Flere end 100.000 danskere har nu skrevet under på, at de modsætter sig, at en del af Dong Energy bliver solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.
Dermed har protestaktionen på internettet søndag morgen nået nye højder.
Torsdag havde 18.854 erklæret deres modstand, men det tal steg lørdag inden midnat til 96.840. Alene fredag satte mere end 50.000 deres digitale underskrift.
Trods den stigende modstand afviser finansminister Bjarne Corydon (S) alternative forslag til at sikre Dong den tiltrængte kapitalindsprøjtning.
Tilbuddet fra Goldman Sachs om i samarbejde med ATP og PFA at skyde 11 milliarder kroner i selskabet er "den bedste løsning", har finansministeren forsikret.
Senest meldte fire danske pensionsselskaber sig på banen for at sikre, at det statsejede energiselskab forbliver på danske hænder uden indflydelse fra omverdenen, men Corydon afviste at have fået en seriøs henvendelse fra dem.
Aftalen om at sælge 19 procent af energiselskabet til Goldman Sachs er endnu ikke godkendt og skal behandles i Folketingets finansudvalg torsdag. Inden da skal Corydon tirsdag i samråd i finansudvalget.
Et af kritikpunkterne er, at Goldman Sachs har placeret den mulige investering i skattely, så staten går glip af skatteindtægter i forbindelse med udbetaling af udbytte og overskud.
En anden kritik er bankens særlige vetoret i Dong Energy på trods af de blot 19 procents ejerskab.
Det giver banken råderet over udnævnelser i direktionen, ændring af vedtægter, samt nye investeringsområder, som kritikere frygter kan komme i karambolage med såvel statens som Dongs langsigtede interesser.
Regeringen ventes at gennemføre salget med støtte fra Venstre og De Konservative, der foreløbig ikke har villet kommentere den tiltagende kritik fra blandt andre Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det socialdemokratiske bagland mod aftalen.
/ritzau/
Opdateret 26. januar 2014 kl. 09:45
nogen som har kendskab til, om der vil blive arrangeret demo på torsdag i forbindelse med samrådet i finansudvalget???
Og det fortsætter. Hastigheden i underskrifter er nu igen oppe på ca. 2.500 underskrifter i timen.
Kl. 10:00 i alt 103.091
Lars Abildgaard
Så vidt jeg har set, er der demo onsdag kl 16 (om det er Rådhuspladsen eller Slotspladsen her jeg ikke helt styr på)
P.S. Det er Slotspladsen.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6433961/folkelig-protest-mod-dong-s...
En omfattende demonstration giver afgjort et stærkt signal. Men samtidig håber jeg stærkt på 2 ting:
1. At pensionskasserne omgående fremkommer med et virkelig godt, gennembearbejdet og attraktivt tilbud, som de samtidig offentliggør.
2. At underskriftindsamlingen bliver så omfattende, at denne forstokkede minister bliver tvunget til at bøje sig.
@ lise lotte, super og takker for info :-)))
Det er godt med protester, men jeg er bange for at Corydon har en psyke så han hellere vil dø end at indrømme han har taget fejl.
Det er ikke tilfældigt han er stillet op og valgt af vestjyder for hvem stædighed er en dyd.
Han er resistent over for andres argumenter.
Det preller af på ham at andre stater har lagt sag an mod investeringsbanken, at den er involveret i finansiering af klyngebomber, at handlen med staten skal foregå fra et skattelyland, at der er en eller anden suspekt konstruktion, der står som den formelle ejer. Argumenter, der ville få de fleste til at tænke sig om endnu en gang.
Om så hele Danmarks befolkning tropper op på Slotspladsen rokker han sig ikke.
" hvad rager det den, der er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit"
Selvtak, Lars Abildgaard.
Du kommer til at troppe op for os begge, da jeg er optaget her på Jyllandssiden. :)
4.050 nye underskrifter inden for den sidste time.
kl. 11:00 i alt 107.161 underskrifter.
kl. 11:
107076 underskrifter -
kl. 10:
103091 underskrifter (- ifølge en ovenstående email
Altså farten går op nu fra 2500 i timen til 4000 i timen.
