEN, bryder sig om systemet, for de får lov til at være tvunget til at betale til "private alderdomsforsikringer" som derefter kan lægge ansvaret over på familiemedlemmerne og på den måde undgå at betale.
Altså.... de betaler for at få noget som de så ikke rigtigt får alligevel når de bliver gamle nok til at have behov for det. I stedet får de at vide at "de har familie der kan tage sig af dem, pleje dem og betale deres regninger for dem".

Man skal virkeligt tænke sig om inden man begynder at uddelegere ældrepleje til familie.
Det er i et moderne samfund en grundlæggende dårlig ide der for det første gør samfundet mindre mobilt, mindre omstillingsvenligt, mindre konkurrencedygtigt og mindre menneskevenligt, samtidig med at det er destruktivt for familierne, da lande med forsørgelsespligt i både op- og nedadgående linie efter børn er blevet myndige faktisk har et rimeligt stort antal retssager hvor voksne børn kræver "skilsmisse" fra deres forældre, hvorefter kontakt mellem voksne børn og forældrene ikke længere er tilladt.
Resultat.... et stort antal ensomme gamle der virkeligt ikke HAR nogen familie.

Torben Nielsen, Dana Hansen, Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er nogle gange sjovt at iagttage hvordan ringen slutter sig.

Den model den gode "sundhedsøkonom" udpensler er jo lige det vi kommer fra. Det er det samme som med privatiseringerne af ressourcer og infrastruktur.

Vi HAR jo været der! Og fordi det ikke fungerede, for at blive ved ældreforsorgen, fordi alt for mange familier IKKE tog sig af deres gamle, har vi jo fundet frem til at den opgave bedst kan løses af fællesskabet.

Samme gælder privatiseringerne. De unge i dag kan man måske bilde ind at det er de vises sten, at man kan overlade naturressourcerne og den samfundsbærende infrastruktur til private ejere, men vi har jo kun nationaliseret disse fordi vi måtte erkende at det ikke fungerede.

Hvorfor skal det fungere denne gang? Fordi nutidens kapitalister er mere social bevidste? Mere omsorgsfuld, hensynstagende til samfundets behov?

Sludder og vrøvl.

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen, Marianne Mandoe, Steffen Gliese, Anders Kristensen, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar

Marianne Mandoe,
som en der er gift med en hollænder kan jeg kun bekræfte hvad du skriver. Men prøv gerne at forklare hvordan det kan være at man har dette system i disse lande når INGEN, absolut INGEN kan lide det?

Er Holland og Belgien ikke demokratier?

Torben Nielsen, Marianne Mandoe og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Sider