Telegram

Løkke: Sænk hellere skat i bund end i top

Bundskatten skal sænkes ad åre for at få lavtlønnede i arbejde, siger Venstres formand Lars Løkke Rasmussen
Telegram
24. september 2013 kl. 17:00

Lavtlønnede danskere skal i job ved at sænke bundskatten, for 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder lever af offentlige overførsler. Det er vigtigere at lempe bundskatten end at sænke topskatten for højtlønnede.

Det siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ved DI's topmøde i Forum i København, hvor han uddyber sit forslag, der skal motivere ledige til at tage et job.

- Den første krone, jeg har til at sætte indkomstskatten ned, vil jeg gerne bruge i bunden. Det er et større problem, at det slet ikke kan betale sig at arbejde for en række danskere, siger Lars Løkke Rasmussen.

57.000 danskere på overførsler får kun en gevinst på mindre end 1000 kroner ved at få et arbejde. 14.000 danskere taber penge ved at komme i job. Kontanthjælpsloftet skal tilbage, beskæftigelsesfradraget øges, og bundskatten skal ned, siger han.

Venstre vil i næste års finanslovforslag bruge fem milliarder kroner på at lempe virksomhedernes skat ved at fremrykke dele af vækstpakken. Frem mod 2020 vil Venstre sænke bundskatten ved et offentligt udgiftsstop, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi er i dén grad udfordret. Der er et strukturelt problem, som man er nødt til at gøre noget ved i årene, der kommer. Vi er nødt til at finde pengene til det. Omdrejningspunktet er udgiftsstoppet, siger han.

- Regeringen vil hellere gør verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere. Vi vil hellere år for år investere pengene i lavere skatter og afgifter og rigtige danske arbejdspladser.

Dansk Folkeparti siger dog nej til nulvækst i det offentlige, og dermed bliver det svært for Lars Løkke Rasmussen at finde penge til forslaget.

Spørgsmål: Har du ikke et problem, når Dansk Folkeparti kræver en offentlig vækst på 0,8 procent?

- Jeg har ikke noget problem med at få min egen politik til at hænge sammen, siger Lars Løkke Rasmussen.

DI's adm. direktør Karsten Dybvad vil ikke kommentere Venstres forslag om at sænke bundskatten, som støttes af Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

- Jeg vil gerne have lejlighed til at studere forslaget, siger Karsten Dybvad.

/ritzau/

Opdateret 24. september 2013 kl. 17:08

Hvordan er man uden job med lav løn? og hvordan sænker det den strukturelle ledighed?

Og hvad er så Løkkes bagtanker ved dette "forslag"? At fjerne bistandshjælpen og dagpengene og lade folk arbejde for tyske lønninger? Jeg tror det, han vil bare ikke sige det lige ud. Det skal jo lyde godt...

Politikken æra er ovre. Politik har udspillet sin rolle. Den kan intet mere gøre for os.

Michael Galanakis, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Ole Hansen, Søren Bro, lars abildgaard, Aleksander Laursen, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Alle ved, at arbejdsløshed er en nødvendighed (undtagen ved kommunisme). Hvis alle er i arbejde, presses lønnen op, prisen på varen op og vi kan ikke exportere, osv. Hvis vi er ordentlige mennesker, sørger vi for vore medborgere, så de ikke skal ende på gaden, den periode, de er arbejdsløse.

Michael Galanakis, Alan Strandbygaard, Bill Atkins, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Princippet er da godt nok.

En næsten skattefri løn på ca 80 kr i timen svarer i "nettoværdi" til en efter dagens takst beskattet løn på ca det dobbelte.

Og det man mister i skatteprovenu sparer man vel i arbejdsløshedsunderstøttelse o s v , så modellen finansierer i hvert fald delvist sig selv - det der evt mangler for at finansiere modellen fuldt ud kan man tage i skat fra de højere indtægter eller gennem besparelser.

Grundtanken er god nok - lad os se detailskitsen.

Nils Brakchi, Christian Harder og Jakob Nørgaard anbefalede denne kommentar

Hvem tør købe en brugt bil af denne mand? Politikerleden har mange ansigter!

Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Niels Mosbak, Tove Lodal, Søren Bro, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er et helt rigtigt forslag, hvorfor gjorde de ikke det i de sidste 10 års skattereformer.

Anders Flinck, Einar Carstensen, Niels Mosbak, Ole Hansen, Morten Rasmussen, Christian Harder, Jørgen M. Mollerup og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Lars Løkke har for så vidt ret i at det er bedre at sænke skatten i bunden, end i toppen, hvor folk alligevel ikke har brug for det.

Det er imidlertid noget fordrukkent sludder, at det skulle skabe arbejdspladser at sænke skatten. Det skaber jo ikke nye behov for arbejdskraft. Lavere skat ændrer alene på fordelingen mellem offentligt og privat forbrug.

Derudover, så bygger Løkkes vinstuesnak om at få flere i beskæftigelse gennem øget ulighed mellem arbejdsløse og dem i arbejde på et forvrøvlet grundlag.