Man kan skrive under her:
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_s...
Hvor mange ? er det af DF eller EL vælger? en tom demonstration uden nogen indhold.
100.000 Hvor mange % er det af EL vælger? eller DFs for den sags skyld, ikke mange, det kan i gøre bedre. Så i er nogle båthorn uden viden, men med masser af følelser. Så hvad med at købe en hundehvalp?
@Flemming Nielsen
det er ikke en "tom demonstration" at samle underskrifter. Folketinget har ikke vedtaget aftalen - og det er en del af aftalen at man lige skal have den godkendt i Folketinget.
Som politikere valgt af det danske folk kan man vel forvente at de reagerer på oplysninger som gør det meget suspekt med denne Goldmann Sachs aftale:
1. et Goldmann Sachs selskab i skattely skal sandsynligvis ikke betale skat af evt. fortjeneste. Det er da en dårlig deal i så fald, hvis man har danske selskaber der også kan tilføre kapital vel at mærke uden de store indskrænkninger i statens dispositionsret som staten gav Goldmannn Sachs. Dealen er altså alene af den grund dårlig i forhold til alternativerne.
2. Prisen er sat helt hen i vejret og vedrører meget væsentlige dele af dansk infrastruktur. Med meget møjsommeligt opbygget ekspertise og patenter - førende på verdensplan -Hi DONGs fremtidige guldæg indenfor biomasse f. eks. her venter et eventyr af dimensioner på højde med den samlede internationale vindmølleindustri. Vel at mærke risikofrit, da teknologien netop er færdigudviklet for nylig!
3. De fordele mange hundrede ledende medarbejdere får forærende er da en skandale. Hvis de ikke arbejder hårdt nok for sagen med den løn (som er høj i DONG sammenlignet med andre firmaer!) så skulle de snarere fyres eller erstattes af folk som er villige til at gøre det samme uden store ekstra offentlige foræringer.
4. Staten kunne så let som ingenting - og uden risiko! - udstede obligationer for DONG og samtidigt hyre ekspertise (som man påstår Goldmann Sachs har) til en rimelig timeløn og uden skævheder i rådgiverengagementet i DONGs bestyrelse, som følger med ejerskab i DONG.
De ca. 110.000, der hidtil har skrevet under svarer i antal til 46% af dem, der stemte på EL ved sidste valg.
@Marianne Christensen
Ifølge medierne er der mange borgerlige vælgere som er meget imod hele aftalen.
Venstre og Konservative møder stigende modstand i baglandet.
Ligesom naturligvis DF, S, SF og R har utallige vælgere som er imod at et udenlandsk selskab skal lukrere på skattely og undgå at betale skat af indtægter og værdiforøgelser af aktier i DONG. Det siger sig selv.
Man kan ikke være mod skattely og skatteunddragelse og samtidigt gå ind for DONG handlen med Goldmann Sachs.
110.731 underskrifter kl. 12:00.
"Man kan ikke være mod skattely og skatteunddragelse og samtidigt gå ind for DONG handlen med Goldmann Sachs."
Præcis.
Flemming Nielsen,
måske burde du se på hvordan Børsens læsere har reageret på DONG historien, det kunne være en øjenåbner. Medmindre du mener at Børsens læsere også overvejende er EL og DF tilhængere.
114100 stemmer kl. 13
på hjemmesiden hvor man kan skrive under mod DONG aftalen med Goldman Sachs
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_s...
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_s...
er det korrekte link.
@Flemming Nielsen
I stedet for, at anbefale os andre at købe "en hundehvalp". ville det så ikke være mere på sin plads, at du tilfredsstillede din indre hårde (svine)hund og investerede i klyngebombeproduktion ligesom Goldman Sachs.
Jeg finder det dog ærligt af dig at være åben omkring din menneskeforagt.
Skulle din begejstring for Goldman Sachs skyldes uvidenhed om deres investeringer og selvfølgelig (på god radikal vis) vender 180 grader i dit syn på banken, er du selvfølgelig undskyldt.