GGGI fik dansk millionstøtte på forkert grundlag

Danmark gav klimaorganisationen Global Green Growth Institute 90 mio. kr. kroner på fejlagtige oplysninger
22. oktober 2013 kl. 12:45Opdateret 22. oktober 2013 kl. 12:56

Sydkoreas klimaorganisation Global Green Growth Institute (GGGI) fik i 2011 løfte om dansk ulandsbistand på 90 millioner kroner på baggrund af ukorrekte oplysninger fra Udviklingsministeriet til daværende minister Søren Pind (V).

Det skriver Politiken.

Dels har GGGI brugt dobbelt så meget på administration som lovet, dels har organisationen ingen intern revision.

Begge dele var ellers et krav, for at Danmark ville støtte GGGI.

- Vi skulle aldrig have gået ind i GGGI, hvis vi havde kendt til disse forhold, siger økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

I maj 2011 anbefalede Udviklingsministeriet, hvordan klimapuljen skulle fordeles. Anbefalingerne skulle danne grundlag for udviklingsminister Søren Pinds (V) beslutning om, hvorvidt GGGI skulle have dansk støttes.

Dokumenterne oplyser, at GGGI ville bruge godt 10 procent af budgettet på administration de første år. Men den sydkoreanske rigsrevisionsrapport viser, at GGGI i 2011 anvendte 25 procent på administration.

Ifølge danske papirer ville GGGI sænke sine administrationsudgifter til syv procent, men det er ikke sket.

Rigsrevisionens rapport undersøger kun GGGI's økonomi i de første syv måneder af 2012. Christian Bjørnskov har fremskrevet tallene for Politiken, og her ender årets administrationsudgifter på cirka 20 procent.

I Udviklingsministeriets indstilling fik Søren Pind også fejlagtigt at vide, at "GGGI (årligt vil) gennemføre et internt review samt revision af instituttets aktiviteter".

Ved den sydkoreanske rapport havde organisationen efter to et halvt år aldrig haft en ordentlig intern revision.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Stig Albjerg Andersen
Stig Albjerg Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

GGGI har brugt dobbelt så meget på administration som lovet og aldrig haft intern revision som lovet.!

Vi kan vel nu også her forvente en beklagelse, og får sikkert at vide, at det var en fejltagelse. :-)

Lars B. Jensen

Hvad er egentlig Christian Bjørnskov's agenda.

Først var han ude med en udtalelse om at rejser på første klasse var helt normalt for NGO'er, det blev så hurtigt tilbagevist.

Næste artikel påstod at der er udbredt svindel i NGO'er, helt uden dokumentation. På trods af at han, efter eget udsagn, har forsket mange år i NGO'ers økonomi.

Nu er det så en artikel om at Danmark er gået ind i 3GI under falske forudsætninger.

Er han personlig ven af Lars Løkke. Forventer han en stor forskningsbevilling, uden om de normale kanaler ligesom Lomborg og Bendt Jensen, i tilfælde af et regeringsskifte.

Nu er vi ved at være der hvor jeg hele tiden har sagt det hører hjemme.

Dette ligner et svindelforsøg med bistandspenge, og pilen peger i retning af bevilgende myndighed (Klimaministariet), som har afsendt store beløb til et privat firma / organisation uden kontrol eller sikkerhed for hvordan pengene blev brugt.

Hele sagen har fra starten (som jeg også skrev) lignet et forsøg fra SF på at pande R nogen på låget. At så LLR fulgte med blev betragtet som en lille ekstra bonus pakke.

Peter Andersen

Man fatter ikke en Pind.
Venstre går da ikke ind for offentlighedsindsigt.
Slet ikke i deres hovedbestyrelse, eller økonomiske interesser forøvrigt.

olivier goulin

@Peter

Du kan roligt glemme alt om ideologi, princip eller konsekvens i politik idag.

Det er en bande forbrydere, som udelukkende er styret af eet hensyn: Maksimering af egen og 'Familiens' interesser. Familien i denne sammenhæng er den kreds af medsammensvorne, som de skylder vennetjenester. Alle hjælper og dækker over hinanden i Familien. Ingen sladrer eller udleverer hinanden, da det ender hos en selv.

Således kan de lyve, sige sig selv imod, skifte mening fra det øjeblik til det andet, rammes af øjeblikkelig amnesia, osv - alt efter forgodtbefindende.

Du skal ikke forsøge at lede efter nogen underliggende poltisk principiel mening.

'Nothing personal - it's just business'

/O

Lasse Damgaard

- kan vi få Pind ført til slagtebænken

Han VED der er forskellige kulture om offentlighed og demokratisk ret til at få oplyst hvad ens skattekroner går til. Det må han også have vist da han var klimaminister

Hvilke møder har han holdt og kan vi få nogle bilag på dem ?
Hvilke kontakter og aftaler har han i øvrigt lavet ?

Kan vi ikke få nogle journalister til at tage den byld ?