Fire pensionskasser vil byde på Dong

Danske pensionskasser har meldt sig på banen som købere af en femtedel af Dong for at holde Goldman Sachs ude.
25. januar 2014 kl. 14:55

Fire pensionskasser står på spring til at investere i Dong Energy.

De vil gerne have mulighed for at se på det tilbud, som Goldman Sachs har sagt ja til i forbindelse med at investere otte milliarder kroner i Dong og derved få 19 procent af aktierne i det statslige energiselskab.

Pensionskasserne er:

* Lærernes Pension - tager sig af pensionsordninger for omkring 130.000 lærere og forvalter en formue på over 50 milliarder kroner.

* PKA - administrerer og udvikler arbejdsmarkedspensioner for fem pensionskasser med over en kvart million medlemmer. Pensionskassen forvalter en formue på næsten 200 milliarder kroner.

* PBU - Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger - pensionskasse for mere end 110.000 pædagoger. Formuen er på omkring 44 milliarder kroner.

* PenSam Holding- er moderselskab for pensionskasserne PenSam og PenLiv, der har omkring 430.000 medlemmer blandt andet FOAs medlemmer. Samlet forvaltes en formue på over 100 milliarder kroner.

Kilder: Lærernes Pension, PKA, PBU og PenSam.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men det er jo til gengæld rigtigt, at denne aftale burde være faldet på plads for længst - uden at man på noget tidspunkt havde så meget som overvejet udenlandske investorer.

Tilsyneladende er finansminister Bjarne Corydon (S) helt forblændet i The Goldman Sachs Group Inc. Ja, egentlig så meget, at hvis man absolut skal have et motiv for sine handlinger, så kan man let kommer på en mistanke, som man kan blive straffet for at fremføre.

I hvert fald er en kreds af danske pensionskasser et rigtig godt bud på en løsning, når staten nu af en eller anden grund ikke selv vil låne og investere disse penge. Og i forhold til det danske BNP taler vi altså om pebernødder.

Men jeg tror, at pensionsselskaberne skal offentliggøre et seriøst og fundstændig gennembearbejdet tilbud, for herved bliver det sværere for Corydon at afvise det.

Forskellen på disse selskaber og Goldman Sachs er grundlæggende to: 1. De er vores - folkets. 2. De har pengene.
Take that.

Naturligvis har Bjarne Corydon fået et personligt tilbud om en stilling i Goldman Sachs, når om kort tid hans ministertaburet vælter. Altså hvis han kan vride armen om på HTS osv.... Hvad han jo næsten er ved at lykkes med.
Hvorfor spørger ingen journalist Bjarne om dét? Åh, så mister de måske deres mulighed for engang at blive spindoktor eller sådan noget på X-borg.