Universitetsstuderende blæser til oprør mod ny reform

Elever på fire af landets universiteter nedlægger undervisningen i protest mod den såkaldte fremdriftsreform.
27. november 2013 kl. 09:25

Protestaktioner, undervisningsnedlæggelser og blokader. Sådan lyder skemaet onsdag for de studerende på flere af landets universiteter.

De studerende raser over regeringens såkaldte fremdriftsreform, som ændrer SU-systemet og skærper rammerne for studiegennemførelse for at få de unge hurtigere igennem deres uddannelser.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, er ikke bleg for at kalde de studerendes oprør de største siden 1968.

- Jeg har aldrig personlig oplevet noget så vildt, siger han til Ritzau og fortsætter:

- Jeg ville seriøst overveje at reagere på en eller anden måde, hvis jeg var minister for uddannelse, for ellers kommer de her protester til at blive ved, og de kommer til at blive vildere.

Studenterformanden frygter ikke, at de studerende sætter deres uddannelse på spil ved at protestere frem for at læse.

- Man er simpelthen i gang med at implementere en reform, som man ikke har overblik over, hvad betyder i praksis. Det er det, som de studerende protesterer imod.

- Ingen studerende vil sige, at protesterne tilsidesætter deres egen uddannelse. De studerende står sammen netop for deres uddannelse - som en investering i deres uddannelse, siger Jakob Ruggaard.

Reformen er vedtaget af regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Hovedformålet er at få de unge hurtigere igennem deres uddannelse.

Blandt andet gives der nu kun SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse inden for to år efter adgangsgivende eksamen.

Det betyder, at det sjette år med SU for de studerende, som er startet mere end to år efter gymnasiet, fjernes.

Derudover stoppes udbetalingen af SU til inaktive studerende efter seks måneder mod 12 måneder i dag.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad nu være med at snakke SU.
----------------------------------------
Jeg synes, det er rigtig synd, at SU-reformen inddrages, når der diskuteres den såkaldte fremdriftsreform.
SU-reformen er i sig selv ikke særlig omfattende, og det er bestemt ikke SU-reformen, der skurken i denne reform.
Det er allerede sådan, at er man mere end 1 år bagud, mister man retten til SU - nu bliver det sat ned til et halvt. Man har mulighed for at gå sammenlagt 1 år over tid på sit studium (kandidat og bachelor sammenlagt), nu er det "sat ned"/gjort mindre fleksibelt, så man har et halvt år på bacheloren og et halvt år på kandidaten.

I praksis er det vigtigt, der er mulighed for at gå over, da det ikke altid er muligt at få sin karakter for sit bachelorprojekt, inden man er startet på sin kandidat. Jeg er lidt startet på min kandidat i matematik på Aarhus Universitet. At vores årgang og af dem, som skrev bachelor i deres sidste semester, er der måske 3-4 stykker, der nåede at få sin karakter, inden den frist, SU-styrelsen sætter for optagelsen på kandidater med SU hen over bl.a. sommerferien (studerende har vel også ret til 7 ugers ferie).

MEN! Reformen smadrer det danske uddannelsessystem.
------------------------------------------------------------------------
Desværre er der ikke kun vedtaget en SU-reform. Var det bare det, kunne vi sagtens leve med det.
Den vedtagne reform vil bl.a. betyde, at hvis man kommer bagud med sit studium ved fx at dumpe et fag eller to (og det sker jo, ellers ville niveauet være for lavt), så skal man stadigvæk følge et fuldstidsstudium. Det kan i og for sig godt lade sig gøre for nogen.
Men der er altså også nogle studerende, der har lidt sværer ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet. Hvordan studerer man? Hvordan planlægger man sin uge? Osv. osv. Før i tiden har sådanne studerende haft muligheden for simpelthen at tage et semester forfra, komme med igen og så ellers færdiggøre sit studium, med et halvt års forsinkelse. Med reformen er dette ikke muligt. Sådanne studerende skal pludselig tage 60 points samtidig, hvor man normalt tager 30.
Det kan uundgåeligt betyde, at sådanne studerende, som ellers ville komme ud på den anden side med en kandidat og dermed bidrage til samfundet, bliver tabt i systemet. Hvor sådanne studernede ender, kan jeg ikke forestiller mig. Evt. ender de bare kontanthjælp. Hvad ved jeg?

Reformen er rådden og undergravende for vores uddannelsessystem, og den vil få vidtrækkende konsekvenser for vores fremtid. Derfor synes jeg, det er synd, hvis man skal diskutere SU ind over, for der komme diskussionen hurtigt til køre sådan, at de studerende siger, "iih, det er så synd for os, at vi skal pukle både med studium og arbejde", og fra den anden side: "hold nu kæft, I er et forkælet segment, som får i hoved og i røv. Vær glade for, at I ikke bare får en gratis uddannelse, men at I også får penge for at tage den!".
Jeg er glad for, at jeg får penge for at uddanne mig, men jeg glæder mig også til, jeg kan komme ud på arbejdsmarkedet og betale min uddannelse tilbage. Og jeg synes bestemt ikke, at vi skal debattere, hvorvidt det er synd for de studerende. Jeg synes, vi skal debattere, om vi ønsker en reform, der vil smide flere studerende ud af universiteterne, svække kompetencerne hos de studerende, der gennemfører og i det hele taget nedbryde vores videnssamfund.

Jeg er imod reformen, fordi jeg ønsker og tror på, at Danmark skal være et videnssamfund, som skal leve af at producere nye og innovative produkter. Med denne reform går vi i den stik modsatte retning.

Videre læsning: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6287051/reform-med-tvivlsom...