DF: Politisk accept af Dong-aftale bliver en formssag

Udenlandsk investor i Dong vil skabe dynamik, mener DF-ordfører, der bekræfter deadline for børsnotering.
2. oktober 2013 kl. 18:45Opdateret 2. oktober 2013 kl. 19:10

Den politiske godkendelse af milliardindsprøjtningen til Dong bliver en formssag.

Det bekræfter Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, der sammen med sine kolleger fra Venstre og De Konservative har givet finansminister Bjarne Corydon (S) rygdækning til aftalen.

- Selvfølgelig kan det godt være, at der kommer lidt spørgsmål. Men aftalen ligger fast, den er ikke i fare, siger René Christensen og fortsætter:

- Det er meget glædeligt, at Dong nu er inde i en god gænge. Dong har været gode til at tilpasse sig. De er kommet af med noget af det underskudsgivende og fokuseret på det, de er gode til, nemlig offshore-aktiviteter. Det har investorerne også kunnet se.

Han bekræfter samtidig, at der nu for første gang er fastsat en reel deadline for, hvornår energiselskabet senest skal børsnoteres. Hvis det ikke er sket i foråret 2018 har de nye aktionærer nemlig ret til at sælge deres aktier tilbage til staten.

- Ja, sådan kan man godt tolke det. Men det har jo ikke været nogen hemmelighed, at det er den vej, vi gerne vil gå, og det her er et godt afsæt til det.

- Det her viser, at der er stor tiltro til Dong som virksomhed, så der er ingen tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt at søge hen mod en børsnotering,

DF-ordføreren ser samtidig positivt på, at der nu for første gang kommer en stor udenlandsk investor ind i Dong i skikkelse af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der tegner sig for otte af de 11 milliarder kroner i den nye kapitalindsprøjtning.

- Dong er jo en utrolig vigtig virksomhed i forhold til, hvordan det danske samfund fungerer, når vi snakker om infrastruktur og energiforsyning. Derfor skal vi som stat altid have fat i den lange ende, og det har vi også stadigvæk med den her aftale.

- Og så synes jeg egentlig, at det giver noget dynamik, at der kommer nogle andre øjne ind udefra og kigger på en virksomhed, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skide godt Corydon.. hvorfor døje med noget som dit lille hoved ikke kan finde ud af alligevel. Så er det jo bedre at smide alt arvesølvet ud over rælingen på din lille luftballon - så du måske en dag kan komme op i en højde hvor du kan få overvlik over hvor meget din tid som finansminister har kostet det danske samfund.

Michael Kongstad Nielsen

Goldman Sachs klinger ikke godt i vore ører.
Det er os danskere, der ejer de 81 % af DONG.
DONG skal ikke børsnoteres.
Vi vil ikke sælge ud af arvesølvet.

Og Folketinget kan jo også lige så godt blive overtaget af en bestyrelse bestående af medlemmer fra Mærsk, Novo, Lego, Microsoft, Cola, Texaco, McDonnalds osv.

Normalt ville en bestyrelsesformand kæmpe for at fremstille en virksomhed som værende en blomstrende forretning, rigtigt eller forkert - men gøre virksomheden lækker og smækker for potentielle købere. Så i det mindste statens ejere ville få maksimalt ud af sit salg.

Umiddelbart ser det ud til at Schurs rolle som bestyrelsesformand i diverse mammut virksomheder ejet af staten,er det stik modsatte.

Virksomhederne skal med smædekampagner og beskyldninger, direkte modsat rettede bestyrelsesbeslutninger set i forhold til den ansatte administrerende direktør strategiske planer - søge for at virksomheden bløder.

For til sidst at være så billig og sønderskudt - at hans liberale venner kan købe biksen for en slik.

Uden at blinke - smider staten milliarder in i Danske Bank når den er på shitteren. Hvorfor kan mn ikke gøre det samme for DONG?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Nogle gange bliver man klogere med tiden.

DF levede ikke op til den regel.
EL ej heller.

Så hvad har de to partier tilfælles, når vi snakker økonomisk fornuft?