For det første giver Løkkes forslag kun mening, hvis man accepterer den vanvittige antagelse, at arbejdsløshed skyldes at de arbejdsløse ikke gider arbejde. Ifølge Venstre-bossens logik, kan arbejdsløshed bekæmpes ved at de arbejdsløse tager sig sammen og er mindre dovne. Denne - i øvrigt ret udbredte - tankegang giver imidlertid kun mening i det omfang det er den enkelte arbejdsløse, der bestemmer om en virksomhed skal oprette nye stillinger.

Nu mistænker jeg ikke Løkke for at mene at nogen andre end ejerne skal bestemme hvordan en virksomhed handler. Løkkes forslag kan derfor kun opfattes som noget logisk usammenhængende sludder.

Skulle det endelig forholde sig sådan, at større ulighed mellem lavtlønnede og arbejdsløse på magisk vis skabte flere arbejdspladser, så ville Løkkes forslag heller ikke virke. Vi har ingen mindsteløn i Danmark, så de laveste lønninger vil naturligt lægge sig lidt over kontanthjælpen. Hverken de lavtlønnede eller de arbejdsløse vil altså få andet ud af Løkkes milde gaver end øget fattigdom. Gevinsten ved denne forarmelse vil derimod gå til de virksomhedsejere, der vil kunne slippe af sted med at betale lavere lønninger. Det er nok også derfor Løkke udbredte sig om sine planer for en forsamling erhvervslivs-pampere, der udemærket er i stand til at skære gennem ordflommen, og se hvem der vinder i sidste ende.

Løkke skulle have holdt sine vrøvlerier til stambordet i Snapstinget.

Thomas Borghus, Michael Galanakis, Anders Flinck, Einar Carstensen, Dorte Sørensen, Alan Strandbygaard, Jan Kønig, Kim Houmøller, Torben Nielsen, Tove Lodal og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Der er lige det med finansieringen: Hunden skal på ny æde egen hale. The banging-man Lars Løkke er igen ude i luskefis populisme, som han lærte så eminent af Anders Fogh, som den eneste vej til at blive statsmand - indtil krisen kommer i 2020.

Torben Nielsen, Tove Lodal og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er bedre at give skattelettelser i bunden end i toppen. I bunden går alle pengene til forbrug - og skaber dermed vækst. I toppen øges blot opsparingen.

Michael Galanakis, Alan Strandbygaard, Ole Hansen, Morten Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Finansieringen kan komme ved at rulle de seneste års skattelettelser i toppen tilbage.

Michael Galanakis, Rasmus Kongshøj, Anders Flinck, Einar Carstensen, Dorte Sørensen, Alan Strandbygaard, Kim Houmøller, Torben Nielsen, Niels Mosbak, Tove Lodal, Bill Atkins og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

"- Den første krone, jeg har til at sætte indkomstskatten ned, vil jeg gerne bruge i bunden."

Hvis dette forsøg på at kapre S - SF vælgere hjælper Løkke til at blive statsminister, så er jeg helt sikke på at han så vil bruge de næste 99 kroner på lettelser for de rigeste.

Einar Carstensen, Alan Strandbygaard, Jan Kønig, Torben Nielsen, Bill Atkins, Ole Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Er man ude i det ærinde, at "det skal kunne betale sig at arbejde", så er det helt andre ting, der skal til.

Vigtigst er en lovbestemt mindsteløn, der i øvrigt oså vil være det mest effektive middel mod social dumping. Den kongelige danske fagbevægelse har ikke været i stand til at få alle dækket ind, og der mangler håndfaste sanktioner mod virksomheder, der dumper lønnen.

Derudover er der de tusinder af medborgere, der på papiret er arbejdsløse, men som arbejder til rumænske lønninger på det grå aktiverings-arbejdsmarked. For dem kan arbejdet slet ikke betale sig. Aktiveringsfiduserne er noget forbandet svineri og bør stoppes omgående.

Også den gesidige forsørgelsespligt gør at det kun dårligt kan betale sig at arbejde for den beskæftigede partner. I disse familier får man kun ringe udbytte af det ekstra arbejde.

Endelig er modregningsreglerne bestemt ikke indrettet på at få de arbejdsløse til at tage den lille smule arbejde, de kan få.

"Det skal kunne betale sig at gå på arbejde." Jovist, hvis bare der var noget arbejde.
Skaf nogle arbejdspladser først. Derefter kan vi begynde at tale om løn.

Michael Galanakis, Rasmus Kongshøj og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Vi vil de næste mange år få kraftige stigninger i udgifter til hospitaler og anden form for "sundhed".
Hvis alle arbejder, bare lidt, vil disse udgifter blive reduceret, da man ikke bliver lige så nemt syg når man arbejder.
Derfor er det vigtigt vi kan rotere lidt rundt med vores jobs, eventuelt sætte arbejdstiden ned.
Lønnen behøver kun sænkes for de højest lønnede, da det stort set ikke vil koste samfundet noget som helst. Til gengæld kan de også få deres arbejdstid sænket.

Alan Strandbygaard

Gab!...