Ban Ki-moon indleder jagten på grønne milliarder

På et møde i København skal beslutningstagere udarbejde rammer for privat klimafinansiering i udviklingslande
23. oktober 2013 kl. 11:35Opdateret 23. oktober 2013 kl. 11:48

100 milliarder dollar. Sådan lyder det svimlende beløb, som det internationale samfund skal mobilisere til klimatiltag hvert år i udviklingslande fra 2020.

Derfor bliver der onsdag holdt det såkaldte Copenhagen Climate Finance Meeting i FN Byen, som ligger ved Nordhavnen i København.

En lang række beslutningstagere fra hele verden med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i spidsen skal udarbejde de politiske rammer for de grønne investeringer i udviklingslandene. Og FN-chefen tror på, at det kan lade sig gøre at opstille betingelser for milliardinvesteringerne.

- 100 milliarder dollar om året fra 2020 er en stor udfordring. Det er et stort beløb, men det er muligt, hvis der er politisk vilje. Hvor der er vilje, er der en vej, siger Ban Ki-moon forud for mødet, der blev indledt onsdag formiddag.

De mange milliarder dollar kan umuligt komme alene fra offentlige midler. Derfor er man afhængig af private investeringer fra for eksempel pensionsfonde og forsikringsselskaber.

Danmarks klimaminister, Martin Lidegaard (R), der er vært på mødet, slår fast, at de private investeringer er afgørende for, at de grønne tiltag i udviklingslandene kan lykkes.

- Hovedparten af investeringerne skal komme fra private, og derfor er det vigtigt, at de får de rette betingelser. Rammerne skal videreudvikles ved næste COP-møde i Warszawa, siger han.

Klimastøtte fra Vesten til ulandene bliver hovedemnet på FN's klimakonference COP19 i Polens hovedstad, Warszawa, 11.-22. november.

På klimatopmødet COP15 i København i 2009 lovede de rige lande, at de fra 2020 vil sikre 100 milliarder dollar årligt (550 milliarder kroner), så fattige lande kan tilpasse sig tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr og få hjælp til at omstille til grøn energi.

For ulandene er klimafinansieringen en lakmusprøve på, om de rige lande mener deres snak om en ny klimaaftale alvorligt. Resultater om klimastøtte bliver afgørende for fremdrift mod en global aftale i Paris på COP 21 i 2015.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

100 mia. dollars i dagens kroner 542 mia. kr. ikke en døjt mere end de danske skatteyderes bankpakker.
Er der nogen ved deres fulde fem, der tror at bankpakkerne har gjort mere for beskæftigelsen i Danmark ned f.eks. en statslig investering i at bringe alle boliger op på højeste isoleringsniveau, og alt landbrug på økobasis ville gøre? Er der nogen, der tvivler på, at sandsynligheden for at pengene ville komme tilbage i form af skat på arbejde, mere forbrug og moms på det - mere end pengene ville komme tilbage fra finansspekulationer? Og hvor kommer pengene fra spekulationsgevinster? Hm... De kommer jo - al den stund penge ikke gror på træerne - fra værdier nogen producerer. Og hvis de blot kommer fra pengetrykkerierne - så forringer de jo bare værdien af produktivt arbejde.
Skal vi have kapitalisme, så lad og dog nøjes med real-kapitalisme med produktion osv. Fri os fra finanskapitalismens spekulationskaruseller.

Georg Christensen

Når rammen om en "samfunds model", privatiseres, nærmer samfundet sig "enevælde og diktatur". Et udsagn, som historien forlængst har bevist sandheden af.

Nytænkning imødeses, fuldstændig uden personlig eller (kammeratlig lukkethed), selv og egenkontrolbestemmelse´s muligheder begrændses eller diffineres tydeligt og klart, hvis muligheden ønsker at virke udenfor samfundet, så lad dem bare, samfundet har ikke brug for dem ,det er "DEM", som har brug for "SAMFUNDET" for at overleve.

NB: Når grønne, og udviklings "milliarder", bare forsvinder i (luksus rejserners paradis), vil der altid stå nogen tilbage, og spørge sig selv:Hvor blev nine støtte krone af ?