Elbæks nye parti: Vi peger på Helle Thorning

Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen stiler mod Folketinget med Helle Thorning som statsministerkandidat
27. november 2013 kl. 11:25Opdateret 27. november 2013 kl. 12:29

Det nye parti Alternativet, som er stiftet af blandt andre den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk, peger på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister.

Det slår Elbæk fast ved præsentationen af det nye parti, der har bæredygtighed og iværksætteri som de store mærkesager.

- Noget af det, vi håber på, er, at kunne placere os et tredje sted, hvor diskussionen også kan blive en anden. Men vi er ikke i tvivl om, at hvis det var i dag, vi skulle pege på en statsminister, ville statsministeren hedde Helle Thorning-Schmidt, siger Elbæk.

Men han understreger, at det nye parti vil have en nu politisk kultur, som kan udfordre både venstrefløjen på miljø- og bæredygtighedsdagsordenen, mens højrefløjen vil blive pustet i nakken, når det gælder iværksætteri.

- Vi udfordrer alle, men der er også potentiale for at samarbejde med alle, siger han.

Et succeskriterium for det nye parti bliver i første omgang at få samlet de 20.000 underskrifter, der kræves for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Dernæst går Alternativet efter at få nok stemmer til at komme over spærregrænsen, så Uffe Elbæk ikke længere kan kalde sig partiets eneste repræsentant på Christiansborg.

- Vi håber da, at vi går op ad trappen derude på valgaftenen og kan sige, at vi i hvert fald har fået fire mandater ind. Vi er jo ydmyge, siger Elbæk.

Netop ydmyghed er en af partiets seks kerneværdier, der også omfatter mod, generøsitet, gennemsigtighed, humor og empati.

Derudover har Alternativet nogle overordnede politiske pejlemærker, men et egentligt partiprogram findes ikke. Det skal først udvikles i samarbejde med vælgerne på såkaldte "folkelige, politiske laboratorier" rundt om i landet frem mod folkemødet på Bornholm næste sommer.

Uffe Elbæk frygter dog ikke, at det nye parti bare vil samle en flok mennesker, som er imod det bestående, uden nødvendigvis at være enige om særlig meget andet.

Han er parat til at afvise bejlere, der ikke har det samme værdigrundlag som folkene bag partiet.

- Vi ved godt, at vi kan komme i en situation, hvor der er folk, som egentlig gerne vil arbejde sammen med os, som vi siger pænt nej tak til. Jeg tror ikke, det kan være anderledes, siger han.

Foruden Uffe Elbæk er Alternativets talspersoner Josephine Fock, der er sekretariatschef i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Torsten Gejl, direktør i virksomheden OCN.

/ritzau/

Anbefalinger

  • Eddie Nielsen
Eddie Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Elbæk, Faderhuset, Berlusconi, Mosen Hansen, 5 fra LA og sidst EL er blevet smidt ud her 2013. Lad os håbe på bedre tider i 2014 - selv med det fire-tal.

@Karen von Sydow:
Ingen steder. Det er jo også derfor, at hele verden er i en kollektiv krise; fordi man har en globalistisk-kapitalistisk styreform.

Michael Kongstad Nielsen

Altså hvis man ser hen over det danske partibillede, så er der da behov for noget fornyelse. Og Alternativet er ikke det værste, der kunne ske. At skubbe miljø- og bæredygtighed foran sig, kan vi ikke få nok af - ved siden af nye former for politikudøvelse og igangsættervirksomhed. Det kunne være alternative økovirksomheder, distribution af økofisk fra Jammerbugten, hvad ved jeg. Jeg hilser partiet velkomment.

Niels-Holger Nielsen

Det skal du da have liv til, Michael:-)

Det er med kaos som med lommeuld, det kommer af sig selv.

Brian Pietersen

der er intet nyt i de radikales adfærd, den har altid været til egen fordel og dermed utilregenelig... de vil både være borgerlige og sociale...de er sociale så længe det kun koster ord.

Lasse Damgaard, Lise Lotte Rahbek og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alternativ til hvad?
Et alternativ til de Radikale og med Helle Thorning som gallionsfigur???

Hahaha, nej tak, der er så rigeligt med klumper i bunden af den algesuppe.

Michael Kongstad Nielsen

Hør nu - mange er ret trætte af danske partier og dansk politik. Når der så endelig kommer nogen, der vil noget nyt, så skal det også hugges ned. Nej, det gider vi heller ikke.

Lise Lotte Rahbek

M.K.N

Joda, vel gider vi noget nyt!!
Men vi/jeg er jo lissom nødt til at vide, hvad for noget nyt, det består af, synes du ikke?

Michael Kongstad Nielsen

Jo, jeg ved heller ikke så meget om det, men var inde på:
http://alternativet.dk/ ,
har du set der?
Men det er temmelig løst funderet, og jeg synes som nævnt, det er dumt at melde så bastant ud om at pege på Helle Thorning. Det kunne de bare glide af på, det spørgsmål (som journalisterne elsker at stille). Måske siger de det for at undgå en masse tilløbende medlemsaspiranter, der tror, det er mere til højre end tiltænkt.

Lars Knudsen, Lasse Damgaard og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Det virker som om vi i Danmark nu endelig har fået en pendant til det tyske Die Grünen eller det svenske Miljöpartiet. Ser spændende ud, og glæder mig til at høre og lære mere om projektet.

Der mangler nemlig en ikke-socialistisk grøn stemme.

Sider